Heldigvis afgøres de fleste uenigheder ved at parterne taler eller forhandler sig til rette. Hvis parter ikke kan nå til enighed, kan det imidlertid blive nødvendigt at anlægge en retssag. Alle retssager skal starte i byretten. Hvis sagen er principiel, kan både byretten og parterne begære sagen henvist til landsretten.
Det bliver også mere og mere udbredt at søge en forhandlet forligsløsning med hjælp fra en mediator, som har gennemgået en særlig uddannelse i forligsmægling.
Denne side omhandler civile retssager. Klik her, for at læse om straffesager.
Hvis to eller flere parter ikke kan nå til enighed, kan det imidlertid blive nødvendigt at anlægge en retssag. Alle retssager skal starte i byretten, også kaldet 1. retsinstans. Hvis sagen er principiel, kan både byretten og parterne begære sagen henvist til landsretten, også kaldet 2. retsinstans.
Der er indført en såkaldt ”småsagsproces” for ukomplicerede krav på op til 50.000 kr. Det er tanken, at disse sager anlægges og forberedes af parterne selv, alene bistået af en dommer. Denne procesform er kun egnet til ukomplicerede krav og uenigheder. Ved den afsluttende hovedforhandling i retten, kan parterne søge bistand af en advokat.
Der findes anke- og klagenævn inden for mange områder. F.eks. Byggeriets Ankenævn og VVS-Ankenævnet.
Et anke- eller klagenævn er et forum, hvor en branche har påtaget sig at behandle brancherelevante klager. Det er tænkt som en let og hurtig proces, hvor forbrugeren ikke har behov for advokatbistand.
Desværre kan sagsbehandlingen i sådanne nævn tage lang tid, og der er ikke nær samme sikkerhed for, at afgørelsen er rigtig som ved en retssag for en dommer.
Hvis der inden for en branche er et anke- eller klagenævn, skal det almindeligvis bruges, inden man kan gå til domstolene. Ellers kan domstolen efter begæring afvise en anlagt retssag og henvise den til et relevant ankenævn, og man kan ikke får retshjælpsforsikring eller fri proces.
Minretssag.dk
Alle civile retssager behandles digitalt. Det betyder, at man altid har adgang til oplysninger om alle sagens parter, sagens processkrifter og alt den korrespondance, der har været i sagen online. Man får adgang til sagen ved at logge ind med NemID eller medarbejdersignatur på minretssag.dk.
Hvis man er repræsenteret af en advokat, der varetager ens interesser i sagen, skal vi kraftigt fraråde at man agere på egen hånd på portalen.
Hvis man som sagsøgt eller sagsøger er en virksomhed, skal du være opmærksom på, at alle medarbejdere med medarbejdersignatur har adgang til alle oplysninger på minretssag.dk, hvilket oftest ikke er hensigtsmæssigt. Man kan dog begrænse adgangen ved at oprette rettighedsgrupper via Nets. Vejledning findes på minretsag.dk.
En retssags forløb
En retssag i 1. instans varer typisk mellem 8 og 18 måneder afhængig af, hvor kompliceret sagen er, hvor mange vidner og parter der skal høres, parternes indstilling til at fremme sagen og rettens øvrige sagsmængde. Familieretlige sager om for eksempel skilsmisse og tildeling af forældremyndighed tager som regel kortere tid.
Desværre er sagsbehandlingstiden stigende i mange retskredse, hvorfor flere sager tager mere end 12 måneder, og det er blevet mere almindeligt at nogle sager tager mere end 18 måneder.
Har du sammen med din advokat analyseret sagens styrker og svagheder og derefter besluttet dig for at anlægge en retssag, sender advokaten en stævning til den byret, hvor modparten bor eller har forretningsadresse. Din modpart kaldes for sagsøgte og du for sagsøger.
