Når man indgår ægteskab i Danmark, får man såkaldt formuefællesskab, medmindre man opretter ægtepagt. Dette indebærer, at ved separation/skilsmisse skal hver af parternes positive formue deles.
Rigtig mange virksomhedsejere vælger imidlertid at lave særeje på virksomheden/virksomhedsandelen for at undgå at skulle betale halvdelen af virksomhedens værdi til den anden ægtefælle ved skilsmisse. Dels for at undgå at virksomheden presses likviditetsmæssigt, og dels for at undgå en værdiansættelse af virksomheden. Derudover har rigtig mange virksomhedsejere deres pensionsopsparing i form af netop virksomheden.
Sikre virksomheden gennem særeje
En aftale om særeje på en virksomhed sker ved ægtepagt. Det kan f.eks. aftales, at hele din virksomhed skal være dit særeje og således være undtaget ligedeling. Det kan også aftales, at virksomheden skal være dit særeje, men at f.eks. løn/udbytte skal indgå i delingsformuen.
Det er fornuftigt at få taget snakken om ægtepagt i god tid inden brylluppet, da en ægtepagt kræver enighed. Der er imidlertid ikke noget til hinder for at oprette ægtepagten efter ægteskabets indgåelse, så længe I er enige.
Hvis du ejer din virksomhed sammen med flere, vil jeres ejeraftale ofte stille krav om, at du gør din andel af virksomheden til dit særeje. Dette for at sikre de øvrige ejere og fortsat drift af virksomheden.
En ægtepagt lyses i Personbogen. Lysning koster 1.850,00 kr. (2023)
Hvad sker der med virksomheden, hvis du dør?
Ud over sikring i forhold til separation/skilsmisse bør du overveje, hvordan du skal forholde dig i tilfælde af, du dør . Ejer du virksomheden sammen med flere, bør det overvejes, hvordan denne/disse sikres at kunne drive virksomheden videre.
Ejer du virksomheden alene, bør du overveje, hvad der skal ske ved denne i tilfælde af død. Disse overvejelser sker typisk med en samtidig overvejelse af, hvordan du i øvrigt sikrer dine nærmeste. Sikring sker afhængig af ejerforhold og ønsker såvel som ejeraftale, testamente og evt. krydslivsforsikring.
Endelig bør du som virksomhedsejer overveje, hvad der skal ske, hvis du i en periode eller et tidspunkt, hvor du fortsat er virksomhedsejer, bliver ude af stand til at råde fornuftsmæssigt. Hvem skal råde og hvordan? Hvad med salg/generationsskifte af virksomheden? Svaret på de spørgsmål kan være afhjulpet af en fremtidsfuldmagt.