1. Det kan se fornuftigt nok ud
Beder man ChatGPT om at lave et juridisk dokument, som f.eks. et testamente, får man et dokument, der måske ved første øjekast kan se fornuftigt ud, men i realiteten være fyldt med juridiske fejl, og derfor i sidste ende ubrugeligt.
Hvis man ikke selv er juridisk ekspert, vil man have svært med at vurdere om dokumentet er juridisk holdbart.
2. Dansk lovgivning
Hvis man beder kunstig intelligens om at lave et juridisk dokument, så vil der rent faktisk blive lavet et dokument, men dokumentet tager med stor sandsynlighed ikke udgangspunkt i dansk lovgivning, og vil ukritisk indeholde det som du beder om, uden at forholde sig til om dette er muligt i henhold til dansk lovgivning.
Et dansk testamente der tager udgangspunkt i f.eks. amerikansk lovgivning vil ikke være brugbart i Danmark, og derfor vil testamentet indholdsmæssigt ikke kunne danne grundlag for fordelingen af arven efter dig.
3. Får man stillet de rigtige spørgsmål?
Ved brug af f.eks. ChatGPT, kan man godt bede om at få dokumentet mere præcist ved at stille spørgsmål, men hvis man ikke er jurist, kan det være svært at gennemskue, om man har fået stillet maskinen de rigtige spørgsmål.
Hvis man skal have et rigtigt svar igennem kunstig intelligens kræver det at man kender svaret og derved får spurgt på den rigtige måde.
4. En billig løsning kan koste dyrt
Hvis man beder chatGPT lave en købsaftale hvor man forærer sit hus til ens samlever, så produceres der en købsaftale med det relevante indhold.
Den indsætter navn på køber og sælger, og adressen på huset, og at købesummen er 0 kr.
Dokumentet der sådan set juridisk i orden for at få tinglyst ejendommen over til kæresten. Udfordringen med kunstig intelligens er, at den ikke er så god til at kombinere regler på tværs.
Hvis man brugte denne købsaftale i virkeligheden og lod ejendommen overgå til samleveren for 0 kr. så bliver man ikke varslet om, at dette i henhold til reglerne om gaveafgift rent faktisk vil betyde at der skal betales en skat i form af gaveafgift.
Problemet er, at når man bliver klar over denne konsekvens, så er løbet kørt, idet man har handlet og derved er den skattepligtige gave blevet udløst – altså ”fanger bordet”.
5. Dokumentet kan gøre mere skade end gavn
Hvis man laver er juridisk dokument som indholdsmæssigt, enten ikke er i overensstemmelse med lovgivningen eller indeholder beslutninger som man i henhold til dansk lovgivning ikke kan træffe, så vil dokumentet i værste fald være ugyldigt, og således uden værdi.
Man kan også risikere at dokumentet kræver fortolkning, og i så fald risikerer man at den der skal fortolke indholdet, fortolker det modsatte af hvad man havde til hensigt, og derved risikerer man at dokumentet har forværret omstændighederne i stedet for at hjælpe.