5 gode råd til virksomhedsejer om medarbejderes vanvidskørsel

Er du arbejdsgiver, og benytter dine medarbejdere virksomhedens biler, er det en gode ide at sørge for at sikre din virksomhed i tilfælde af, at bilerne bliver anvendt til vanvidskørsel. Virksomhedens biler kan nemlig blive konfiskeret, selvom du som virksomhedsejer ikke har gjort noget forkert.

Reglerne om vanvidskørsel gælder alle køretøjer i virksomhedens varetægt.

Som arbejdsgiver er det din risiko, hvis virksomhedens biler bliver anvendt til vanvidskørsel, og du ikke har sørget for at sikre virksomheden imod konfiskation af bilen.

Som arbejdsgiver kan du derfor risikere af biler, varevogne, lastbiler mv. bliver konfiskeret, hvis de benyttes til vanvidskørsel.

Arbejdsgiver/virksomhedsejer skal være opmærksom på, at det ikke kun er biler, som virksomheden selv ejer, der kan konfiskeres. Biler som virksomheden har leaset, eller som er stillet til rådighed for virksomheden af en tredjemand, kan også konfiskeres.

Reglerne om vanvidskørsel gælder også, hvis medarbejderne låner bilen ud.

Reglerne om vanvidskørsel gælder ikke kun, når medarbejdere benytter virksomhedens biler. Reglerne gælder også, hvis medarbejderne låner bilen ud f.eks. til sin samlever, barn eller andre, så kan bilen også blive konfiskeret.

Det er din risiko som arbejdsgiver, hvis du ikke har sikret dig imod dette.

Hvad kan arbejdsgiver gøre for at sikrer virksomheden mod konfiskation?

Praksis viser, at man som arbejdsgiver har mulighed for at slippe for at ens bil bliver konfiskeret, og det som domstolene indtil videre har lagt vægt på er, at man som arbejdsgiver som minimum skal have gjort følgende:

– arbejdsgiver skal sandsynliggøre, at man ikke vidste, og at man heller ikke kunne eller burde vide, at føreren af bilen ville benytte den til vanvidskørsel, og

– arbejdsgiver skal sandsynliggøre, at arbejdsgiver har taget alle rimelige skridt til at sikre sin økonomiske stilling, når arbejdsgivers/virksomhedens biler overlades til en medarbejder (eller andre), og bilen anvendes til vanvidskørsel.

5 gode råd til virksomhedsejer

For at sikre virksomheden mod konfiskation af virksomhedens biler og økonomisk tab som følge af konfiskation, bør virksomhedsejere sørger for at have klare regler for benyttelse af virksomhedens biler.

Virksomhedens regler for brug af virksomhedens biler, skal kendes af medarbejderne.

Virksomheden bør derfor sørge for, at:

  • Virksomheden i sine ansættelseskontrakter, eller i tillæg hertil, eller i bilaftaler med medarbejdere, der har firmabil eller adgang til at benytte virksomhedens biler, præciserer, at medarbejderen skal friholde virksomheden/arbejdsgiveren for tab forårsaget ved vanvidskørsel, og
  • Virksomheden skal få medarbejdere, der enten har egen firmabil eller adgang til at benytte virksomhedens biler, til at underskrive en Tro- og loveerklæring. Tro- og loverklæringen skal indeholde bestemmelser om, at medarbejderne kender reglerne om vanvidskørsel, og at medarbejderen ikke vil benytte bilen til vanvidskørsel.
  • Hvis vanvidskørsel skal kunne få ansættelsesretlige konsekvenser for medarbejderne, skal disse fremgå af ansættelseskontrakter, tillæg eller bilaftaler mv.
  • Herudover er det afgørende, at virksomheden følger op på og kontrollerer, at virksomhedens regler for brug af virksomhedens biler overholdes, så dette kan dokumenteres ved en eventuel sag om vanvidskørsel/konfiskation.
  • Når virksomheden ansætter nye medarbejdere, som skal køre i virksomhedens biler, bør virksomheden undersøge, om vedkommende tidligere er dømt for strafbare forhold eller spirituskørsel.

Virksomheder kan derfor med fordel også beskrive sine regler om brugw og kontrol af virksomhedens biler i bilpolitikker eller personalehåndbøger mv.

Øvrige fartovertrædelser og parkeringsbøder/-afgifter

Det er ikke kun i forbindelse med vanvidskørsel og konfiskation, at virksomheden bør have klare regler for brug af virksomhedens biler.

Der er ikke forskel på, om en hastighedsovertrædelse sker i arbejdstiden eller i fritiden.

Det kan derfor også blive arbejdsgiverens hovedpine, hvis arbejdsgiverens biler benyttes til at overtræde færdselslovens ”almindelige færdselsregler”, og der ikke er klare regler om, at fart- og parkeringsbøder (-afgifter), skal afholdes af medarbejderen selv.

Som arbejdsgiver bør du derfor også sikre virksomheden imod at skulle betale for medarbejderens hastighedsovertrædelser og parkeringsbøder/-afgifter.

Vil du læse mere om vanvidskørsel? Så find også denne artikel.

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?

Felter med * skal udfyldes.

"*" indikerer påkrævede felter

Name
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med juridiske nyheder
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.