En retssag forløber typisk i 2 dele:
- En skriftlig forberedelse
2. En mundtlig hovedforhandling
1. Den skriftlige forberedelse
I den skriftlige forberedelse gør parterne skriftligt rede for deres respektive opfattelser af det faktiske hændelsesforløb eller de faktiske forhold, der er relevante for sagen. Parterne skriver også, hvad man mener de juridiske konsekvenser heraf skal være, og man fremsender eventuelle skriftlige beviser til retten og til den anden part. Det vil typisk være i form af kontrakter, regninger, emails eller lign. Disse skrifter udarbejdes normalt af advokaterne og kaldes stævning, svarskrift, replik og duplik.
Når den skriftlige forberedelse er afsluttet, skal hver part typisk udarbejde et påstandsdokument, som sammenfatter ens synspunkter på fakta, beviser og jura. Dette dokument danner udgangspunktet for den mundtlige hovedforhandling, som foregår i retten. Det er normalt først under denne hovedforhandling, der afgives forklaringer af parter, vidner og eventuelle skønsmænd.
Når en stævning er indsendt til byretten, får sagsøgte normalt 2-4 uger til at imødegå stævningen i et såkaldt svarskrift. Herefter skal der evt. indhentes bevis i form af syn og skøn eller sagkyndig udtalelse. Det er også meget almindeligt, at parterne ønsker at brevveksle yderligere om sagen.
Principielt bestemmer parterne selv, hvor mange skrifter, de vil udveksle. Retten har det afgørende ord og kan afslutte forberedelsen, hvis der ikke fremkommer væsentligt nyt og relevant, og hvis sagen ikke fremmes tilstrækkeligt hurtigt.
Processkrifterne skrives med det formål, at parterne primært over for retten præciserer:
- Hvilke påstande, der nedlægges (krav der fremsættes)
- Hvad der er uenighed om
- Hvilke faktiske forhold parterne lægger vægt på
- Hvilken bevisførelse parterne vil præsentere for retten
- Hvilken juridisk begrundelse kravet/påstanden støttes på
Den skriftlige forberedelse af en retssag er derfor meget vigtig for udfaldet af den senere dom. Når forberedelsen er slut, kan parterne ikke længere komme med nye beviser eller nye juridiske begrundelser. Jo mere præcist en sag skæres til under skriftvekslingen, desto bedre for sagens forberedelse og den senere hovedforhandling.
Du kan hjælpe din advokat og dig selv, hvis du fra begyndelsen nøje gennemtænker hvilke skriftlige beviser, der findes, og hvilke vidner der eventuelt kan bruges i sagen. Din advokat skal også kende de oplysninger, som du måske føler er dårlige for din sag. Jo bedre forberedt en retssag er, jo bedre er udsigten til et godt resultat i en dom. Sagens styrker og svagheder skal du derfor vende objektivt og loyalt med din advokat, der derefter kan råde dig til, hvad der er bedst. Det gælder både inden og under retssagens forløb.
Forberedende retsmøder
I nogle sager indkalder retten parternes advokater til et forberedende retsmøde, hvor advokaterne og dommeren drøfter sagen og får klarlagt sagens problemer, og hvad der videre skal ske under forberedelsen – eksempelvis om der skal afholdes syn og skøn.
Hvad er retsmægling?
I alle sager ved danske domstole er der også et tilbud om, at sagen kan forsøges løst ved en retsmægling. Retsmægling forudsætter, at begge parter er villige til – og indstillet på at forsøge dette. Hvis mæglingen ikke lykkes fortsætter sagen sin gang.
Retsmægleren er en dommer, en domstolsjurist eller en advokat, der har gennemgået en særlig uddannelse i forligsmægling. Er retsmægleren en dommer eller domstolsjurist, vil den pågældende ikke kunne behandle sagen i retten, hvis retsmæglingen ikke lykkes.
Oplysninger fremkommet under en retsmægling er fortrolige, medmindre parterne aftaler andet, eller oplysningerne i øvrigt er offentligt tilgængelige.
