Fradragsret for krydsende børnebidrag

I forbindelse med samlivsophævelse, separation og skilsmisse skal der tages stilling til, hvor børnene skal bo, dvs. hvem af forældrene skal være bopælsforælder, og hvem skal være samværsforælder.

Dette har også betydning i forhold til betaling af børnebidrag, idet Statsforvaltningen efter ansøgning normalt vil fastsætte bidragspligt for samværsforælderen, medmindre der er tale om en ordning, hvor børnene stort set er lige meget hos begge forældre (en såkaldt 7/7- eller en 8/6-ordning), og hvor begge forældre samtidig betaler udgifter til børnenes forsørgelse, som ligger udover almindelige forsørgelsesudgifter forbundet med samværet. Hvis samværsforælderen pålægges at betale børnebidrag, vil dette blive opgjort på grundlag af samværsforælderens indkomst m.v.

Forældrene kan også selv aftale, at samværsforælderen betaler børnebidrag og med hvilket beløb. 

Samværsforælderen kan ved indkomstopgørelsen under visse betingelser få fradrag for børnebidraget, dvs. den del af bidraget, der overstiger et årligt reguleret beløb på ca. 150 kr. (156 kr. i 2018).

Det er en betingelse for fradrag for børnebidrag betalt i henhold til en aftale, at aftalen er tilstrækkelig klar med hensyn til bidragets størrelse og løbetid, at der er tale om løbende bidrag, og at der foreligger dokumentation for beløbets betaling.

Har et forældrepar hver især et af deres børn boende, og har de en aftale om at betale børnebidrag til det barn, som bor hos den anden forælder, så kan begge få skattefradrag for bidraget. 

Der er imidlertid ikke adgang til fradragsret, hvis de aftalte krydsende børnebidrag står i åbenbart misforhold til parternes økonomiske kår.

Dette fremgår af en ganske ny afgørelse fra Landsskatteretten.

Der var i sagen tale om et forældrepar, som i 2012 havde indgået en aftale om krydsende børnebidrag. Hver af forældrene havde et barn boende og havde i øvrigt aftalt en 7/7-ordning. Parterne havde aftalt krydsende børnebidrag udover normalbidraget til dækning af børnenes skolegang, børneopsparing, transport, sportsaktiviteter m.v.

Den pågældende forælder havde i 2012-2014 fratrukket henholdsvis 18.000 kr., 40.284 kr. og 40.284 kr. i børnebidrag, og havde i samme indkomstår haft en indkomst på henholdsvis 153.016 kr., 333.334 kr. og 128.660 kr.

Den pågældende forælder ville efter størrelsen af sin indkomst alene skulle have betalt normalbidraget, hvis Statsforvaltningen havde fastsat bidraget. Imidlertid udgjorde de fratrukne bidrag normalsatsen med tillæg af henholdsvis 176%, 204% og 198%, hvilket åbenbart oversteg de beløb, som Statsforvaltningen ville have fastsat, når der blev henset til den pågældende forælders indkomst.

Da den indgåede aftale mellem forældrene gik udover, hvad en fradragsret med rimelighed kunne omfatte, kunne den pågældende forælder alene fratrække et beløb svarende til normalfradraget.

Der er med andre ord ikke ”frit slag”, når det kommer til at få godkendt skattemæssigt fradragsret for aftalte krydsende børnebidrag, og det kan derfor anbefales, at du søger rådgivning i forbindelse med indgåelse af aftaler om børnebidrag. Ret&Råd hjælper gerne med dette.