Den 1.1.2018 trådte ægtefælleloven i kraft. En del af ønsket med de ændrede regler i ægtefælleloven var at ensrette reglerne for de internationale ægteskaber med reglerne i landene omkring os. Dette er delvist sket.
Når man indgår ægteskab får man i henhold til de danske regler i ægtefælleloven formuefællesskab (det der også tidligere blev betegnet som fælleseje).
Spørgsmålet er imidlertid, hvornår de danske regler finder anvendelse.
Efter de regler, der var gældende før 1.1.2018, var det ”mandens domicil”, der var afgørende for hvilket lands familieformueretlige regler, der fandt anvendelse – altså hvor manden boede på tidspunktet for ægteskabets indgåelse. Dvs. hvis f.eks. en herboende dansk kvinde giftede sig i Danmark med en mand bosat i Frankrig, var udgangspunktet, at parterne, uanset hvor de i årene derefter flyttede hen, var underlagt fransk familieformueret. Det var altså franske regler, der fandt anvendelse, den dag de skulle skilles. Dette også selvom de på tidspunktet for skilsmissen boede i Danmark og havde boet i Danmark mange år.
Med de nye regler er dette udgangspunkt ændret. Efter de nye regler, er det afgørende nu, i hvilket land de (altså begge ægtefæller) bor på tidspunktet for ægteskabets indgåelse, eller i hvilket land de først flytter sammen efter ægteskabets indgåelse.
Dvs. hvis parterne bor sammen i Danmark ved ægteskabets indgåelse, vil dansk ret finde anvendelse. Dette også uanset, at de gifter sig i udlandet. Hvis ægtefællerne ikke bor i Danmark ved ægteskabets indgåelse, er det loven i den stat/det land, hvor begge boede ved indgåelsen af ægteskabet, eller hvor de først bor samtidig, der finder anvendelse på deres formueforhold. Hvis ægtefællerne aldrig når at bo sammen, vil det være det lands regler, hvor de begge er statsborgere, der finder anvendelse. Hvis ikke de er statsborgere i samme land, vil det være det land, hvortil de har den nærmeste tilknytning.
Disse regler ligner reglerne i landene omkring os.
Derudover har vi med ægtefælleloven fået en særlig dansk regel, der indebærer, at hvis ægtefællerne bor i et andet land, når de bliver gift, men flytter til Danmark, så er de uanset udgangspunktet omfattet af de danske regler, når de har haft bopæl i Danmark i 5 år.
Ovenstående er det lovgivningsmæssige udgangspunkt. Ægtefællerne kan imidlertid indgå en anden aftale. Hvis ægtefællerne bor i Danmark skal en sådan aftale ske ved oprettelse af en ægtepagt, der for at være gyldig skal tinglyses i Personbogen.
Kontakt
Spørgsmål og henvendelser vedrørende Ægteskab kan rettes til din lokale Ret&Råd advokat. Artiklen er skrevet af Dorthe Østerby, Ret&Råd Århus C og Randers.