Det er derfor en god idé at kende til de forskellige typer kaution og virkningen af dem, inden man griber kuglepennen.
Simpel kaution
En simpel kaution går ud på, at kautionisten kan afkræves betaling, når debitor og debitors insolvens er påvist. Det kræver som regel en tur i fogedretten, hvor debitor skal afgive insolvenserklæring, nemlig at debitor ikke ejer aktiver, der kan gøres til genstand for udlæg.
Selvskyldnerkaution
Banker bruger dog i dag næsten udelukkende selvskyldnerkautioner. En selvskyldnerkaution betyder i grove træk, at kautionisten hæfter på lige vilkår med debitor. Banken kan kalde denne kaution allerede ved debitors misligholdelse (hvis afdragene ikke overholdes), og banken skal ikke påvise, at debitor er insolvent.
En kaution kan være på et begrænset beløb eller uden beløbsbegrænsning. Kautionen bortfalder, når debitor har indfriet gælden, eller hvis gælden bliver forældet.
Drift og gæld kan med fordel placeres i datterselskab
En populær selskabskonstruktion er holdingselskab og et drifts-datterselskab. Driften, og dermed også gælden, er placeret i datterselskabet. I dette tilfælde kan det i mange tilfælde være det smarteste, at lade holdingselskabet kautionere for datterselskabets gæld, hvorefter indehaveren af holdingselskabet kautionerer for holdingselskabets gæld. Derved er der mulighed for – hvis kautionsforpligtelsen bliver aktuel – at ”placere” gælden i holdingselskabet.
Hvis datterselskabet overlever, kan gælden i holdingselskabet afvikles med udbytte fra datterselskabet – og dermed ikke med personbeskattede midler, som det havde været tilfældet, hvis indehaveren havde kautioneret personligt for datterselskabets gæld.
Det er altid en god idé, at lade en advokat gennemgå dokumenterne, inden man skriver under på kautionsforpligtelsen – uanset type.