Spørgsmålet er så, hvilke ændringer de nye regler har medført, herunder hvad medarbejderrepræsentation egentlig omfatter i praksis? Disse spørgsmål vil blive gennemgået i det følgende.
Reglerne om medarbejderrepræsentation giver medarbejderne mulighed for at være repræsenteret i selskabets øverste ledelsesorgan (selskabsrepræsentation) samt være repræsenteret i moderselskabets øverste ledelsesorgan (koncernrepræsentation).
Der er bevaret en del fra de tidligere regler vedrørende medarbejderrepræsentation i de nye regler. Dette er blandt andet medarbejdernes ret til at vælge et antal selskabs- eller koncernrepræsentanter svarende til halvdelen af de øvrige ledelsesmedlemmer, dog altid mindst to medlemmer ved selskabsrepræsentation og mindst tre medlemmer ved koncernrepræsentation. Såfremt der både er etableret både selskabsrepræsentation og koncernrepræsentation gælder særlige regler.
Kravene for at begære selskabs- eller koncernrepræsentation indført er ydermere stadig, at selskabet eller koncernen i gennemsnit over de sidste 3 år har beskæftiget mindst 35 medarbejdere.
Repræsentationen sker i selskabets øverste ledelsesorgan, dette er bestyrelsen. Der er med de nye selskabsregler, givet selskabet mulighed for at have to ledelsesorganer i form af en direktion og et tilsynsråd, såfremt dette er tilfældet, sker repræsentationen gennem tilsynsrådet. Det bemærkes i den forbindelse, at et tilsynsråd alene har en tilsynsfunktion og ikke som bestyrelsen, som har en egentlig ledelseskompetence.
Såfremt der er tale om et anpartsselskab, hvori medarbejderne kræver repræsentation, er anpartsselskabet forpligtet til at etablere en ledelsesmodel, hvor der enten er indeholdt en bestyrelse eller et tilsynsråd.
Ordinære valgperiode
Den ordinære valgperiode for medarbejderrepræsentanter er 4 år, hvorefter der afholdes nyvalg.
Baggrunden for at ændre reglerne for medarbejder repræsentation har dels været et bureaukratisk hensyn, idet selskabet og koncernen med de gamle regler kunne blive kastet ud i procedurer, som ikke altid var meningsgivende. De nye regler er der gjort op med bureaukratiet, og det har medført en langt større fleksibilitet.
Der er blandt andet mulighed for at fravige mange af reglerne, såfremt ledelsen og medarbejderne er enige herom. Der er også mulighed for at undgå en ja/nej afstemning om, hvorvidt der skal indføres en medarbejderrepræsentationsordning, såfremt ledelsen og medarbejderne er enige.
Medarbejderne kan vælge et lavere antal repræsentanter end loven foreskriver. Derved udelukkes ordningen ikke, selvom der er for få kandidater. Herudover har medarbejder i udenlandske datterselskaber har mulighed for at deltage i valg af koncernrepræsentanter.
Medarbejderne kan desuden være valgbare, selvom de alene har været ansat i en perioden på under 12 måneder. Der er endvidere mulighed for at kandidaterne opføres på en liste, at koncernrepræsentationsvalg kan tilrettelægges som direkte valg, samt at valg og afstemninger kan gennemføres elektronisk.
Konklusionen er, at der er tale om en modernisering, som forhåbentlig vil smidiggøre muligheden for at indføre/undgå medarbejderrepræsentation. Det er vigtigt afslutningsvist at understrege, at medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer har samme ansvar, som de øvrige bestyrelsesmedlemmer.