Siden 1. januar 2017 har det været lovligt for et kapitalselskab at låne penge til sine kapitalejere og ledelse.
Aktionærlån var den tidligere betegnelse for det, der nu hedder kapitalejerlån, og som før 2017 gav sådanne lån ofte anmærkninger i et selskabs revisionspåtegning om, at der var ydet et ulovligt aktionærlån.
Nu kan et kapitalselskab med overskydende likviditet yde lån til direktøren eller kapitalejeren, og dermed opnå en forrentning, hvilket kan være et godt alternativ til Bankens negative renter i det nuværende marked. Samtidig kan lånet falde på et tørt sted hos kapitalejer eller ledelse.
De skatteretlige regler for kapitalselskaber er uændrede
Det betyder, at en kapitalejer, der låner penge i sit kapitalselskab fortsat skal betale skat af lånet som udbytte, hvis kapitalejer vel at mærke ejer mere end 50 % af kapitalen eller stemmerne i kapitalselskabet. Andre kapitalejere, der låner penge af kapitalelselskabet skal ikke betale skat af lånet. Er der tale om lån til kapitalselskabets ledelse betragtes det som en aflønning, der medfører beskatning på op til 52 %. Kapitalselskabet kan samtidig få fradrag for omkostningen.
Dermed er danske kapitalselskaber blevet ligestillet med øvrige landes kapitalselskaber i EU, så de ikke længere har en konkurrencemæssig ulempe.
Det er dog vigtigt at huske, at et kapitalselskab ved udlån til ledelse eller kapitalejer skal sikre sig, at lånet og eventuel skat af lånet kan rummes inden for kapitalselskabets frie reserver og dermed ikke bringe kreditorer og øvrige kapitalejere i risiko. Derudover er det væsentligt at huske, at udlånet skal ske på sædvanlige markedsvilkår.