Gik ferien ikke som forventet?

I en travl hverdag ser de fleste af os frem til en lang sommerferie. Men hvad gør du, hvis ferien ikke levede op til, hvad rejseselskabet lovede dig?

Hvis du mener, at rejseselskabet ikke har givet dig, den ferie du har købt, er det første du skal gøre at fremsende en klage til rejsebureauet direkte.

Selvom de afviser klagen, er der forsat hjælp at hente, UDEN at sagen behøver at ende i en dyr og lang retssag.

Hvis du har købet en pakkerejse, kan du nemlig fremsende en klage og få sagen afgjort hos Pakkerejse-Ankenævnet

Hvad er en pakkerejse?

En pakkerejse er kendetegnet ved, at du har købt både transport (bus, tog eller fly) og overnatning ved samme udbyder.

Hvis ydelserne er købt separat, er der ikke tale om en pakkerejse, og du skal derfor klage hos et andet nævn.

Herudover er det en betingelse at varigheden for rejsen/ferien, du har købt, er over 24 timer.

Hvad kan du klage over og hvordan?

Når du klager til Pakkerejse-Ankenævnet skal du anvende klageformularen på nævnets hjemmeside, og du kan klage over stort set alle utilfredsstillende forhold på rejsen, som udgør en mangel i forhold til det bestilte.

Dog skal du være opmærksom på at klager, der alene vedrører transportydelsen, i stedet skal indgives direkte til Nævnenes Hus.

Endeligt kan nævnet vælge at afvise sagen som følge af sagens karakter, fx hvis nævnet vurderer, det er nødvendigt, at der skal afgives forklaringer fra parter/vidner for at afklare det passerede. I så fald skal sagen behandles ved de danske domstole.

Du skal klage inden rimelig tid og som udgangspunkt senest 3 måneder efter din hjemkomst.

Hvornår skal du klage?

Du skal klage inden rimelig tid og som udgangspunkt senest 3 måneder efter din hjemkomst.

Inden sagen fremsendes til nævnet, skal du også have givet rejseudbyderen en rimelig frist til at svare på din klage, typisk 4 uger.

Hvis du ikke er tilfreds med svaret, kan sagen sendes til nævnet med det samme.

Hvis rejseudbyderen ikke svarer, bør du give dem en ny frist på 8 dage og meddele, at sagen fremsendes til nævnet, hvis du ikke har modtaget et tilfredsstillende svar inden da.

Hvis du fortsat ikke modtager svar fra rejseudbyder, bør du ligeledes fremsende sagen til nævnet med det samme.

Endeligt skal man være meget opmærksom på, at man ikke kan klage over en rejse, hvis man ikke under selve rejsen har gjort rejseselskabet opmærksom på eventuelle mangler, og dermed givet mulighed for at rette op på manglerne.

Hvad gør du efter afgørelsen?

Hvis du får medhold i nævnet, har rejseudbyder 30 dage til at meddele, at de ikke agter at følge afgørelsen eller at betale. I modsat fald kan afgørelsen gennemtvinges ved fremsendelse til fogedretten.

Hvis udbyder afviser at følge afgørelsen inden 30 dage, så skal sagen indbringes for retten, hvis du vil fastholde dit krav.

Hvis du ønsker at sende sagen i retten, bør du starte med at kontakte en advokat, der kan rådgive dig og varetage dine interesser under hele sagens forløb.

Advokaten skal herefter meddele dit ønske om en retssag til Nævnenes Hus, der er behjælpelig med både den praktiske og økonomiske del ved en retssag.

Når en erhvervsdrivende ikke efterkommer en nævnsafgørelse, er der yderligere muligheder for at få dækket sagsomkostninger via Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i henhold til forbrugerklageloven. Dette er udover de sædvanlige muligheder for retshjælpsdækning.

Har du brug for at klage til nævnet? Find din lokale Ret&Råd advokat på vores hjemmeside. Vi kan også hjælpe dig, hvis du har brug for en dygtig advokat under en evt. efterfølgende foged- eller retssag. 

På vores hjemmeside kan du læse mere om Erstatning og Retssager.

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?

Felter med * skal udfyldes.

"*" indikerer påkrævede felter

Name
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med juridiske nyheder
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.