Ændringerne i hovedtræk
Med den nye retsafgiftslov fjernede man tillægsafgifterne i vidt omfang, hvilket betød, at man skulle betale for et fuldt forløb, uanset hvordan sagen forløb.
Med den nye lov blev der endvidere fastsat faste beløb i stedet for procentsatser. Ønsket var at gøre afgiftsberegningen mere overskuelig.
Derudover blev der fjernet en række afgifter, som alene vedrører statskassen eller andre offentlige kasser – det vil sige de rent fiskale hensyn. For eftertiden skal man derfor ikke længere betale retsafgifter ved eksempelvis begæring om egenkonkurs.
Beløbsmæssigt betød ændringerne i nogle tilfælde en stigning og i andre tilfælde et fald.
Formålet med ny lov
Formålet med den nye lov om retsafgifter var at forenkle reglerne, så de var nemmere at håndtere i praksis. Ønsket var at borgeren selv skulle kunne undersøge, hvilken retsafgift man skal betale i sin egen sag.
Hertil kommer, at de tidligere takster for retsafgifter ikke er blevet opdateret siden 1989, og dette har derfor også været et særskilt formål med ændringen af den nye lov, at få beløbene gjort up-to-date.
Hvad er en retsafgift?
Retsafgiften er en afgift, som domstolene opkræver for staten. Der betales som udgangspunkt retsafgift i størstedelen af alle civile sager, og størrelsen på retsafgiften afhænger ofte af sagens økonomiske værdi samt hvilken sagstype, der er tale om. Som eksempler på sagstyper, hvori der kan opkræves retsafgift kan nævnes: inkasso, retssager, auktioner, konkurs, dødsboer og ægtefælleskifter.
For et overblik over retsafgifterne i de enkelte sagstyper på Domstol.dk her.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til din lokale Ret&Råd-advokat.