Såfremt man bliver idømt konkurskarantæne, mister man retten til at lede virksomheder i given periode. Perioden er som udgangspunkt i 3 år, men den kan også pålægges i kortere tid hvis omstændighederne taler for det.
Det er kurator i skyldnerens virksomhed som fremsætter en begæring om at en eller flere i ledelsen pålægges konkurskarantæne.
Det fremgår af justitsministeriets betænkning nr. 125, at indførelsen af reglerne om konkurskarantæne medfører en række betænkeligheder, idet det må kræve meget stærke grunde, at forbyde en person at drive lovlig erhvervsvirksomhed.
Ved gennemgang af praksis kan det ligeledes konkluderes, at der skal særlige grunde til før end Retterne, på trods af direktørens handlinger eller undladelser, ikke pålægger konkurskarantæne som følge af undskyldende omstændigheder.
Af motiverne fremgår det at konkurskarantæne typisk kun bør pålægges i anledning af forhold, der udgør en overtrædelse af straffeloven, idet det dog ikke er en betingelse at der rejses en selvstændig straffesag.
Siden reglerne trådte i kraft, har der været ført adskillige sager ved de danske domstole, på trods af, at det formentligt ikke har været intentionen, at reglerne skulle anvendes i et helt så stort et omfang, idet det var konkursrådets opfattelse, at reglerne alene skulle målrettes mod personer der bevidst eller i øvrigt på grov måde tilsidesatte almindelige krav til at drive selvstændig virksomhed.
Efter en gennemgang af praksis, kan det konstateres, at de typiske årsager til at pålægge konkurskarantæne er overtrædelse af skatte- og afgiftsloven, manglende bogføring, flere tidligere konkurser samt optagelse af ulovlige aktionærlån.
Betydelige tab for kreditorerne.
Selvom det er udgangspunktet, at alene overtrædelser af straffeloven skal anses som groft uforsvarlig forretningsførelse, vil grov eller gentagen overtrædelse af særlovgivningen altså også kunne udgøre groft uforsvarlig forretningsførelse.
Herudover er det en vigtig del af vurderingen om konkursen har ført til betydelige tab for kreditorerne. Det er dog bemærkelsesværdigt nok ikke en betingelse, at det er den uforsvarlige adfærd der har medført konkursen.
I Sø-og handelsrettens kendelse af 8.10.2014 blev konkurskarantæne pålagt, hvor der alene var et samlet tab til kreditorerne på ca. 100.000 kr., hvorfor grovheden af overtrædelse må forventes, at få stor betydning for hvad der udgør et betydeligt tab, forstået således, at der formentligt skal et mindre tab til for at pålægge konkurs karantæne, hvis direktørens handlinger eller undladelser ligger i den grove ende.
Ingen undskyldninger!
Det er min opfattelse, at Retterne frem til nu har lagt en forholdsvis hård linje, som der ikke umiddelbart er udsigt til vil ændre sig fremover.
Udgangspunktet i konkurslovens § 157, stk. 1 1.pkt er at konkurskarantæne pålægges for en periode på 3 år, hvilket gennemgående stemmer overens med den nuværende praksis.
Ved gennemgang af praksis kan det ligeledes konkluderes, at der skal særlige grunde til før end Retterne, på trods af direktørens handlinger eller undladelser, ikke pålægger konkurskarantæne som følge af undskyldende omstændigheder.
I SH2015.B-28-14 blev direktøren således pålagt konkurskarantæne, selvom den pågældende tydeligvis ikke havde forstået omfanget af hvad jobbet som direktør indebære.
I SH2015.B-74-14 blev der pålagt konkurskarantæne, på trods af at registreringen som direktør alene var sket proforma, i det det reelt var broren der styrede selskabet.
Udgangspunktet i konkurslovens § 157, stk. 1 1.pkt er at konkurskarantæne pålægges for en periode på 3 år, hvilket gennemgående stemmer overens med den nuværende praksis.
Der er dog i overensstemmelse med betænkningen også mulighed for at konkurskarantæne pålægges for en kortere periode, hvis særlige grunde taler for det jf. § 157, stk. 2. pkt.
I praksis er der i overensstemmelse hermed i ganske få tilfælde alene pålagt konkurskarantæne i 1 år, ofte som følge af at karakteren af den udviste adfærd har været et mildere tilfælde af groft uagtsom forretningsførelse eller som følge af lang sagsbehandlingstid.
Pas på, når du indtræder i ledelsen.
Selvom det ofte er den registrerede direktør, der pålægges konkurskarantæne i praksis, er det vigtigt at bemærke, at der også er mulighed for (og set eksempler på), at bestyrelsesmedlemmer samt ikke registrerede personer, der reelt udøver ledelse over selskabet, kan idømmes konkurskarantæne.
Såfremt du påtænker at indtræde som direktør, indtræde som bestyrelsesmedlem eller selv driver virksomhed, er det en klar forudsætning og uhyre vigtigt, at du sætter dig ind i, hvilke krav der stilles til dig.
Såfremt man bliver idømt konkurskarantæne, kan dette have betydning for en efterfølgende
gældssanering for skyldneren.