Opsigelse pr. e-mail

I dag foregår det meste kommunikation via e-mail. Kontrakter sendes pr. e-mail, lønsedlerne får medarbejderne elektronisk og spørgsmål til chefen sendes sjældent med almindelig post. E-mails er således en anerkendt del af kommunikationen mellem medarbejder og arbejdsgiver. Kan man så også opsige en medarbejder via e-mail?

Egentlig kan en opsigelse være givet mundtlig og stadig være gyldig. Det fremgår dog af de fleste overenskomster og også af Funktionærloven, at en opsigelse skal være skriftlig.

Der står dog ikke noget om, hvordan ”skriftlighed” defineres.

Da e-mail er en skriftlig form, så opfylder en e-mail med en opsigelse som udgangspunkt kravet om skriftlighed.

Hvis man normalt kommunikerer med medarbejderen på e-mail – også udenfor almindelig arbejdstid, så kan arbejdsgiveren have en berettiget forventning om, at medarbejderen læser sine e-mails, selvom det er weekend. Det betyder, at en opsigelse sendt en fredag d. 31. kl. 19 godt kan være kommet rettidigt frem, hvis det er sædvanligt at kommunikationen foregår på denne måde.

Hvis medarbejderen normalt ikke læser mails udenfor arbejdstiden og måske slet ikke har adgang til mailsystemet, når vedkommende går hjem, så skal man være opmærksom på, at man skal overholde fristen for opsigelse.  Medarbejderen skal således kunne nå at læse mailen i arbejdstiden indenfor fristen af opsigelsen og derfor vil en e-mail sendt en fredag d. 31. kl. 19 i dette tilfælde ikke være kommet rettidigt frem.

Man kan således godt opsige en medarbejder på en e-mail – og for så vidt også på en sms.

Det må dog anbefales, at afskedigelse af en medarbejder, altid sker ved et personligt møde – så vidt det overhovedet er muligt, og hvor opsigelsen overbringes til medarbejderen.

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?

Felter med * skal udfyldes.

"*" indikerer påkrævede felter

Name
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med juridiske nyheder
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.