Uenighed om skellet mellem ejendomme?

Er du i tvivl om eller uenig i, hvor skellet går mellem din og din nabos ejendom, og om skellet eventuelt kan have rykket sig ved hævd?

Hvis du og din nabo er uenige om, hvor skellet mellem jeres to ejendomme er placeret, kan hver part anmode om en skelforretning med hjælp fra en advokat. I praksis sker der det, at man mødes ude ved det omstridte skel med en landinspektør, som foretager en afmærkning af, hvor skellet ligger ifølge matrikelkortet.

Herefter tager landinspektøren stilling til, om skellet har flyttet sig ud fra de faktiske forhold, diverse dokumenter over ejendommene og udtalelser fra ejerne af ejendommene. I en sådan sag er det en god idé at alliere sig med en advokat.

I de fleste tilfælde dækker din forsikring i øvrigt hele eller dele af udgiften til skelforretningen – herunder også udgiften til advokathjælp.

Uenighed om skellet

Hvis det er umuligt for parterne at nå til enighed om skellets placering, vil landinspektøren lave en afsætning af skellet ud fra sin vurdering af forholdene omkring skellet. Derefter vil der blive udarbejdet en erklæring om skelforretning. Erklæringen vil indeholde de oplysninger, som parterne skal bruge for at vurdere, om de vil indbringe sagen for domstolene. Samtidig vil erklæringen blive brugt af Hegnsynet, hvis der skal tages stilling til fordelingen af omkostningerne.

Enighed om skellet

Hvis parterne kan blive enige om skellets placering vil afsætningen af skellet skulle tiltrædes skriftligt af parterne, og sagen vil herefter være afsluttet. Placeringen og aftalen vil efterfølgende blive sendt til parterne og til Kort- og Matrikelstyrelsen.

Skal jeg udtale mig?

Parterne som møder under en skelforretning har ikke pligt til at udtale sig. De udtaler sig heller ikke under vidnepligt. Pligter som disse vil blive aktuelle, såfremt sagen ender ved domstolene.

Skelforretningen ophæves når…

En grænse er rykket ved aftale. Herved bliver landinspektøren opmærksom på, at tvisten faktisk ikke kan afgøres ved skelforretning.

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?

Felter med * skal udfyldes.

"*" indikerer påkrævede felter

Name
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med juridiske nyheder
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.