Emner:

Inddrivelse af krav

Det sker desværre alt for ofte at man som virksomhed oplever kunder, der ikke betaler deres regninger, uanset om kunden er en privat person eller en virksomhed.

Store tilgodehavender kan have en stor betydning for likviditeten i virksomheden og det er derfor vigtigt, at man får inddrevet sit krav hurtigst muligt.

Her i artiklen kan du læse mere om, hvordan processen er ved advokatinkasso og hvilke overvejelser du bør gøre dig undervejs.

Det er vores erfaring, at jo hurtigere du får sagen sendt til inkasso, jo større er dine chancer for betaling.

Step 1- Faktura

Der findes en række generelle og branchespecifikke krav til din faktura, som du bør sikrer dig, at din faktura indeholder.

Step 2- Rykker 1 

Har du ikke modtaget betaling indenfor betalingsfristen sendes en rykkerskrivelse med påmindelse om betaling senest 10 dage fra dato. Rykkergebyr 100kr

Evt. Rykker 2 og Rykker 3 (ikke et krav)

Har du ikke efter 11 dage modtaget betaling, kan der igen sendes en rykker med anmodning om betaling senest 10 dage fra dato. Rykkergebyr 100kr

Har du efter endnu 11 dage fortsat ikke modtaget betaling, sendes rykker 3, Rykkergebyr 100kr.

I sidste rykker skal det anføres, at ”hvis faktura ikke er betalt senest 10 dage fra dato overgives sagen uden yderligere varsel til inkasso, hvilket vil medføre yderligere omkostninger der pålægges sagen”  (Inkassopåkrav)

Step 4- Inkasso

Har du fortsat ikke modtager betaling efter fremsendelse af inkassopåkrav, kan du sende fordringen til inkasso.  
Forløbet ved overdragelse til advokatinkasso er følgende:

  • Advokaten gennemgår hvorvidt lovkrav er opfyldt,
  • Der sendes evt. påkravsskrivelse til debitor,
  • Der fremsendes inkassoskrivelse og debitor opfordres til at underskrive skylderklæring og tilbud om afdragsordning og
  • Der fremsendes betalingspåkrav.

Hvis der fremkommer indsigelser fra debitor, skal du overveje om det kan betale sig at starte en civil retssag, herunder:

  • Om du kan løfte bevisbyrden for dit krav,
  • Om det kan betale sig (fordringens størrelse ctr. dine udgifter ved en retssag) og
  • Om debitor overhovedet vil være i stand til at betale, hvis du får medhold.

NB! 

Du bør være særligt opmærksom på, at det er din bevisbyrde at faktura, samt rykkerskrivelser er kommet frem til debitor. Er du i tvivl, bør skrivelser til debitor sendes anbefalet.

Kompensationskrav kr. 310,- kan pålægges pr. udestående faktura på rykkerskrivelsen, når debitor er erhvervsdrivende.

Herudover må du aldrig ændre fristens længde i nedadgående retning i dine rykker- og påkravsskrivelser. Hvis fristen er under 10 dage, er skrivelsen ugyldig.

Almindelige krav forældes i henhold til gældende ret efter 3 år, hvorfor fordringen bør søges indfriet hurtigst muligt.

Hvis du får dom i sagen, indtræder der en 10årig forældelsesfrist og du kan få debitor fremstillet i fogedretten med henblik på betaling/udlæg.

Har du spørgsmål til artiklen eller brug for hjælp? Kontakt din Ret&Råd advokat idag.