Emner:
Gyldighed af forbehold i ejerskifteforsikringer

Gyldighed af forbehold i ejerskifteforsikringer

Når forsikringsselskaberne skal give tilbud på en ejerskifteforsikring, sker dette på baggrund af de oplysninger, som er indeholdt i tilstands- og i elinstallationsrapporten.

Men ofte indeholder forsikringstilbuddene nogle særlige forbehold for hvilke skader eller skadesårsager, som forsikringsselskabet vil dække under ejerskifteforsikringen.

Det er ved lovgivning reguleret, hvilken minimumsdækning ejerskifteforsikringerne skal have, og derfor er der også stillet krav til, hvilke forbehold forsikringsselskaberne gyldigt kan sætte ind i forsikringstilbuddene.

En række afgørelser fra Ankenævnet for Forsikring har vist at mange af de forbehold, som selskaberne indsætter, er for generelle og for vidtgående. Konsekvensen er, at forbeholdene bliver tilsidesat som ugyldige.

Hvad afgør om et forbehold er gyldigt eller ugyldigt?

Det er ved lovgivning reguleret, hvilken minimumsdækning ejerskifteforsikringerne skal have, og derfor er der også stillet krav til, hvilke forbehold forsikringsselskaberne gyldigt kan sætte ind i forsikringstilbuddene.

Der kan tages forbehold for dækning vedrørende bestemte bygningsdele eller bestemte installationer, når det er på grundlag af oplysninger i en tilstands- eller elinstallationsrapport.

Det vil sige, at forbehold som er

  • helt generelle,
  • for vidtgående
  • helt uden begrundelse i de oplysninger som tilstandsrapporten og elinstallationsrapporten indeholder,

i mange tilfælde kan tilsidesættes som ugyldige.

Eksempler på forbehold

Følgende forbehold var indsat i et tilbud på en ejerskifteforsikring: ”På grund af manglende adgang til tagrum/skunkrum omfatter ejerskifteforsikringen ikke tagkonstruktionen og tagkonstruktionens gulve”. Køber konstaterede efterfølgende en mangel ved tagkonstruktionen, som var skjult, og som ikke havde været mulig at konstatere, selvom der havde været adgang til tagrummet.

Forsikringsselskabet nægtede dækning med henvisning til ovennævnte forbehold. Ankenævnet for Forsikring bestemte, at forbeholdet kun omfattede skader relateret til forhold som den bygningssagkyndige kunne have konstateret, såfremt han havde haft adgang til tagrummet.

Et andet forbehold havde følgende ordlyd: ”Forsikringen dækker ikke fugtskader i vægge og gulve i kælder og årsager til følger heraf”. I tilstandsrapporten havde den bygningssagkyndige vedrørende vægge i kælderen givet karakter K2 og bemærket: ”kældervæg mod syd-øst er våd (utæt sokkel)”

Køberen af huset konstaterede efterfølgende fugtskader på andre dele af kælderen og anmeldte dette til ejerskifteforsikringen, der afviste med henvisning til det generelle forbehold, der var taget for fugtskader på vægge og gulve i kælder.

Dette forbehold blev tilsidesat af Ankenævnet for Forsikring med den begrundelse, at forbeholdet i forsikringen var taget for alle fugtskader i kælderen uanset, om skaderne stammede fra de forhold, som var nævnt i tilstandsrapporten. Dette forbehold var for vidtgående. Endvidere var fugtgennemtrængningen ikke forårsaget af det forhold, som var nævnt i tilstandsrapporten, hvorfor forbeholdet heller ikke af denne grund omfattede den anmeldte skade.

Der er således god grund til forholde sig kritisk til de forbehold som bliver indsat i tilbuddene på ejerskifteforsikring, og ofte har vi som rådgiver for køberne fået slettet forbehold, som har været for generelle, for vidtgående eller uden baggrund i tilstandsrapportens oplysninger.