Hvad betyder den stigende inflation for mit erhvervslejemål?

Stigende inflation-erhvervslejemål

I Danmark har vi nu den højeste inflation i knap 40 år. Det er ikke kun byggematerialer, fødevarer og benzinpriserne, der er blevet meget dyrere. Det kommer desværre også til at påvirke dine årlige lejeudgifter som erhvervslejer.

Danmarks statistik har netop offentliggjort, at priserne fra april 2021 til 2022 er steget med 6,7 pct. Når inflationen stiger, påvirker det også nettoprisindekset. Indekset er steget fra april 2021: 104,8 til april 2022: 111,6.

Aftalt reguleringsklausuler

I langt de fleste erhvervslejekontrakter er der aftalt en lejereguleringsklausul. Klausulen betyder, at udlejer ikke behøver at varsle en lejeforhøjelse, men blot kan sende et brev til lejer, om at lejen nu reguleres. Det kan ske én gang om året.

Oftest er der aftalt en kombinationsregulering.

Det betyder, at udlejer hvert år kan vælge, om udlejer vil regulere med en aftalt fast procent f.eks. 3 pct. eller foretage en regulering, der afspejler en årsstigning i nettoprisindekset.

Vi har i Danmark gennem mange år haft lavinflation, og derfor har det økonomisk været bedst for udlejer blot at regulere lejen med 3 pct.

Men nu kan det grundet inflationshoppet bedre betale sig for udlejer at regulere lejen på baggrund af årsændringen i nettoprisindekset.

Hermed et eksempel på reguleringsklausul baseret på udviklingen i nettoprisindeks:

Reguleringen af lejen sker i overensstemmelse med udviklingen i nettoprisindekset fra april måned et år før til april måned samme år efter følgende formel:

Senest opgjorte nettoprisindeks x gældende leje = ny leje
Forrige nettoprisindeks

Nedenfor har jeg vist et eksempel på forskellen i den årlige lejeregulering:

Årslejen andrager kr. 100.000 inden regulering:

Lejen skal reguleres med 3 pct.                     
Lejen skal reguleres med nettoprisindeks         
Ny årsleje  
Ny årsleje
kr.                  103.000,00  
kr.                  106.488,55

Nettoprisindeks

Når Danmarks statistik beregner nettoprisindekset indgår bla. årsstigninger på gas, benzin, fødevarer og el. Se prisindeks på Danmarks Statistik.

Vi har alle mærket, at særligt energipriserne er steget voldsomt – og det er derfor en medvirkende årsag til, at nettoprisindekset stiger kraftigere end, hvis energipriserne ikke indgik ved beregning af indekset.

Det betyder imidlertid, at erhvervslejeren kommer til at betale 2 gange for stigningen i energipriserne – dels ved regulering af huslejen grundet stigning i nettoprisindeks – dels ved at der særskilt bliver opkrævet udgifter til el og varme. Udlejer har derfor mulighed for at sende en regning til lejer, for en udgift udlejer slet ikke har afholdt.

Det er ikke rimeligt for erhvervslejeren.

Tag kontakt til udlejer i god tid!

Du bør derfor som lejer gennemgå din erhvervslejekontrakt, og undersøge om der er aftalt en reguleringsklausul – herunder, hvornår den årlige regulering kan ske.

Derefter anbefaler jeg, at du kontakter udlejer og foreslår en mellemløsning med hensyn til den automatiske regulering i en tidsbegrænset periode.

Det kan være, at parterne kan forhandle sig frem til, at der i en periode på f.eks to år aftales, at der ikke skal kunne ske lejeregulering med 100 pct. stigning af nettoprisindekset – men kun 60, 70 eller 80 pct.?

Har du behov for hjælp til gennemgang af din lejekontrakt i relation til reguleringsklausuler og en evt. drøftelse med udlejer – så kontakt din lokale Ret&Råd-advokat.

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?

Felter med * skal udfyldes.

*” indikerer påkrævet felt

Name
Samtykke*
This field is for validation purposes and should be left unchanged.