Dit erstatningskrav skal rettes mod den, der er ansvarlig for ulykken.
Du er berettiget til erstatning for tab af erhvervsevne, hvis ulykken bevirker, at du ikke kan varetage et arbejde i samme omfang som før ulykken. Læs med her, for at blive klogere på hvordan din erstatning for fremtidig erhvervsevnetab beregnes, hvis du før ulykken arbejdede deltid
Beregning af tab af erhvervsevne
Erstatning for tab af erhvervsevne beregnes efter erstatningsansvarslovens § 6 således: Årsløn x erhvervsevnetabsprocent x 10. Bliver din erhvervsevntabsprocent sat til 25 og din årsløn til 300.000, vil du således være berettiget til kr. 750.000 i erstatning.
Årslønnen fastsættes som den samlede indtægt i det år, der går forud for ulykken. Skete ulykken den 1. oktober 2017, vil årslønnen udgøre den samlede indtægt i perioden 1. oktober 2016 – 30. september 2017.
Det rejser spørgsmålet om, hvorledes årslønnen skal beregnes, hvis du i de 12 måneder alene arbejdede på deltid: Er der så den reelle deltidsløn, der er årslønnen, eller skal der omregnes til en fuldtidsstilling?
Det afgørende er, at årslønnen skal afspejle og give et retvisende billede af, hvad du som skadelidt reelt kunne tjene før ulykken.
Det betyder, at hvis du alene midlertidigt har arbejdet på deltid (f.eks. pga. uddannelse, sygdom eller kortere periode uden ansættelse), skal årslønnen fastsættes ud fra et skøn.
En sag hos Vestre Landsret
Det har Vestre Landsret taget stilling til i en dom fra 2006 (FED2016.29 V). Sagen vedrørte en arbejdsskade, men sagen ville få det samme resultat, hvis der var tale om en anden ulykke, f.eks. en trafikulykke.
I den sag var en sygeplejerske den 27. oktober 1998 udsat for en arbejdsulykke. Hendes erhvervsevnetab blev vurderet til 65%.
På tidspunktet for arbejdsulykken var hun ansat i hjemmeplejen med en arbejdstid på 6 timer om dagen. Da ulykken skete, havde hun i 12 år haft deltidsansættelse. Hun havde tidligere haft fuldstidstilling og i løbet af de seneste 12 år også haft en ansættelse på fuld tid i 8 måneder. På tidspunktet for ulykken søgte hun fuldtidsarbejde som distriktssygeplejerske.
Arbejdskademyndighederne afgjorde, at hendes årsløn skulle fastsættes ud fra den reelle ansættelse på deltid, hvor hun tjente kr. 260.000 i året forud for ulykken.
Det var byretten og Vestre Landsret enige i.
Vestre Landsret lagde vægt på, at den skadelidtes deltidsansættelse ikke var af midlertidig karakter. Det forhold, at hun kunne dokumentere, at hun på tidspunktet for ulykken søgte en fuldtidsstilling, var ikke nok til at ændre det.
Det kan have stor betydning for erhvervsvenetabserstatningens størrelse, hvilket beløb årslønnen beregnes til. Det er derfor en god ide at søge rådgivning til vurdering af erstatningens størrelse.
Har du nogle spørgsmål til årslønsberegninger eller erstatningsberegninger i øvrigt, kan du kontakte din Ret&Råd Advokat.