Hvad sker der når dit handicappede barn bliver voksen?

Hvad sker der, når dit handicappede barn bliver voksen?

Spørgsmålet bliver relevant, når barnet bliver myndigt, idet barnet fra dette tidspunkt vil være berettiget til at oppebære førtidspension m.m. Derudover vil barnet juridisk set have mulighed for at indgå aftaler. Den juridiske konsekvens af at barnet fylder 18 år rejser en række spørgsmål hos forældrene. Dem vil vi gennemgå nedenfor.

Hvad gør jeg, hvis mit barn pga. sit handicap ikke kan tage vare på sig selv og/eller sin økonomi?

Hvis dit barn pga. sit handicap ikke kan klare en dagligdag, hvor barnet selv har ansvaret for sine egne forhold og sin økonomi, kan det være nødvendigt at barnet kommer under værgemål.

At være forældre til et barn, som pga. sit handicap ikke kan tage vare på sin økonomi eller sine personlige forhold kan medføre mange spørgsmål.

Værgemål blev tidligere kaldt umyndiggørelse. Hvis man kommer under værgemål, får man med andre ord frataget sin myndighed, dvs. at man får begrænset eller helt frataget sin ret til selv at træffe beslutninger. Et værgemål er i sagens natur en voldsom indgriben i den enkeltes ret til at bestemme over sin formue, hvor vedkommende vil bo osv. Derfor er der en række betingelser, som skal være opfyldte, før man kan komme under værgemål. Statsforvaltningen sikrer, at disse betingelser er opfyldte og, at barnet får en værge, som kan varetage barnets interesser. Du skal derfor kontakte Statsforvaltningen, hvis du ønsker, at dit barn kommer under værgemål. På Statsforvaltningens hjemmeside www.statsforvaltningen.dk kan du i øvrigt læse mere om værgemål.

Skal mit barn under værgemål?

Ofte vil de pårørende eller institutionen hjælpe med at administrere barnets økonomi, som regel vil der derfor ikke være behov for en værge. Et værgemål kan dog blive nødvendigt, hvis barnet f.eks. arver en større formue eller, hvis man frygter, at barnet vil blive fristet eller lokket til at indgå uhensigtsmæssige aftaler.

Hvad betyder det, hvis mit barn kommer under værgemål?

Et værgemål vil medføre, at barnet får en værge, som handler på barnets vegne i de spørgsmål, som er omfattet af værgemålet. Et værgemål skal begrænses til præcist at omfatte det, der er brug for i den konkrete situation. Omfanget af værgemålet afhænger med andre ord af de helt konkrete forhold hos det enkelte barn. Værgemålet må aldrig være mere omfattende end højst nødvendigt.

Hvem kan/skal være værge?

Når Statsforvaltningen iværksætter værgemål, beskikker de samtidig en værge. Det kan for eksempel være et familiemedlem eller en anden, som kender barnet godt. Det mest oplagte vil være, at det bliver en af forældrene. Statsforvaltningen kan kun beskikke én værge, og forældrene kan derfor ikke begge være værge. Statsforvaltningen kan ikke tvinge nogen til at blive værge.

Hvis det ikke er muligt at finde en egnet værge inden for f.eks. barnets familie, vil Statsforvaltningen udpege en værge. Statsforvaltningen udpeger også en værge, hvis der opstår uenighed blandt typisk forældrene om, hvem af dem som skal være værge.

Statsforvaltningen har udpeget en kreds af personer, som er faste værger. Hvis ikke der findes en person i den nærmeste familie, som kan være værge, vil Statsforvaltningen vælge en af de faste værger, som værge for dit barn.

Som forældre vil man ofte have en tæt kontakt til barnets værge. Derfor kan det være problematisk, hvis forældrene og værgen ikke kan samarbejde. Skulle dit barn få beskikket en værge, som du ikke føler varetager dit barns behov, vil du kunne anmode Statsforvaltningen om at beskikke en anden værge. Der skal dog en del til før der beskikkes en anden værge. Derfor skal du sikre dig, at Statsforvaltningen bliver opmærksom på, hvorfor du ønsker, at der beskikkes en anden værge for dit barn.

Formue og offentlige ydelser

Mange handicappede børn vil få tilkendt førtidspension, når de fylder 18 år. Førtidspensionen er uafhængig af formuen. Det vil sige, at barnet kan have børneopsparing, arv og anden formue, uden det er afgørende for størrelsen af førtidspensionen. Til gengæld vil indtægter, herunder indtægter af formuen, blive modregnet i ydelsen. Det kan eksempelvis være indtægter i form af aktieudbytte over 5.000 kr. om året, renter og løn.

Mange forældre vælger derfor at oprette et testamente, hvor de begrænser barnets arv mest muligt, idet det handicappede barn ikke vil kunne gøre brug af formuen.

Hvis barnet bor til leje, vil det som regel også være berettiget til boligsikring. Denne ydelse vil kun blive nedsat, hvis barnets formue overstiger 745.600 kr. (2015). Satsen reguleres hvert år. Du kan finde den gældende grænse for, hvornår boligstøtten påvirkes af formuen på www.borger.dk.

Der gælder særlige regler for stærkt bevægelseshæmmede. Normalt kan en enlig kun få fuld boligsikring til lejemål på max. 65m2. En stærkt bevægelseshæmmet kan få fuld boligsikring til lejemål på op til 75 m2. Derudover hæves grænsen for den maksimale husleje med 50%, ligesom boligsikringen også forhøjes med 50%. Stærkt bevægelseshæmmede kan desuden søge om boligsikring i form af lån til eje- og andelsbolig.

