Hvem arver mig?

Hvem arver mig?

Hvis man ikke har ægtefælle eller børn, er mange er i tvivl om, hvem der så arver.

Arven efter dig kan enten fordeles efter den legale arv, der er den fordeling, som fremgår af loven, eller arven kan fordeles efter et testamente, hvis du lavet sådan et.

Legal arv er fordeling af arven efter arveloven. I arveloven er arvingerne delt op i grupper, såkaldte arveklasser – første, anden og tredje arveklasse.

Man skal således først vurdere om der er arvinger i første arveklasse – findes sådanne, så arver de og ellers går man videre ned i anden arveklasse. Findes der ikke arvinger i anden arveklasse, så går man ned i tredje arveklasse, og er der heller ikke arvinger her, så tilfalder din arv staten.

Arveklasserne:

De tre arveklasser er fordelt således:

Første arveklasse: børn og ægtefælle. Er børnene afgået ved døden arver børnebørn i stedet for børnene.

Anden arveklasse: har man hverken børn, børnebørn eller ægtefælle, så er det ens forældre som arver. Er forældrene døde, så går arven videre til ens søskende. Er dine søskende døde, så arver dine nevøer eller niecer.

Tredje arveklasse: har man ingen arvinger i anden arveklasse, så er det ens bedsteforældre som arver. Er disse afgået ved døden går arven til ens morbror, farbror, moster og faster. Hvis disse heller ikke lever længere, tilfalder arven staten.

Findes der ingen arvinger i hverken første, anden eller tredje arveklasse, tilfalder din arv staten.

Det er vigtigt at tage stilling til om du blot ønsker at følge lovens udgangspunkt, eller om du skal have et testamente.

Hvis du har arvinger i første arveklasse, så har disse krav på deres tvangsarv, men du har mulighed ved testamentet selv at bestemme over din friarv.

Hvis du f.eks. har en ægtefælle kan det fortsat være relevant at lave et testamente, således at din ægtefælle bliver begunstiget i testamentet.

Hvis du ikke har arvinger i første arveklasse, er der ingen tvangsarv, og du kan således frit råde over hele din formue ved testamentet.

Testamente:

Hvis du ikke har arvinger i første arveklasse, bør du også overveje om du skal lave et testamente for at spare arveafgift, og dette kan du læse mere om i følgende artikel, Sådan undgår dine arvinger den høje arveafgift.

Mange ægtefæller har opfattelsen af at det er en selvfølge at man skal hensidde i uskiftet bo, men dette er ikke altid en fordel. Du kan læse mere om dette i artiklen Hvornår er uskiftet bo en god idé?.

Hvis du ikke er gift med er samlevende bør du også sikre dig ved testamente, idet din samlever ikke automatisk arver dig, da samlever ikke er medtaget i nogen arveklasse.

Der er mange ting som man skal tage stilling til i forbindelse med et testamente, og derfor er det vigtigt at du sørger rådgivning inden du får dit testamente lavet, således at du er sikker på at der er taget højde for de forskellige udfordringer som der netop er i dit liv. Eksempler herpå kan være: mine/dine/vores børn, bolig, virksomhed, særeje, fordeling af arv efter længstlevende, muligheder for uskiftet bo, båndlæggelse af tvangsarv, børnetestamente, indbotestamente, din digitale arv, osv.

I nogle tilfælde kan det også være aktuelt at få afklaret om der udover et testamente også skal laves en ægtepagt.

En advokat med speciale i familie- og arveret kan kæde de forskellige problemstillinger sammen, og skabe et overblik over hvad der netop er vigtigt at tage stilling til i din situation.

Har du brug for hjælp til arvespørgsmål, eller overvejer du at lave et testamente? Kontakt advokat Elin L. Andersen, medlem at Danske Familieadvokater, på tlf. 21 68 00 31 eller via mail til ea@ret-raad.dk. Find din lokale Ret&Råd Advokat via vores hjemmeside, eller læs mere i Ret&Råds brochure om arv.