I den sammenhæng skal hver parts bodel opgøres, dvs. en samlet opgørelse over partens aktiver og passiver, hvorefter de positive bodele skal indgå i ligedelingen.
Hvis for eksempel manden (M) har en positiv bodel på 2 mio. kr. og hustruen (H) har en positiv bodel på 4 mio. kr., skal hver part i boslod udtage 3 mio. kr. Dette betyder umiddelbart, at H skal betale 1 mio. kr. til M.
Sådanne betalinger mellem tidligere ægtefæller som led i bodelingen er skattefrie, dvs. M skal ikke betale skat af beløbet på 1 mio. kr. H har heller ikke fradragsret for beløbet, som alt i alt er indkomstopgørelsen uvedkommende.
Hvis der i tilknytning til skilsmissen aftales ægtefællebidrag, er dette skattepligtigt for modtagerægtefællen og fradragsberettiget for den bidragspligtige ægtefælle.
En helt ny byretsdom illustrerer disse principper.
Sagen handlede om, hvorvidt H var skattepligtig af et beløb på ca. 400.000 kr., som hun havde modtaget på sin bankkonto fra sin tidligere ægtefælle.
Skattemyndighederne havde kvalificeret betalingerne som ægtefællebidrag, men H gjorde gældende, at der var tale om tilbagebetaling af et lån, som blev ydet i forbindelse med parternes skilsmisse 4 år tidligere, dvs. bodelingsgæld.
Afgørende i sagen var derfor, om H kunne godtgøre, at betalingerne var udtryk for afdrag på bodelingsgæld, som ikke er skattepligtig, eller om der som hævdet af skattemyndighederne var tale om skattepligtige underholdsbidrag.
Efter konkret bevisbedømmelse nåede byretten frem til, at H ikke havde løftet sin bevisbyrde, og betalingerne blev derfor anset for skattepligtige underholdsbidrag.
Sagen illustrerer, at det er vigtigt at kunne dokumentere, at overførsler mellem tidligere ægtefæller vitterlig er afdrag på en bodelingsgæld, idet skattemyndighederne ellers vil kunne mene, at der er tale om en skattepligtig overførsel af anden karakter.
Det kan derfor anbefales at få lavet en bodelingsoverenskomst, eventuelt med hjælp fra en advokat hos Ret&Råd.