Selv om parterne har formuefællesskab, eller delingsformue, som ordningen ofte kaldes, er der ikke tale om, at parterne i fællesskab hæfter for deres gældsforpligtelser. Udgangspunktet er nemlig, at hver ægtefælle hæfter med sin egen formue (bodel) for egne gældsforpligtelser.
Hvis der forgæves er forsøgt at foretage udlæg for personskattebeløb hos den skattepligtige ægtefælle, kan der foretages udlæg i ejendele tilhørende den samlevende ægtefælle, uanset om ejendelene tilhører denne som særeje.
Noget andet er, at ægtefællerne kan etablere sameje om et aktiv, f.eks. en bolig, hvis de begge på skødet er registreret som ejere heraf, og i forbindelse hermed kan de ved lånoptagelse i realkreditinstitut have aftalt solidarisk hæftelse, hvorved hver enkelt ægtefælle har påtaget sig at hæfte solidarisk for gælden og dermed også den anden ægtefælles andel af gælden.
Bortset herfra er det klare udgangspunkt således, at hver ægtefælle kun hæfter for egne gældsforpligtelser.
Subsidiær hæftelse
Som en undtagelse hertil er reglen om subsidiær hæftelse for ægtefællens skattegæld.
Hvis der forgæves er forsøgt at foretage udlæg for personskattebeløb hos den skattepligtige ægtefælle, kan der foretages udlæg i ejendele tilhørende den samlevende ægtefælle, uanset om ejendelene tilhører denne som særeje.
Et subsidiært udlæg, der er foretaget, mens ægtefællerne var samlevende, bortfalder ikke i forbindelse med en efterfølgende samlivsophævelse, separation, skilsmisse eller den skattepligtige ægtefælles død.
Der er tre betingelser, der alle skal være opfyldt, for at der kan foretages subsidiært udlæg hos en ægtefælle:
- Der skal være foretaget forgæves udlæg hos skyldneren selv
- Samlivet skal bestå på tidspunktet for det subsidiære udlæg
- Restancerne skal vedrøre indkomstår, hvori samlivet har bestået
Dette kan desværre godt vise sig at være en ubehagelig overraskelse for en ægtefælle – og i særdeleshed hvis parterne står over for en skilsmisse, idet udlægget ikke bortfalder af denne grund.