Vi betaler alle sammen skat. Vi ønsker alle sammen at betale ”den rigtige skat” og således ikke at betale mere skat, end det er nødvendigt.
I nogle situationer etableres der, pga. skatteyderens fejl, en såkaldt trippelbeskatning, hvilket betyder, at et beløb, der er indtægt, undergives beskatning 3 gange!
I denne artikel vil jeg gennemgå, hvorfor man som kapitalejer skal være særdeles opmærksom, så man undgår på uforvarende at blive en del af en trippelbeskatning, hvis udgifterne ikke fratrækkes på korrekt vis.
1.1. Hvad er trippelbeskatning?
Trippelbeskatning er situationen, hvor en skatteyders bruttoindtægter opgøres. Bruttoindtægterne reduceres herefter, efter den almindelige skatteret, med fradragsberettiget omkostninger. Forskellen mellem disse to beløb er nettoindkomsten. Herefter betaler skatteyderen, afhængig af sin indkomst, en vis procentdel i skat af denne nettoindkomst.
Dette princip, der kaldes nettoindkomstprincippet, er det grundlæggende skatteprincip.
1.2. 2021-sag i Landsskatteretten
I en konkret sag fra Landsskatteretten fra den 16. marts 2021, var der fem aktionærer i et selskab. Den ene aktionær var hovedaktionær og ejede 42%, og de øvrige fire aktionærer ejede tilsammen de sidste 58%.
1.2.1. Første beskatning
Hovedaktionæren med de 42%, fik refunderet en række beløb fra selskabet; rejseudgifter og andre faktiske afholdte udgifter. Hovedaktionæren havde således, som et led i sit arbejde for selskabet, rejst på selskabets vegne, havde selv udlagt de nødvendige udgifter og krævede derfor (naturligt) beløbene refunderet af selskabet. Dette var i de enkelte indkomstår, i niveau mellem kr. 30-40.000 pr. år.
Selskabets indtægter kom normalt fra finansielle indtægter. På denne baggrund fandt Landsskatteretten, at rejseudgifterne ikke var relevante for selskabet og derfor ikke havde karakter af driftsomkostninger, hvorfor selskabet ikke havde fradragsret.
Dette var den første beskatning, beskatning af selskabet.
1.2.2. Anden beskatning
Den anden beskatning var de såkaldte refleksvirkninger af den manglende fradragsret i selskabet. Det beløb, der blev udbetalt til hovedaktionæren, blev betragtet som udbytte.
Da hovedaktionæren havde 42% af aktierne, blev han beskattet af 42% af udbyttet. De resterende 58% af udbyttet blev fordelt til beskatning blandt de øvrige aktionærer i forhold til deres ejerandele.
Dette var således den anden beskatning.
1.2.3. Tredje beskatning
Den tredje beskatning vedrører herefter aktionærerne, der tilsammen ejede 58%.
Landsskatteretten lagde her til grund, at 58% af udbytte-beløbet, reelt blev givet fra de 4 andre kapitalejere til hovedaktionæren.
Beløbet skulle derfor (udover udbyttebeskatningen) beskattes som en gave til hovedaktionæren givet fra medaktionærerne. Om det var udbytte eller gave har naturligvis betydning for beskatningsprocenten.
Var der tale om udbytte, beskattes det med 42%, og gaver med 52%.
Den tredje beskatning sker således ved, at 58% af det beløb, der var givet som udbytte, passerede de fire andre aktionærers økonomi, og at beløbet samlet blev beskattet hos hovedaktionæren som gave.
Hvis man herefter skal lægge procentsatserne sammen i skat, kan dette opgøres som følger:
Hvis man lægger til grund, at der sker en godtgørelse af udgifter, der ikke var fradrag for på kr. 100, taber selskabet en skatteværdi på selskabsskatten med 22%.
De 58% af beløbet beskattes herefter først som udbytte hos modtagerne med 42%, og derefter som gave hos hovedaktionæren med 52%. Dette giver en samlet skat på 22% + 42% + 52%, eller i alt 116%.
