Successionsrækkefølge – hvad er det?
Successionsrækkefølge er en måde, hvorpå du som arvelader ved testamente kan bestemme, i hvilken rækkefølge friarven efter dig skal fordeles blandt dine arvinger og disses arvinger.
Du kan således f.eks. sikre dig, at arven tilfalder dit barn på førstepladsen og ved barnets død går videre til barnets egne børn, dermed får dit testamente virkning for flere generationer. Du kan dog ikke træffe bestemmelser om arv længere ud end til én ufødt generation.
Typisk vil en bestemmelse om, at friarv skal indsættes i en successionsrækkefølge anvendes, når arvelader ønsker at sikre, at arven ”bliver i familien”, og ikke tilfalder svigerbørn.
Tvangsarv kan ikke indsættes i successionsrækkefølge.
Har jeg ikke sikret, at arven bliver i familien ved at bestemme særeje?
Det er en udbredt opfattelse, at hvis man gør arven til sine børn til deres særeje, indebærer det, at arven ved barnets egen død herefter tilfalder børnebørnene – og ikke ægtefællen.
Sådan forholder det sig ikke.
En klausul om særeje – uanset hvilken form for særeje, der er valgt – indebærer, at dit barn ikke skal dele arven efter dig med sin ægtefælle i forbindelse med skilsmisse. Det forudsætter dog, at dit barn har holdt sin arv efter dig adskilt fra sin øvrige delingsformue.
Dør dit barn før sin ægtefælle, og efterlader dit barn sig livsarvinger, afhænger arvens størrelse til dit svigerbarn af, hvilken form for særeje du har valgt i dit testamente.
Dør dit barn før sin ægtefælle, og efterlader dit barn sig livsarvinger, afhænger arvens størrelse til dit svigerbarn af, hvilken form for særeje du har valgt i dit testamente.
Har du gjort arven til dit barn til barnets fuldstændige særeje arver ægtefællen (dvs. dit svigerbarn) 50 % af den arv, som dit barn har arvet efter dig, mens dine børnebørn arver de andre 50 % tilsammen.
Har du gjort arven til dit barn til kombinationssæreje, bliver særejearven til delingsformue ved dit barns død og ægtefællen arver ¾, medmindre der er oprettet testamente, der bestemmer en anden fordeling af arven.
Hvornår bruges succesionsrækkefølge
Ved generationsskifte af en familieejet virksomhed vil en successionsrækkefølge kunne være en fordel, da den giver ejeren mulighed for at sikre, at virksomheden går i arv i familien i en periode efter arveladers død.
Successionsrækkefølge, kombineret med en klausul om særeje kan også være en løsning, hvis dit barns ægtefælle er insolvent, og du af den grund ikke ønsker, at svigerbarnet skal arve.
Ejer du et sommerhus, som du måske selv har arvet fra dine forældre, og ønsker du, at det skal forsætte med at være i familiens eje, er succesionsrækkefølge en mulighed.
Overvejelser du bør gøre dig
Selvom du måtte have et ønske om, at f.eks. dine svigerbørn ikke skal tilgodeses, bør du ikke ukritisk vælge at indsætte dine børnebørn til at arve i successionsrækkefølge efter dine børn.
Arveloven regulerer kun kortfattet bestemmelserne om arv i successionsrækkefølge.
De nærmere retsvirkninger af successionsrækkefølgen bør derfor beskrives i testamentet, så der ikke senere opstår tvivl om, hvordan det skal forstås.
I praksis kan det være en udfordring, hvis dit barn ikke har holdt arven efter dig adskilt fra din øvrige formue og det er heller ikke altid at et barnebarn, der er indsat i successionsrækkefølge, bliver opmærksom på sin rettighed.
Du kan med fordel søge advokatbistand, hvis du overvejer at indsætte en successionsrækkefølge i dit testamente.
Boafgift
Der skal betales boafgift i hvert led. Der betales dermed boafgift med 15% af arven til dit barn, og 15 % igen, når dit barn dør og børnebørnene arver i successionsrækkefølge.
Ifølge retspraksis er det ikke afklaret, hvordan der beregnes boafgift, hvis din arving i anden række ikke er dine livsarvinger, men f.eks. din ugifte samlevers barn, der som udgangspunkt både betaler boafgift med 15 % og tillægsboafgift med 25 % af arv efter dig.
Hvis du har behov for jurisdisk rådgivning om emner, er du velkommen til at kontakte din lokale Ret&Råd-advokat.