Inkasso – Hvordan, hvorfor og forebyg

Stort set alle kreditorer vil på et tidspunkt stå med den udfordring, at en debitor ikke betaler sin regning. I mange tilfælde er det en forglemmelse hos debitor, og de fleste betaler efter en venlig rykker. Men hvad gør man egentlig, når debitor ikke reagerer på ens henvendelser?

Hvordan får man sine penge ved inkasso?

For kreditor er der to love, der er centrale. Den ene er renteloven, og den anden er inkassoloven. Rentelovens bestemmelser vedrører kreditors rettigheder til at kræve rente og pålægge gebyrer samt udenretlige omkostninger.

Rykkergebyrer pålægges debitor i henhold til rentelovens § 9 b. Debitor kan maksimalt pålægges 3 rykkergebyrer af hver kr. 100. Derudover kan debitor pålægges et inkassogebyr på kr. 100. I sager mellem erhvervsdrivende kan derudover pålægges et kompensationsbeløb på kr. 310 pr. faktura jf. § 9 a, stk. 3. Hertil kommer takstmæssige inkassoomkostninger, der reguleres ud fra fordringens størrelse.

Hvis der kræves et gebyr for rykkerskrivelser, skal de være sendt med minimum 10 dages mellemrum. Det er ikke tilrådeligt, at man som kreditor bruger 30 dage eller mere på at sende 3 rykkerskrivelser, der hver skal sendes med mindst 10 dages mellemrum for, at rykkergebyret er gyldigt opkrævet.

Jo længere tid der går, jo sværere er det som hovedregel at inddrive et krav. Kreditor bør, efter en konkret vurdering, derfor overveje, om en rykkerskrivelse med rykkergebyr og inkassopåkrav i overensstemmelse med inkassolovens § 10 skal sendes i én samlet skrivelse. Der er nemlig ikke noget krav om, at der skal være sendt mere end én rykker, førend sagen tages til inkasso.

Hvorfor inkasso?

Hvis kreditor ikke modtager indsigelser, eller debitors indsigelser bliver behørigt besvaret, og påkrav i overensstemmelse med inkassolovens § 10 er sendt, kan man indsende et betalingspåkrav til domstolene for at opnå dom for sit krav. Kreditor skal være opmærksom på, at kravet maksimalt må være kr. 100.000, hvis der skal kunne indgives betalingspåkrav. Ellers skal man udfærdige en stævning.

Efter opnåelse af dom for sit krav er forældelsesfristen 10 år. Forældelsesfristen kan herefter afbrydes, hvis kravet indleveres til retten inden for fristen på de 10 år. Derudover medfører en dom, at kreditor kan sende sit krav i fogedretten, da en dom er et fundament i overensstemmelse med retsplejelovens § 478. Derved kan kreditor f.eks. kræve udlæg og få indsigt i debitors økonomi.

Forebyg med et stærkt aftalegrundlag

For kreditorer kan det være en reel udfordring, at krav mødes med ”indsigelser”, da mange debitorer kan spekulere i at komme med indsigelser for at forhale processen og måske i håb om, at kreditor opgiver sit krav. Her kan man som kreditor hjælpe sig selv ved at have et stærkt aftalegrundlag. Ved et stærkt aftalegrundlag vil de fleste tvister blive løst hurtigere, og de stiller dig som kreditor bedre i en retssag, hvis debitor fortsætter med at gøre indsigelser.

Få rådgivning hos din lokale Ret&Råd advokat

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?

Felter med * skal udfyldes.

"*" indikerer påkrævede felter

Name
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med juridiske nyheder
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.