Foreninger

I foreningsretten skelnes mellem foreninger med økonomiske formål og ideelle foreninger. Der findes i lovgivningen ingen definition af ideelle foreninger. Foreninger der ikke har til formål at skabe et økonomisk overskud til fordeling blandt medlemmerne betegnes som ideelle foreninger. Økonomiske foreninger anvendes ofte om andelsforeninger.

Foreningens vedtægter og kendetegn

Der findes ingen generel lovgivning om foreninger. En forenings forhold reguleres derfor navnlig af vedtægterne. Der ud over gælder uskrevne foreningsretlige grundsætninger. Foreningsretten omfatter mange forskelligartede sammenslutninger som f.eks. hobbyforeninger, landsdækkende idrætsforeninger, handicaporganisationer og kendte velgørenhedsorganisationer og må derfor anvendes med forsigtighed og under hensyntagen til de konkret foreningsforhold.
Der kræves en aktivitet af en vis varighed og at medlemmernes tilknytning har en mere varig karakter. Der kræves et organ/ledelse, der kan disponere med retsvirkning for foreningsmedlemmerne. En forening er selvejende i den forstand, at foreningsformuen ikke tilhører foreningens medlemmer. Foreninger er ofte karakteriseret ved en vekslende medlemskreds.

Der kræves en aktivitet af en vis varighed og at medlemmernes tilknytning har en mere varig karakter. Der kræves et organ/ledelse, der kan disponere med retsvirkning for foreningsmedlemmerne

Foreningens stiftelse, optagelse af medlemmer og kontingent

En forening stiftes ved en aftale. Normalt indkalder en eller flere personer til et stiftelsesmøde, hvor man stifter foreningen, udarbejder vedtægter m.v.
I en forening vil der normalt være mulighed for optagelse af nye medlemmer. Foreningen og dens vedtægter afgør selv hvem der kan være medlem.
Normalt indeholder vedtægterne bestemmelser om betaling af kontingent som betingelse for medlemskab.

Foreningens generalforsamling og bestyrelse

Medlemmerne udøver deres indflydelse på generalforsamlingen, der er foreningens øverste organ. Generalforsamlingen vælger en bestyrelse. Det er vigtigt at generalforsamlingen gribes ordenligt og fornuftigt an. Dette specielt grundet at en velgennemført generalforsamling, giver et godt billede udadtil af foreningen. Modsætningsvis kan en dårlig generalforsamling afspejle foreningen uheldigt og nogle gange i årevis.

Indkaldelsen til generalforsamlingen skal indeholde en dagsorden. På generalforsamlingen har ethvert medlem som udgangspunkt ret til at give møde, tale og afgive stemme. Ethvert medlem har en stemme. Alle beslutninger træffes ved simpelt flertal medmindre vedtægterne bestemmer andet.

Ved generalforsamlingen vælges en dirigent. Dette hverv er meget betydningsfuldt og det er derfor vigtigt at foreningen og den kommende dirigent er opmærksomme herpå. Hvis foreningen vælger en uerfaren dirigent kan dette have stor skade på foreningen, da sandsynligheden for at træffes ugyldige beslutninger er stor.

Det vil derfor være med stor fordel at sætte sig ind i hvervet som dirigent inden man takker ja til hvervet.

Hvis foreningen ønsker at vælge en ny dirigent er dette et procedure spørgsmål som skal stilles på generalforsamlingen og dirigenten er loyalt forpligtet til at bringe dette spørgsmål op.

Medlemmernes hæftelse for foreningens gæld

Medlemmerne hæfter i forhold til tredjemand kun med deres indskud, medlemmerne hæfter ikke personligt for foreningens gæld.

Artiklen er første gang bragt d. 12-04-2016

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?

Felter med * skal udfyldes.

"*" indikerer påkrævede felter

Name
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med juridiske nyheder
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.