2. Hvad er den mundtlige hovedforhandling?
Hovedforhandlingen er det afsluttende møde i retten, hvor parterne, advokaterne, vidnerne og skønsmanden mødes direkte med dommeren for at argumentere for og bevise deres påstande og få medhold.
Dag, sted og tidspunkt for hovedforhandlingen aftales typisk i meget god tid, og det er meget vanskeligt at flytte eller udsætte en berammet hovedforhandling. Derfor er det også vigtigt, at man noterer sig dag, sted og tid, og at eventuelle vidner og skønsmænd tidligt bliver bedt om at reservere dagen. Derigennem får man typisk også afklaret, om et vidne er modvilligt eller ikke husker det der ønskes en forklaring om, så man kan genoverveje om vedkommende er relevant at indkalde.
Advokaterne vil i fællesskab udarbejde en tidsplan for hovedforhandlingen, hvor der skønnes over hvor lang tid det vil tage at præsentere sagens beviser, afhøre parter, vidner og skønsmand og fremføre de afsluttende sammenfattende bemærkninger om sagen. Sidstnævnte kaldes for advokatens procedure.
En til to uger før hovedforhandlingen vil din advokat som regel indbyde dig til et forberedelsesmøde. Her gennemgår I sammen alle de vigtige forhold, som du skal være opmærksom på ved dit fremmøde i retten. Formålet med mødet er at orientere dig om, hvordan hovedforhandlingen foregår, og drøfte hvilke forhold du skal spørges om. Sagens styrker og svagheder analyseres igen- ikke mindst i lyset af de fremkomne processkrifter og skriftlige beviser fra modparten.
Hovedforhandlingen foregår i en afslappet atmosfære men med den værdighed og respekt, der skal omgive et afgørende retsmøde, hvor dommeren (eventuelt et dommerpanel på tre) skal træffe afgørelse om ofte meget indgribende forhold.
Mødet i retten indledes ved, at parterne af respekt for retten rejser sig, når dommeren eller dommerne træder ind i retssalen.
Der er faste pladser i retten. Dommeren sidder i midten ofte på et lidt ophøjet podium, og han/hun er iført kappe. I landsretterne og i højesteret er advokaterne også iført kapper.
Sagsøger og sagsøgte sidder ved siden af deres advokat, når de ikke afhøres. Dommeren og advokaterne vejleder parterne om forløbet, så du kan føle dig tryg under din afhøring.
Forelæggelse
Retten beder advokaterne oplyse, hvad der er parternes påstande/krav.
Derefter skal sagsøgerens advokat objektivt redegøre for sagens faktiske omstændigheder og omtale de skriftlige beviser i sagen. Ofte vil advokaten også oplæse de centrale dele heraf.
Sagsøgtes advokat har mulighed for at supplere forelæggelsen, hvis der er anledning til det. Ofte vil advokaterne have afstemt med hinanden, hvad forelæggelsen skal omfatte.
Bevisførelse
Herefter går man over til den mundtlige del af bevisførelsen. Først afhøres sagsøger af sin advokat og af modpartens advokat, derefter afhøres sagsøgte, en eventuel syns- og skønsmand og vidner. Den der afhøres sidder på en stol midt mellem de to advokater og med front mod dommeren. Det er retten, der skal dømme og derfor retten, der skal overbevises af de afgivne forklaringer. Dommeren formaner parter og vidner om, at de har pligt til at tale sandt, og at de kan straffes for falsk eller urigtig forklaring.
Hverken vidner eller skønsmand har adgang til retssalen, før de har afgivet forklaring. I sjældne tilfælde kan personer være undergivet tavshedspligt og kan derfor ikke pålægges at forklare om det, de har tavshedspligt om. Det kan f.eks være læger, advokater, præster og i et vist omfang andre personer som har tavshedspligt fx revisorer.
