Interessentskabet (I/S) er en dansk selskabsform, hvor interessenterne hæfter personligt, principalt og solidarisk for interessentskabets gæld.
Interessentskabet (I/S) er en dansk selskabsform, som defineres i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.
Et interessentskab har to eller flere deltagere, disse kaldes interessenter. Interessenterne ejer en ideel andel af selskabets aktiver og passiver, og interessenterne hæfter personligt, ubegrænset og solidarisk for selskabets forpligtelser, herunder gæld. Det betyder, at hver enkelt interessent hæfter med sin personlige formue (både nuværende og fremtidig) for alle selskabets forpligtelser. Derfor kan en kreditor frit kan vælge, om han vil rette sit krav mod selskabet eller en eller flere interessenter.
Når en interessent enten indtræder eller udtræder, kan der opstå tvivl om interessentens hæftelse. Tvivlen går typisk på, om interessenten kun hæfter for forpligtelser i den periode, hvor interessenten var deltager i selskabet.
En indtrædende interessent har interesse i ikke at hæfte for tidligere stiftet, udestående gæld i selskabet. En udtrædende interessent ønsker at undgå, at komme til at hæfte for gæld, der stiftes i selskabet efter interessentens udtræden.
Der er forskel på en interessents hæftelse udadtil, dvs. over for selskabets kreditorer, og indadtil over for de øvrige interessenter.
Indtrædende interessenters hæftelse
Som hovedregel hæfter en indtrædende interessent ikke udadtil over for selskabskreditorerne for gæld stiftet før indtrædelsestidspunktet.
Som hovedregel hæfter en indtrædende interessent ikke udadtil, dvs. over for selskabskreditorerne, for gæld stiftet før indtrædelsestidspunktet. Selskabskreditorerne er derfor begrænset til at rette deres krav på betaling mod de interessenter, der deltog i selskabet på tidspunktet, hvor gælden opstod.
Derimod vil den indtrædende interessent blive forpligtet for ydelser leveret efter indtrædelsestidspunktet under selskabets løbende kontrakter vedrørende ydelser på f.eks. husleje, it-service og elektricitet. Dette følger af, at en interessent ved sin deltagelse i selskabet i sagens natur løbende påtager sig selskabets forpligtelser.
Indadtil, dvs. i forholdet mellem interessenterne, er situationen en anden. Her gælder det, at den indtrædende interessent hæfter indadtil over for de øvrige interessenter. Hvis selskabskreditor har rettet sit krav på betaling mod en interessent, og der ikke er dækning i selskabsformuen, kan denne interessent kræve en forholdsmæssig del af sit udlæg dækket ad de øvrige interessenter, herunder den indtrådte interessent. Denne situation bør reguleres i interessentskabskontrakten, ved en ny interessents indtræden.
Et eksempel: Et interessentskab har fire interessenter kaldet A, B, C og D, som hver ejer en ideel andel på ¼ af interessentskabet. A har betalt selskabskreditor 1 mio. kr. A kan derfor kræve 250.000 kr. fra B, C og D. Selv om interessent D måske er ny i interessentskabet, og gælden er stiftet før, skal han alligevel betale interessent A 250.000 kr. (medmindre andet er udtrykkelig aftalt i interessentskabskontrakten inden D’s indtræden).
Udtrædende interessenters hæftelse
En udtrædende interessent kan ikke regne med, at være fri for forpligtelser til at betale selskabets gæld. Den udtrædende interessent hæfter stadig personligt, ubegrænset og solidarisk for gæld, der er stiftet før interessentens udtræden.
En udtrædende interessent kan ikke regne med, at være fri for forpligtelser til at betale selskabets gæld. Den udtrædende interessent hæfter stadig personligt, ubegrænset og solidarisk for gæld, der er stiftet før interessentens udtræden. Dette gælder både udadtil over for selskabskreditorerne og indadtil over for de øvrige interessenter.
Forholdet indadtil er i praksis ofte reguleret aftalemæssigt, eksempelvis ved en udtrædelsesbalance, hvori interessenterne har gjort regnskabet med den udtrædende interessent endeligt op. Men denne aftale binder ikke interessentselskabets kreditorer, der stadig kan opkræve gælden direkte hos en interessent, der ellers er udtrådt.
Den udtrædende interessent kommer som udgangspunkt ikke til at hæfte for gæld, der først stiftes efter dennes udtræden. Der gælder dog en væsentlig undtagelse til dette udgangspunkt, da en udtrædende interessent fortsat hæfter for ny gæld, der stiftes til selskabets faste kontraktpartnere, hvis de faste kontraktpartnere ikke er blevet tilstrækkeligt underrettet om interessentens udtræden. Det anbefales derfor, at den udtrådte interessent orienterer alle faste kontraktpartnere om sin udtræden, og i øvrigt i størst muligt omfang forsøger at sikre, at selskabets ”gamle” forpligtelser bliver afregnet også efter udtræden.
Artiklen er oprindeligt bragt 1. februar 2015