Deling af pensioner

Højesteret har i to sager (125/2017 og 126/2017) truffet nye afgørelser om deling af pensioner ved ægtefælleskifte. Afgørelserne er truffet d. 30. januar 2018. (Bemærk at der henvises til den dagældende Retsvirkningslov, som den 1. januar 2018 blev erstattet af Lov om ægtefællers økonomiske forhold.)

Udbetaling af engangsydelse – 125/2017

Sagen omhandlede udbetalingen af en engangsydelse på 142.000 kr. som følge af en førtidspensionering, og hvorvidt dette beløb skulle indgå i fællesboskiftet da parterne skulle skilles. 

Det fremgår af den dagældende Retsvirkningslovs § 16 b, stk. 2, at rimelige pensionsrettigheder eller supplerende engangsydelser udtages forlods af ægtefællerne og således ikke skal deles, hvis beløbet ikke allerede er forbrugt. 

I afgørelsen lagde Højesteret vægt på, at udbetalingen var sket fra et pensionsselskab der var en del af modtagerens overenskomstmæssige pensionsordning, samt at beløbet endnu ikke var forbrugt. Derfor anså Højesteret udbetalingen for at være en ”supplerende engangsydelse” som det fremgår af § 16 b, stk. 2, som således ikke skulle deles. 

Delingen af pensionsordning

Denne sag omhandlede den ene parts pension og hvorvidt denne skulle deles mellem parterne ved deres skilsmisse. Parten havde i mange år indbetalt 18 % af sin indkomst til sin pensionsordning, hvilket var sædvanligt indenfor partens erhverv som læge.

Herefter gik der nogle år, hvor parten slet ikke indbetalte til sin pensionsordning, mens der i to år blev indbetalt store beløb på hhv. 24 % og 32 % af partens årsindkomst til pensionsordningen. I alt over denne periode udgjorde partens indbetalinger ca. 8,5 % af indtjeningen. 

Udgangspunktet efter den dagældende Retsvirkningslovs § 16 b, stk. 1 er, at rimelige pensionsrettigheder kan udtages forlods af fællesboet og derfor ikke skal deles. Er der derimod blevet indbetalt ”for store beløb” til pensionsordningen, skal den del af indbetalingen der overstiger det ”rimelige” deles mellem ægtefællerne, jf. § 16 b, stk. 3.

Spørgsmålet i sagen omhandlede således om partens få store pensionsindbetalinger kunne anses for at være ”rimelige” eller ej. 

Højesteret lagde til grund, at de enkelte store indbetalinger ikke kunne anses for at være rimelige efter § 16, stk. 1, og at den del af indbetalingerne der oversteg 18 %, som var sædvanligt for partens erhverv, skulle deles mellem parterne. 

Højesteret understregede, at betegnelsen ”rimelige pensionsrettigheder” skal fortolkes snævert ifølge forarbejderne til loven, samt at der ikke var omstændigheder i partens virksomhed der kunne give grundlag for at de store pensionsindbetalinger skulle anses for at være rimelige. 

Ret&Råd advokat Anne Broksø førte sagen ved Højesteret, så har du spørgsmål til sagen eller pensioner i øvrigt, er du altid velkommen til at kontakte hende på abr@ret-raad.dk