Bevisværdien af familie, venner og medarbejderes forklaring er typisk ikke meget højere end bevisværdien af sagsøger/sagsøgtes egen forklaring, og det skal derfor overvejes om vedkommende overhovedet skal indkaldes. I Danmark bruger vi heller ikke ”karakter”vidner, altså vidner der skal udtale sig om partens eller andres generelle personlighedstræk.
Man har pligt til at afgive vidneforklaring, og man kan blive indkaldt med en stævning eller afhentet af politiet, hvis man ikke efterkommer en indkaldelse.
Den mundtlige procedure
Hovedforhandlingen slutter med advokaternes mundtlige procedure.
Ud fra bevisførelsens resultat fremfører og sammenfatter advokaterne over for dommeren de relevante argumenter, der støtter deres syn på, hvordan sagen skal afgøres.
En god procedure er sammen med en god bevisførelse ofte medvirkende til et godt resultat. I nogle byretter skal advokaterne stå op og procedere, mens de i andre byretter sidder ned. I Landsretterne, Sø- og Handelsretten og i Højesteret foregår proceduren altid stående.
I byretten tiltaler advokaterne retten med ”Høje Ret”. I landsretterne ”Høje Landsret” og i Højesteret ”Hæderværdige Højesteret”.
Først taler sagsøgers advokat, dernæst sagsøgtes advokat. Er der behov for det, kan både sagsøger og dernæst sagsøgtes advokat komme med afsluttende opfølgende bemærkninger til den andens indlæg. Derefter er der ikke mulighed for at sige mere – sagen er nu slut, og den optages til dom.
Dom eller forlig
Undertiden spørger retten parterne, om de er interesserede i at høre rettens syn på sagen i en såkaldt ”tilkendegivelse om sagens resultat”. De fleste parter accepterer dette. Dommeren trækker sig herefter tilbage for at overveje sagens udfald, og vender derefter tilbage til retssalen og meddeler parter og advokater resultatet af disse overvejelser. Ofte forliges sagen i retten på grundlag af dommerens tilkendegivelse. Din advokat vejleder dig om, hvad der er bedst. At høre rettens tilkendegivelse betyder ikke, at parterne ikke kan bede om en dom med henblik på at anke sagen til landsretten.
Hvis sagen optages til dom vil dommeren meddele hvornår dommen afsiges. Dommen afsiges normalt på den måde, at den umiddelbart efter det oplyste afsigelsestidspunkt sendes til advokaterne med digital post.
I dommen vil der være et skriftligt referat af sagens forløb, en begrundelse for resultatet (dommens præmisser) og til sidst dommen: Thi kendes for ret …
Dommeren vil også træffe afgørelse om fordeling af sagsomkostninger.
Hvis dommen går ud på, at den ene part skal betale et beløb til den anden fastsættes normalt en betalingsfrist på 14 dage. Den gælder for såvel hovedstol, som renter og sagsomkostninger.
Hvad koster en retssag?
Retsafgiften afhænger af sagens genstand. Det vil sige, hvor stort et økonomisk krav, der rejses.
Ved indlevering af stævning betales som udgangspunkt retsafgift på 1.500 kr. Hvis sagen er uden økonomisk værdi, eller kravet er under 100.000 kr., dog alene 750 kr.
I sager med en værdi over 100.000 kr., betales endvidere for hovedforhandlingen (eller skriftlig behandling, der træder i stedet for), afgift efter nedenstående tabel – altså minimum 3.000 kr.
| Sagens værdi | Afgift |
| 100.001-250.000 kr. | 3.000 kr. |
| 250.001-500.000 kr. | 8.000 kr. |
| 500.001-1.000.000 kr. | 14.000 kr. |
| 1.000.001-2.000.000 kr. | 35.000 kr. |
| 2.000.001-3.000.000 kr. | 60.000 kr. |
| 3.000.001-4.000.000 kr. | 85.000 kr. |
| 4.000.001-5.000.000 kr. | 110.000 kr. |
| 5.000.001-6.000.000 kr. | 135.000 kr. |
| Over 6.000.000 kr. | 160.000 kr. |
Sagsomkostninger
Den, der vinder en retssag, får som hovedregel tilkendt omkostninger, som den tabende part skal betale. Advokaterne vil ofte have foretaget en opgørelse af omkostningerne og argumenteret for fordelingen heraf i deres procedurer. Sagsomkostningerne omfatter typisk retsafgift, berammelsesafgift, udgift til syn og skøn og udgift til advokatbistand.
