Britta Nielsen-sagen: Blev straffelovens § 88 taget i anvendelse?

Britta Nielsen-sagen om bedrageri for millioner med offentlige midler var og er opsigtvækkende. Den er stadig aktuel på grund af den verserende sag mod hendes 3 børn. I Britta Nielsen-sagen har et af de store juridiske spørgsmål været om straffelovens §88, stk. 1, 2. pkt. skulle finde anvendelse.

Københavns Byret afsagde den 18. februar 2020 dom i den såkaldte ”Britta Nielsen sag”. Britta Nielsen blev ved dommen idømt 6½ års fængsel for bedrageri for ca. 117 millioner kroner via sit arbejde i Socialstyrelsen. Hverken Britta Nielsen eller anklagemyndigheden har valgt at anke dommen.

Et af sagens centrale juridiske spørgsmål var, om straffelovens § 88 skulle finde anvendelse i sagen. I straffelovens § 88, stk. 1, 2. pkt. står der nemlig, at ”Under særdeles skærpende omstændigheder kan straffen overstige den højeste for nogen af lovovertrædelserne foreskrevne straf med indtil det halve”.

Strafferammen for bedrageri er 8 års fængsel.

Groft, men ikke groft nok

Spørgsmålet i sagen var derfor om Britta Nielsens overtrædelse var af en sådan grovhed, at den normale strafferamme skulle fraviges, så hun blev idømt fængsel i op til 12 år.

Som mange af jer sikkert ved, fandt retten ikke grundlag for at anvende bestemmelsen og dømte Britta Nielsen en fængselsstraf på 6½ år. En straf hun har accepteret. Debatten har været stor om straffens rimelighed, men sagens anklagere udtrykte tilfredshed med dommen.

Afvisning af straffelovens § 88, stk. 1, 2. pkt

Byretten afviste at anvende bestemmelsen i straffelovens § 88, stk. 1, 2. pkt. med følgende:

Uagtet at det af tiltalte begåede bedrageri må anses for særdeles groft, blandt andet henset til gerningsperiodens længde og det samlede beløb, finder retten ikke, at der efter en samlet vurdering af kriminalitetens karakter og udførelsesmåde, foreligger særdeles skærpende omstændigheder, hvorfor retten ikke finder grundlag for at anvende straffelovens § 88, stk. 1, 2. pkt., ved fastsættelsen af straffen.

Byrettens formulering viser det, som også fremgår af retspraksis, at der skal utroligt meget til, før domstolene anvender bestemmelsen i straffelovens § 88, stk. 1, 2. pkt., idet byretten anfører, at retten ikke finder grundlag for at bruge bestemmelsen, selvom det begåede bedrageri må anses for at være særdeles groft blandt andet henset til beløbet og længden af gerningsperioden.

Britta Nielsens 3 børn er i øvrigt blevet dømt mellem 1½ og 3½ års fængsel. Alle 3 har anket dommen.

Hvis du har spørgsmål eller behov for rådgivning i øvrigt, er du velkomme til at kontakte din lokale Ret&Råd-advokat.

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?

Felter med * skal udfyldes.

"*" indikerer påkrævede felter

Name
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med juridiske nyheder
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.