I forbindelse med drøftelser omkring testamenter, går drøftelsen mange gange på, hvad der skal ske med ens barn, hvis begge forældre måtte afgå ved døden, f.eks. i et færdselsuheld.
Mange forældre opretter børnetestamente og træffer andre foranstaltninger for at sikre ens mindreårige børn bedst muligt.
Selv om ens barn bliver 18 år og juridisk set er myndigt og kan stå på egne ben, er dette ikke ensbetydende med at det i praksis er blevet voksen.
Når barnet bliver 18 år, er barnet juridisk set myndigt og har således ret til at få den arv udbetalt, som der måtte være efter forældrene.
Mange forældre kan selv huske, hvordan det var, da de var 18 år, og mange vil nok i bagklogskabens klare lys erkende, at man måske ikke var så økonomisk bevidst og ansvarlig, som man bør være som voksen.
Derfor frygter mange forældre det scenarie, at ens barn på sin 18 års fødselsdag kan gå ned i banken og hæve arven, som herefter vil gå til byture eller lignende, og barnet vil derfor ikke længere have den økonomiske sikring, som man havde ønsket.
Arven kan båndlægges
I arveloven er der indsat en bestemmelse, som gør, at man kan båndlægge tvangsarven eller hele arven hos barnet, indtil de er 25 år. Dette kræver dog at det fremgår af et testamente.
Det kan være en rigtig god ide at forsøge at sikre, at den arv, som man efterlader til børnene, ikke ender med at gå til byture og lignende.
Ved en sådan bestemmelse i testamentet udskyder man udbetalingen af arven, til barnet er blevet 25 år. Det er dog muligt at formulere bestemmelsen således i testamentet, at hvis barnet f.eks. skal købe en bolig, inden det fyldte 25. år, så kan man få tilladelse til at få arven udbetalt alligevel – altså således at man undgår den situation, at barnet har en større arv og skal i gang med studie, men på grund af forældrenes testamente er arven låst til de er 25 år.
Kontakt
Spørgsmål og henvendelser vedrørende Testamente og arv kan rettes til din lokale Ret&Råd advokat.