Beløbet fastsættes af dommeren, der tager udgangspunkt i værdien af den sag, det drejer sig om, hvor omfattende sagen har været, og hvilken betydning sagen har haft for parterne. Rettens takster for omkostninger til advokatbistand dækker imidlertid sjældent den fulde/reelle udgift hertil. Med andre ord koster det normalt penge, selvom du får ret.
I nogle tilfælde bestemmer retten, at ingen part skal betale omkostninger til modparten. Det betyder, at hver part selv skal betale udgifter til egen advokat. Den sidste løsning afspejler oftest, at begge parter har fået delvist medhold, eller hvis sagen er af principiel karakter.
Hvis du har fri proces eller er dækket af din retshjælpsforsikring, gælder der særlige regler, som din advokat kan vejlede dig konkret om.
Hvordan anker man til højere retsinstans?
Hvis en af parterne er utilfreds med byretsdommen, kan dommen ankes til landsretten. Sø- og Handelsretssager samt landsretssager kan ankes til Højesteret, den 3. og sidste retsinstans i Danmark. Anke skal altid ske senest fire uger, efter dommen er afsagt. Vær opmærksom på at ankefristerne er endelige. Sker anke for sent, bliver sagen afvist.
Hvis sagen ankes til landsretten, gælder de samme afgiftsregler som beskrevet ovenfor i “Hvad koster en retssag”. Dog betales der minimum 2.000 kr. ved indlevering af ankestævning. Hvis sagen er uden økonomisk værdi, eller kravet under 100.000 kr., dog alene 1.000 kr.
Afgift ved at anke til Højesteret udgør 4.000 kr. ved indlevering, ligesom tabelafgifterne ovenfor, forhøjes med 50 %.
Sager på højst 20.000 kr. kan ikke ankes uden særlig tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, som er en uafhængig offentlig instans. Ansøgning om anketilladelse skal ske inden fire uger efter dommens afsigelse.
Når en sag har været behandlet i både byretten og landsretten, kan den kun i sjældne og principielle tilfælde indbringes for Højesteret. Dette kræver også en særlig tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, en såkaldt tredjeinstansbevilling.
Du skal være opmærksom på, at der i domme også fastsættes en betalingsfrist på 14 dage. Hvis der ankes inden fristens udløb, skal virkningerne af byretsdommen afvente ankeinstansens dom. Ankes byretsdommen efter udløbet af de 14 dage (men inden ankefristen på fire uger), indtræder byretsdommens virkninger straks.
Hvis du for eksempel er dømt til at betale 50.000 kr., og du er utilfreds og anker afgørelsen efter betalingsfristens udløb, kan den anden part forlange, at du betaler, selvom sagen er anket. Dommen kan i så fald sendes i fogedretten med yderligere omkostninger til følge, selvom den er anket.
En ankesag har normalt kun et fornuftigt formål, hvis du og din advokat vurderer, at der er rimelig udsigt til at få dommen ændret til din fordel. Ved anke sker en helt ny behandling af sagen og en ny hovedforhandling. Der kan i et vist omfang præsenteres nye beviser i ankeinstansen, men der kan ikke fremsættes nye påstande eller argumenter. I landsretten bliver sagen behandlet og vurderet af et dommerkollegium på 3. I Højesteret typisk af et kollegium på 5 eller 7 dommere.
Har du et spørgsmål til vores advokater?
"*" indikerer påkrævede felter