Pas på med aftaler om rentefradragsretten i forbindelse med separation eller skilsmisse

Mange ægtefæller køber fast ejendom sammen og optager også fælles lån til finansiering af købet.

Renteudgifter på sådanne lån er fradragsberettigede, og udgangspunktet er, at ægtefællerne som solidarisk hæftende debitorer hver hæfter for halvdelen af gælden, og at de derfor hver især er berettiget til 50% af renteudgifterne på lånet.

Når parterne ophæver samlivet, bliver separeret eller skilt, sker det ofte, at den ene ægtefælle fraflytter den fælles ejendom, der overtages af den anden ægtefælle.

I den situation er det vigtigt, at der indgås en skriftlig aftale mellem de tidligere ægtefæller om, hvem der skal betale og have ret til rentefradraget på den fælles ejendom.

Dette har Landsskatteretten fastslået i en afgørelse om et ægtepar, der blev separeret i 2012 og skilt i 2014. Sagen angik adgang til fradragsret for renteudgifter i 2016. I 2017 var ejendommen stadig ejet af ægtefællerne i forening.

X – som havde beboet ejendommen siden separationen og afholdt samtlige renteudgifter på denne – påstod, at parterne i 2012 havde indgået en mundtlig aftale om fradragsretten for renteudgifterne på ejendommen. Parterne var da mødt op hos Borgerservice og fået ændret X’s forskudsopgørelse for indkomståret 2013. X havde efterfølgende fået godkendt fradrag for 100% af renteudgifterne på ejendommen i indkomstårene 2013-2015.

Y havde samtidig foretaget fradrag for 50% af renteudgifterne i sine indkomstopgørelser for 2013 og 2014, og i 2017 traf skatteankenævnet afgørelse om, at hun var berettiget til fradraget, da hun stadig ejede halvdelen af ejendommen og tillige hæftede for gælden i de år, sagen omhandlede. Skatteankenævnet udtalte, at den mundtlige aftale indgået i Borgerservice om fordelingen af rentefradraget ved forskudsopgørelserne for 2012 og 2013 ikke kunne tillægges afgørende betydning, idet ikke var ganske klart, i hvilket omfang Y havde givet afkald på rentefradragsretten samt at der alene var tale om forskudsopgørelser. 

Landsskatteretten var enig i, at X i indkomståret 2016 alene var berettiget til fradrag for halvdelen af renteudgifterne, idet der ikke var indgået en skriftlig aftale med Y om en anden fordeling af rentefradraget end hæftelsesforholdene. Det blev bemærket, at Y stadig ejede halvdelen af ejendommen, og at hun hæftede for gælden overfor realkreditinstituttet og tillige havde betale ejendomsværdiskat af ejendommen.

Det er derfor vigtigt også at tænke på de skattemæssige forhold, når der mellem tidligere ægtefæller indgås aftale om bodeling, herunder om parternes faste ejendom. 

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?

Felter med * skal udfyldes.

"*" indikerer påkrævede felter

Name
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med juridiske nyheder
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.