Hvem arver hvad ifølge arveloven?
Reglerne omkring fordeling af arv findes i arveloven, der i sin seneste udgave trådte i kraft den 1. januar 2008. Har du ikke oprettet et testamente, der specificerer, hvordan din arv skal fordeles, vil arven blive fordelt ifølge de tre arveklasser. Efterlader du dig ingen arvinger, vil din arv gå til staten.
Den første af de tre arveklasser omfatter over ægtefælle og børn. Her fordeles arven ligeligt mellem børn og ægtefællen, med mindre en af disse parter ikke eksisterer. Er en af børnene døde, så arver vedkommendes børn dennes del af arven.
Den anden af de tre arveklasser sender arven videre til den afdødes forældre. Er den ene af forældrene død arver afdødes søskende dennes halvdel. Er begge forældre døde, går hele arven til søskende og eventuelle halvsøskende. Hvis søskende er døde, arver deres børn.
Den tredje af de tre arveklasser sender en fjerdedel til hver af de fire bedsteforældre. Hvis en bedsteforælder er død, så arver dennes børn.
Arveklasserne sikrer dermed, at det kun er slægtninge, der kan arve fra dig – med mindre du ikke efterlader dig nogle slægtninge.
For at vise, hvad det betyder for netop dig og dine nærmeste, har vi belyst arveloven og hvordan arveklasserne udfoldes i din situation ud fra 3 overordnede familiesituationer. Vælg den situation, der passer på dig og din familie og bliv klogere på nogle af de regler og faldgruber, der kendetegner arveloven:
Hvis du ønsker en anden fordeling, end den, der følger af arvelovens arveklasser, er det nødvendigt at oprette et testamente.
Det kan være en meget god idé at få professionel rådgivning fra en erfaren advokat omkring formulering og oprettelse af testamente og forståelse af arveklasserne. Ret&Råds advokater kender arveloven ud og ind og sikrer, at dit testamente er juridisk korrekt og et præcist udtryk for det, du ønsker.
Har du et spørgsmål til vores advokater?
"*" indikerer påkrævede felter