Antallet af sager om misbrug af Dankort på nettet har været stigende de seneste år. I dag sker halvdelen af al svindel med kreditkort på nettet. Svindlen går hårdt udover internetbutikkerne, da det som oftest er dem, der må bære hele tabet selv.
Problemet med dankortsvindel på nettet er især blevet aktuelt med brugen af de såkaldte muldyr. Et muldyr er en person (som måske uden selv at være klar over det), lader sig hyre til at videresende de pakker, som de modtager fra danske webshops til en udenlandsk kontakt. Pakkerne er imidlertid købt med stjålne kortoplysninger. Når varerne er købt med et dansk dankort og skal sendes til en dansk adresse, studser internetvirksomhederne ikke over det på samme måde, som hvis varen blev købt med et udenlandsk dankort og skulle sendes til en adresse i udlandet.
Loven indeholder nogle klare bestemmelser om, hvornår man som kortindehaver kan kræve dækning hos sin bank. Udgangspunktet er, at banken dækker det fulde beløb i det tilfælde, hvor misbrugeren ikke har benyttet pinkode, hvilket typisk er tilfældet ved internethandel. Er pinkoden derimod anvendt, hæfter kortindehaveren selv for de første kr. 1200 og i skærpende tilfælde – f.eks. hvor kort og kode har været opbevaret sammen – op til kr. 8000. I særligt graverende tilfælde kan brugeren i yderste konsekvens risikere at hæfte for hele tabet selv, f.eks. hvor man frivilligt har overgivet både kort og kode til tredjemand, som har indikeret, at denne ville misbruge det.
Loven siger derimod ikke noget om, om det er internetbutikken eller banken, der skal bære det endelige tab i forbindelse med en tredjemands uberettede brug af et betalingsmiddelkort. Den endelige ansvarsfordeling afhænger derfor af, hvad der er aftalt mellem parterne og ofte er det aftalt, at den erhvervsdrivende skal bære det fulde tab selv. PBS (som i dag hedder Nets), har som standard i de såkaldte indløsningsaftaler indskrevet, at betalingsmodtageren bærer risikoen for tredjemands misbrug. Derudover er der også indsat en bestemmelse om, at betalingsmodtageren skal betale et indsigelsesgebyr eller ”bøde” på kr. 250. Det er altså den erhvervsdrivende, der bærer risikoen for, at det betalingsmiddel der er anvendt benyttes efter ønske af dets indehaver, selvom det kan synes urimelig byrdefuldt. Som erhvervsdrivende bliver man altså nødt til at kontrollere ordrerne meget grundigt, inden man sender varerne af sted. En god idé er altid at sammenligne modtageradressen med kortindehaverens adresse. Stemmer disse ikke overens, kan man i en mail bede kunden om at ringe op, før man vil afsende ordren. Mange svindlere vil her give op og finde en ny nethandel, der er nemmere at snyde.
Bliver man udsat for svindel, er det eneste man kan gøre at anmelde sagen til politiet. Chancen for at få sine varer igen er dog ikke særlig stor.
Skrevet af stud.jur. Anne-Louise Ensted Hansen