Hvad sker der når dit handicappede barn bliver voksen?

Hvad sker der, når dit handicappede barn bliver voksen?

Spørgsmålet bliver relevant, når barnet bliver myndigt, idet barnet fra dette tidspunkt kan være berettiget til at oppebære førtidspension m.m. Derudover vil barnet juridisk set have mulighed for at indgå aftaler.

Hvad gør jeg, hvis mit barn pga. sit handicap ikke kan tage vare på sig selv og/eller sin økonomi?

Hvis dit barn pga. sit handicap ikke kan klare en dagligdag, hvor barnet selv har ansvaret for sine egne forhold og sin økonomi, kan det være nødvendigt, at barnet kommer under værgemål.

Værgemål blev tidligere kaldt umyndiggørelse. Hvis man kommer under værgemål, får man frataget sin myndighed, dvs. at man får begrænset eller helt frataget sin ret til selv at træffe beslutninger. Et værgemål er i sagens natur en voldsom indgriben i den enkeltes ret til at bestemme over sin formue, hvor vedkommende vil bo osv. Derfor er der en række betingelser, som skal være opfyldte, før man kan komme under værgemål. Statsforvaltningen sikrer, at disse betingelser er opfyldte, og at barnet får en værge, som kan varetage barnets interesser. Du skal derfor kontakte Statsforvaltningen, hvis du ønsker, at dit barn kommer under værgemål. På Statsforvaltningens hjemmeside kan du i øvrigt læse mere om værgemål.

Skal mit barn under værgemål?

Ofte vil de pårørende eller institutionen hjælpe med at administrere barnets økonomi, som regel vil der derfor ikke være behov for en værge. Et værgemål kan dog blive nødvendigt, hvis barnet f.eks. arver en større formue eller, hvis man frygter, at barnet vil blive fristet eller lokket til at indgå uhensigtsmæssige aftaler.

Hvad betyder det, hvis mit barn kommer under værgemål?

Et værgemål vil medføre, at barnet får en værge, som handler på barnets vegne i de spørgsmål, som er omfattet af værgemålet. Et værgemål skal begrænses til præcist at omfatte det, der er brug for i den konkrete situation. Omfanget af værgemålet afhænger med andre ord af de helt konkrete forhold hos det enkelte barn. Værgemålet må aldrig være mere omfattende end højst nødvendigt.

Hvem kan/skal være værge?

Når Statsforvaltningen iværksætter værgemål, beskikker de samtidig en værge. Det kan for eksempel være et familiemedlem eller en anden, som kender barnet godt. Det mest oplagte vil være, at det bliver en af forældrene. Statsforvaltningen kan kun beskikke én værge, og forældrene kan derfor ikke begge være værge.

Statsforvaltningen kan ikke tvinge nogen til at blive værge.

Hvis det ikke er muligt at finde en egnet værge inden for f.eks. barnets familie, vil Statsforvaltningen udpege en værge. Statsforvaltningen udpeger også en værge, hvis der opstår uenighed blandt typisk forældrene om, hvem af dem som skal være værge.

Statsforvaltningen har udpeget en kreds af personer, som er faste værger. Hvis ikke der findes en person i den nærmeste familie, som kan være værge, vil Statsforvaltningen vælge en af de faste værger, som værge for dit barn.

Som forældre vil man ofte have en tæt kontakt til barnets værge. Derfor kan det være problematisk, hvis forældrene og værgen ikke kan samarbejde. Skulle dit barn få beskikket en værge, som du ikke føler varetager dit barns behov, vil du kunne anmode Statsforvaltningen om at beskikke en anden værge. Der skal dog en del til før der beskikkes en anden værge. Derfor skal du sikre dig, at Statsforvaltningen bliver opmærksom på, hvorfor du ønsker, at der beskikkes en anden værge for dit barn.

Offentlige ydelser og støtte

Førtidspension

Nogle handicappede børn vil få tilkendt førtidspension, når de fylder 18 år. Reglerne for tilkendelse af førtidspension før man fylder 40 år, er dog blevet skærpet i 2013. 

Førtidspensionen er uafhængig af formuen. Det vil sige, at barnet kan have børneopsparing, arv og anden formue, uden det er afgørende for størrelsen af førtidspensionen. Til gengæld vil indtægter, herunder indtægter af formuen, blive modregnet i ydelsen. Det kan eksempelvis være indtægter i form af aktieudbytte over 5.000 kr. om året, renter og løn.

Boligsikring

Hvis barnet bor til leje, vil det som regel også være berettiget til boligsikring. Denne ydelse vil kun blive nedsat, hvis barnets formue overstiger 844.700 kr. (2018). Satsen reguleres hvert år. Du kan finde den gældende grænse for, hvornår boligstøtten påvirkes af formuen på www.borger.dk.
Der gælder særlige regler for stærkt bevægelseshæmmede. Normalt kan en enlig kun få fuld boligsikring til lejemål på max. 65m2. En stærkt bevægelseshæmmet kan få fuld boligsikring til lejemål på op til 75 m2. 

Ophold på bosteder

Der er også mulighed for, at den voksne handicappede tager ophold på et bosted, hvis vedkommende på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner.

Man har som familie ikke pligt til at tage imod tilbud om ophold på bosted, hvis man hellere vil have den voksne handicappede boende hjemme.

Støtte i hjemmet

Hvis den handicappede fortsat bor hjemme, har forældrene ikke pligt til at tage sig af barnet, som man har i forhold til et barn under 18 år. Man har ret til bare at være forælder. Kommunen skal iværksætte den relevante og fornødne støtte.

Der kan eksempelvis være mulighed for socialpædagogisk støtte i hjemmet efter servicelovens § 85.

Hvis forældrene hellere selv vil at tage sig af barnet derhjemme, skal kommunen overveje om der er grundlag for at iværksætte andre støtteforanstaltninger som fx aflastning og afløsning til familien.

Merudgifter

Reglerne for dækning af merudgifter er anderledes for voksne end for børn og unge. Det betyder, at man ikke kan være sikker på at få dækket de samme udgifter, når man er fyldt 18 år, som de udgifter man fik dækket, da den handicappede var under 18 år.

Har du spørgsmål til artiklen eller brug for hjælp? Kontakt din Ret&Råd advokat idag.

Artiklen er bragt første gang d. 15-10-2015