Delingsformue i ægteskabet
Når man indgår ægteskab i Danmark og bor i Danmark ved ægteskabet indgåelse, får man delingsformue i ægteskabet. Undtagelse hertil er, hvis man opretter ægtepagt om særeje, eller hvis man har modtaget arv eller gave som særeje.
Virkningen af at der er formuefællesskab er bl.a., at man ved separation/skilsmisse hver især skal opgøre sin formue, og i fald formuen er positiv, skal man aflevere halvdelen af formuen til den anden part. Dette kaldes den såkaldte ligedelingsregel.
Ophørsdagen og betydningen heraf
Den dato, der er afgørende for, hvad der skal medregnes i denne opgørelse, er ophørsdagen. Dette betyder, at formuefællesskabet ophører på den såkaldte ophørsdag. Ophørsdagen er i loven fastsat til udgangen af det døgn, hvor Familieretshuset modtager anmodningen om skilsmisse eller separation.
Formuefællesskabet ophører således, når Familieretshuset modtager anmodning fra den ene af ægtefællerne.
Det er vigtigt at være opmærksom på at, ophørsdagen ikke bestemmer, til hvilken værdi aktiverne og passiverne skal indgå i bodelingen, alene hvilke aktiver og passiver.
Betydningen af ophørsdagen er, at de aktiver som en af ægtefællerne modtager eller erhverver efter ophørsdagen, eller den gæld, som en af ægtefællerne stifter efter ophørsdagen, ikke indgår i bodelingen.
Det er vigtigt at være opmærksom på at, ophørsdagen ikke bestemmer, til hvilken værdi aktiverne og passiverne skal indgå i bodelingen, alene hvilke aktiver og passiver.
Værdien opgøres, medmindre andet bestemmes/aftales pr. opgørelsesdagen der er den dag, hvor bodelingen afsluttes.
Særligt i forhold til pensioner og ophørsdag
I forhold til pensioner gælder helt særligt, at uanset at der er formuefællesskab udtager hver part egne rimelige pensioner. Dvs. alene ekstrapensioner/ekstra indbetalinger indgår i ovennævnte ligedeling.
Hvad, der er rimelige pensioner, afgøres af pågældendes uddannelse og erhverv.
Er ægteskabet under 5 år anses alle pensioner for rimelige. I forhold til denne regel har betydningen af ophørsdag været drøftet, idet det har været diskuteret, om de 5 år skal regnes fra indgåelse af ægteskab til ophørsdag dvs. til anmodning indleveres, eller fra indgåelse af ægteskab til udstedelse af bevilling om separation/skilsmisse.
Vestre Landsret har i 2016 afsagt en afgørelse om, at de 5 år regnes frem til ophørsdag. Parterne i sagen var blevet gift i 2008, og i 2013 blev der indgivet anmodning om skilsmisse. Ægteskabet havde på dette tidspunkt varet i 4 år og 10 måneder. Ægtefællerne blev skilt ved dom i marts 2014. Hustruen gjorde under sagen gældende, at ægteskabet ikke kunne anses for at være af kortere varighed (dvs. under 5 år), fordi ophørsdagen ikke kunne danne grundlag for vurderingen af, om et ægteskab kunne anses for at være kortvarigt. Manden var derimod af den opfattelse, at ægteskabet skulle anses for at være kortvarigt, fordi ophørsdagen skulle lægges til grund i vurderingen af, om ægteskabet var kortvarigt.
Vestre Landsret fandt, at ægteskabet skulle anses for at være kortvarigt. Begrundelsen for denne afgørelse var, at parterne havde taget formelle skridt til, at deres ægteskab skulle ophøre, da de indgav anmodningen om skilsmisse i 2013, hvilket var før end ægteskabet havde varet 5 år. Idet parterne således blev skilt på baggrund af den anmodning, de indgav i 2013, skulle ægteskabet anses for at være kortvarigt, uanset at parterne først blev skilt i 2014. Parterne skulle derfor forlods udtage deres egne pensionsordninger af fællesboet uanset, om de var rimelige eller ej.
Ophørsdagen kan således også have betydning i forhold til, hvorvidt ekstrapensioner/ekstra indbetalinger på pensioner skal indgå i delingen eller ej.