Ret & Råd Fyn A/S søger en stud.jur.

Ret & Råd Fyn A/S søger en engageret og udadvendt jurastuderende.

Du vil i stillingen som stud.jur. få indsigt i forskellige juridiske områder, hvorfor det er en fordel at have interesse inden for både privat- og erhvervsret.

Som stud.jur. vil du indgå i det daglige arbejde i vores inkassoafdeling, hvor du skal varetage selvstændig behandling af inkassosager og give møde i fogedretten. Du vil herudover skulle assistere kontorets advokater både inden for privat og erhvervsret. Arbejdsopgaverne vil indledningsvist typisk bestå af juridisk informationssøgning, udarbejdelse af juridiske notater mv.  Arbejdsopgaverne løses både i samarbejde med kontorets advokater og sekretærer.

Du vil løbende blive oplært i de forskellige arbejdsopgaver og arbejdsopgaverne vil ændre sig i takt med din udvikling. Det er derfor vigtigt, at du som person er pligtopfyldende og formår at arbejde selvstændigt. 

Arbejdstiden vil som udgangspunkt være 6-10 timer om ugen og vi tager naturligvis hensyn til eksamensperioder. Arbejdstiden vil selvfølgelig også blive tilrettelagt under hensyn til din undervisning, ligesom arbejdstiderne skal koordineres med kontorets nuværende stud.jur. Tiltrædelse og løn fastsættes efter aftale.

Du vil som stud.jur. ved Ret&Råd Fyn A/S blive en del af et uformelt og socialt arbejdsmiljø med engagerede kollager. Et miljø, hvor godt humør og ordentlighed vægtes højt og man altid kan spørge sine kollegaer til råds.

Ansøgning og CV samt relevante bilag fremsendes til advokat Henrik Benjaminsen på hb@ret-raad.dk

Ansøgningsfristen er den 12. april 2024.