Dette viser, at man skal være særdeles opmærksom på, hvem man driver virksomhed sammen med. Man risikerer som kapitalejer helt uforvarende at blive en del af en trippelbeskatning, hvis udgifterne ikke fratrækkes på korrekt vis.
1.3. 2008-sag fra Højesteret
Et andet eksempel er overdragelse af kapitalandele i selskab fra en eneaktionær til dennes bror.
En konkret dom fra Højesteret viser, at et selskab, der blev stiftet af to brødre i 1995, blev videresolgt til et selskab ejet af den ene bror (som eneejer). Man solgte anparterne i selskabet med halvdelen til den ene bror og halvdelen til den anden bror for kurs 5.
Dette ville skattemyndighederne ikke acceptere, men forhøjede kursen til kurs 90. Herudover lagde skattemyndighederne til grund, at den ene bror skulle beskattes, ikke alene af den ”fordel”, som han havde fået vedrørende halvdelen af anparterne, som han selv erhvervede (forskellen mellem kurs 5, der var betalt til kurs 90, der var den ansatte værdi), men også af den halvdel af kapitalen, der blev solgt til hans bror og derfra til ham.
Højesteret nåede her frem til, at anparterne, der jo ikke var børsnoterede, og hvor der derfor ikke var et frit marked med hensyn til værdifastsættelse, skulle ansættes til en kurs på 42,25. Højesteret lagde endvidere vægt på, at alle anparterne havde passeret den ene brors økonomi således, at denne skulle beskattes også af kursforskellen på de anparter, hans bror havde erhvervet (Skatteministeriets meddelelse 2008.211.HD).
1.3.1. Det frie marked er afgørende
Højesteretsdom viser, at i en samhandel mellem to parter, der har fælles interesser, er det ikke alene markedsprisen der er afgørende, men også, om det er et frit marked.
For det andet accepterer Højesteret, at beslutningsstrømmen er central og således ikke blot pengestrømmen. Dvs. at det har væsentlig betydning, hvem der sammen træffer beslutningerne.
Herudover accepterer Højesteret en trippelbeskatning som konsekvens af, at de to brødre havde erhvervet anparterne til underkurs, og at den ene brors selskab blev beskattet af den højere afståelsessum.
På samme måde som i afgørelsen fra Landsskatteretten, blev den ene bror herefter beskattet med maskeret udbytte af den fordel, hans bror fik. Den tredje beskatning kom derfor ved en gaveafgift, fordi broren, havde fået en gave fra den anden bror,ved at betale en underpris til selskabet.
For den ene bror var resultatet således en dobbeltbeskatning, og for den anden bror en trippelbeskatning.
1.4. Hvordan undgår man trippelbeskatning?
De ovennævnte problemstillinger kan undgås ved, at man anmoder Skattestyrelsen om et såkaldt ”bindende ligningssvar”. Det medfører, at skattemyndighederne ikke efterfølgende kan tilsidesætte/underkende den konkrete disposition. Dette kræver naturligvis, at der er en nøje redegørelse for forholdene bag, og at den nødvendige dokumentation fremsendes til Skattestyrelsen. Det vil typisk tage ca. 3 måneder at få et sådant bindende ligningssvar.
Endeligt kan man overveje, hvorvidt dispositionerne kunne være omgjort. Dette vil i den sidstnævnte situation – efter min vurdering – ikke have været muligt, idet de transaktioner/aftaler, som de to brødre havde gennemført/aftalt, jo netop var gjort for at spare eller udskyde skatter. I sådanne situationer vil man ikke få tilladelse til at gennemføre en omgørelse.
Det er således vigtigt, at når man står for at skulle gennemføre overdragelser mellem forbundne parter, eller parter med et interessefællesskab, får klarlagt, hvorvidt der kan foreligge momenter, der kan tilsidesættes af skattemyndighederne, og at man i de konkrete situationer anmoder om et bindende ligningssvar.