Arv og testamente

Arveloven sondrer ikke mellem myndige eller umyndige personer. Dette betyder, at din formue vil blive fordelt mellem din evt. ægtefælle og børn. Dit handicappede barn vil således modtage samme del af din efterladte formue som dine evt. andre børn. Mange forældre vælger derfor at oprette et testamente, hvor de begrænser barnets arv mest muligt, idet det handicappede barn ikke vil kunne gøre brug af formuen.

Tvangsarven udgør 25% af din efterladte formue. Barnets del af tvangsarven afhænger af, om du efterlader dig en ægtefælle, og af hvor mange børn du efterlader dig.

Testamente

Hvis du vælger at oprette et testamente, kan du vælge at båndlægge barnets arv, indtil barnet fylder 25 år. En båndlæggelse betyder, at barnet ikke kan få arven udbetalt før det fylder 25 år. Det er ikke muligt at båndlægge tvangsarv til efter barnet er fyldt 25 år. Hvis barnet er under værgemål, vil værgen forvalte formuen efter ophævelse af båndlæggelsen. Når båndlæggelsen ophæves vil arven blive indsat på en særlig konto, som kun værgen kan råde over.

Dit barn kan kun oprette testamente, hvis det er i stand til at handle fornuftsmæssigt. Hvis barnet er under værgemål, vil barnet derfor ikke kunne oprette et testamente.

Ønsker du, at dit barn skal arve på lige vilkår med dine evt. andre børn eller at barnet skal arve hele din efterladte formue, kan du i dit testamente bestemme, hvem den del af barnets arv, som ikke udgør tvangsarv, skal tilfalde ved barnets død. En sådan bestemmelse begrænser ikke barnets brug af arven efter dig, men sikrer alene, at arven tilfalder den person, som du mener skal have glæde af arven. Bestemmelsen har således ingen betydning, hvis barnet har brugt arven efter dig ved sin død.

Kan mit barn oprette testamente?

Dit barn kan kun oprette testamente, hvis det er i stand til at handle fornuftsmæssigt. Hvis barnet er under værgemål, vil barnet derfor ikke kunne oprette et testamente. Selvom barnet ikke er under værgemål, vil det kun kunne oprette et testamente, hvis barnet er i stand til at handle fornuftsmæssigt. Barnet skal således være i stand til at forstå konsekvenserne af testamentet. Et testamente underskrives som udgangspunkt for en notar. Notaren er ansat ved retten og er bemyndiget til at vurdere, om en person er testamentshabil dvs. i stand til at oprette testamente.

Hvis dit barn ikke kan oprette et testamente, vil du kunne søge Justitsministeriet om tilladelse til i dit eget testamente at træffe en bestemmelse over, hvad der skal ske med tvangsarven efter dig, når dit barn dør. Du vil via dit eget testamente kunne sikre dig, at den arv som det handicappede barn modtager efter dig, skal tilfalde dine evt. øvrige børn. En sådan bestemmelse er ikke til hindrer for, at barnet kan bruge arven efter dig. Testamentet får derfor kun betydning, hvis barnet ikke når at bruge arven efter dig inden sin død.

Justitsministeriet kan meddele tilladelse til, at du i dit testamente bestemmer over den arv dit barn har modtaget.

Justitsministeriet kan meddele tilladelse til, at du i dit testamente bestemmer over den arv dit barn har modtaget. Reglerne er de samme for handicappede børn og for andre personer som pga. f.eks. demens eller svær hjerneskade ikke længere kan oprette testamente.

Betingelser for at opnå tilladelse

Hvis du ønsker at søge Justitsministeriet om tilladelse til at testere over den arv dit barn modtager efter dig, skal du sikre dig, at følgende betingelser er opfyldte:

  1. Det skal dokumenteres, at dit barn pga. sit handicap ikke er og ikke vil blive i stand til at oprette testamente.
  2. Det skal fremgå af ansøgningen, at barnet ikke allerede har oprettet et gyldigt testamente og at barnet ikke selv har børn, børnebørn osv.
  3. Du skal have begrænset barnets arv til kun at udgøre tvangsarven.
  4. Barnets værge skal godkende bestemmelsen i dit testamente. Hvis du selv er værge for barnet, skal du bede Statsforvaltningen om at beskikke en såkaldt ad hoc værge, dvs. en værge, som kun har til opgave at forholde sig til dit ønske om at oprette et testamente, hvori du bestemmer, hvad der skal ske med den arv, dit barn modtager efter dig.
  5. Det er endvidere et krav, at det altid er muligt at identificere arven efter dig. Derfor vil Justitsministeriet kræve, at det sikres, at arven efter dig holdes adskilt fra barnets øvrige formue.
  6. Du skal ved testamente, have begrænset arven efter dig til alene at udgøre tvangsarven eller have indsat en bestemmelse i testamentet, som sikrer, at den del af arven som ikke er tvangsarv tilfalder en bestemt person, når barnet dør.

Spørgsmål

At være forældre til et barn, som pga. sit handicap ikke kan tage vare på sin økonomi eller sine personlige forhold kan medføre mange spørgsmål.

Hvis du ikke fandt svar på dine spørgsmål i denne artikel, er du derfor velkommen til at kontakte mig på pb@sundhuset.dk eller mit direkte nr. 7628 2031.