COVID-19 baner vej for elektroniske generalforsamlinger

COVID-19 baner vej for elektroniske generalforsamlinger

En aktionær eller et medlem af en forening skal møde fysisk frem på en generalforsamling for at kunne afgive sin stemme. Men coronakrisen har gjort det svært at mødes fysisk. Derfor vedtog Folketinget i 2020 regler om, at ledelsen kan vælge at afholde generalforsamlinger helt eller delvist elektronisk. Reglerne er forlænget i hele 2021.

Skrevet af advokat Imke Christine Thilkjær, Ret&Råd Slagelse og Næstved

Udgangspunktet er, at en aktionær eller et medlem af en forening skal møde fysisk frem på en generalforsamling for at kunne afgive sin stemme. Oftest er det også muligt at give fuldmagt til en anden person, der møder fysisk op og stemmer. Men begge er ikke muligt under den aktuelle coronanedlukning.

Men en elektronisk generalforsamling, dvs. et møde hvor der stemmes helt uden fysisk fremmøde, kan kun gennemføres, hvis denne mulighed er udtrykkeligt nævnt i vedtægterne. Det er sjældent tilfældet.

Nye regler forlænges i 2021

For at afbøde udfordringerne og usikkerheden vedtog Folketinget i 2020 nogle særregler. Disse regler muliggør, at ledelsen kan vælge at afholde generalforsamlinger helt eller delvist elektronisk, til trods for at generalforsamlingen efter vedtægterne skal afholdes ved fysisk fremmøde. Denne ordning er inden nytår forlænget til at gælde for hele 2021 (bekendtgørelse nr. 2240 af 29/12/2020).

Det betyder, at selskaber og andre virksomheder kan planlægge elektroniske generalforsamlinger for hele 2021, uanset hvordan smittetrykket konkret måtte vise sig at være på det tidspunkt, hvor generalforsamlingen afholdes.

Selskaber og andre virksomheder kan planlægge elektroniske generalforsamlinger for hele 2021, uanset hvordan smittetrykket konkret måtte vise sig at være på det tidspunkt, hvor generalforsamlingen afholdes.

Undtagelsesreglerne gælder dog ikke alle

Undtagelsesreglerne omfatter kun selskaber, andelskasser, investeringsforeninger og lignende – derimod er eksempelvis grundejerforeninger og lignende ikke nævnt.

Omstændighederne og behovet for sikkerhed og planlægning er helt de samme for foreningerne. Det er i alle medlemmers interesse, at generalforsamlingerne gennemføres. Derfor taler formodningen for, at særreglerne for virksomhederne kan anvendes tilsvarende for foreningerne. Dog skal bestyrelserne sikre sig, at tage bedst muligt hensyn til den minoritet, der ikke har adgang til elektronisk kommunikation. En mulighed kan være at udvide muligheden for at stemme ved fuldmagt, så eksempelvis et bestyrelsesmedlem får fuldmagt til at deltage i den elektroniske generalforsamling på vegne af disse foreningsmedlemmer.

Vedtægterne kan trænge til en revidering

Den nuværende situation bør måske også give anledning til at både selskaber og foreninger overvejer om vedtægterne ønskes opdateret med muligheden for afholdelse af helt eller delvist elektroniske generalforsamlinger.

Hvis du har spørgsmål til artiklen, kan du kontakte forfatteren advokat (L) Imke Christine Thilkjær, Ret&Råd Advokater Slagelse og Næstved på mail: ict@ret-raad.dk eller telefon: +45 58 58 06 61. Du kan også kontakte din lokale Ret&Råd-advokat.