Ændringerne i hovedtræk
Med den nye retsafgiftslov fjernes tillægsafgifterne i vidt omfang, hvilket betyder, at man betaler for et fuldt forløb, uanset hvordan sagen forløber.
Med det nye lov er endvidere fastsat faste beløb i stedet for procentsatser. Ønsket er at gøre afgiftsberegningen mere overskuelig.
Derudover er der fjernet en række afgifter, som alene vedrører statskassen eller andre offentlige kasser – det vil sige de rent fiskale hensyn. For eftertiden skal man derfor ikke længere betale retsafgifter ved eksempelvis begæring om egenkonkurs.
Beløbsmæssigt vil ændringerne i nogle tilfælde medføre en stigning og i andre tilfælde medføre et fald.
Formålet med ny lov
Formålet med den nye lov om retsafgifter er at forenkle reglerne, så de er nemmere at håndtere i praksis. Ønsket er at borgeren selv skal kunne undersøge, hvilken retsafgift man skal betale i sin egen sag.
Hertil kommer, at de gældende takster for retsafgifter har ikke været opdateret siden 1989, og dette har derfor også været et særskilt formål med ændringen af den nye lov, at få beløbene gjort up-to-date.
Hvad er en retsafgift?
Retsafgiften er en afgift, som domstolene opkræver for staten. Der betales som udgangspunkt retsafgift i størstedelen af alle civile sager, og størrelsen på retsafgiften afhænger ofte af sagens økonomiske værdi samt hvilken sagstype, der er tale om. Som eksempler på sagstyper, hvori der kan opkræves retsafgift kan nævnes: inkasso, retssager, auktioner, konkurs, dødsboer og ægtefælleskifter.
For et overblik over retsafgifterne i de enkelte sagstyper her.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte din lokale Ret&Råd-advokat.