Få tjek på bopælspligten

Køber du en ejendom på landet, har du pligt til at sørge for at ejendommen er beboet. Et politisk ønske om at fastholde lidt liv på landet afspejler sig således fortsat i den danske landbrugslov.

Bopælspligt

Men hvad ligger der egentlig i denne pligt? – hvad skal der til, for at pligten er opfyldt?

Af vejledning til landbrugsloven følger det, at en person skal have fast bopæl på en landbrugsejendom. Personen skal reelt bo på ejendommen og overnatte på den, medmindre der er tale om særlige forbigående omstændigheder. Bopælspligten skal opfyldes fra landbrugsejendommens bolig/beboelsesbygning (stuehuset).

I tvivlstilfælde kan der lægges vægt på om personen:

  • er tilmeldt med folkeregisteradresse på ejendommen, så boligen er hovedbopælen i skattemæssig forstand.
  • reelt benytter boligen som fast helårsbopæl for husstanden, dvs. minimum 250 dage om året.
  • har rådighed over hele den bolig, der tjener som ejendommens beboelsesbygning.
  • til dagligt normalt overnatter i boligen.
  • bor sammen med sin eventuelle ægtefælle, samlever og/eller børn under 18 år i boligen.
  • har sit indbo i boligen.
  • fører normal husholdning i boligen.

Opfyldelse fra anden ejendom

Forpligtelsen til at bebo ejendommen kan naturligvis opfyldes ved, at man flytter ind på den ejendom, man lige har købt, men pligten kan også opfyldes på anden vis.

Bopælspligten kan opfyldes fra:

  • en anden landbrugsejendom som man ejer eller medejer af.
  • en landbrugsejendom, som ejes af ens ægtefælle eller samlever eller, som vedkommende er medejer af.
  • visse landbrugsejendom i udlandet, eller
  • en boligparcel i byzone, hvis boligen ligger inden for 2 km fra landbrugsejendommen med beboelsesbygning i landzone.

Der er således mange muligheder for at opfylde bopælspligten.

Opfyldelse ved udlejning

Bopælspligten kan desuden opfyldes af en lejer. Opfylder ejer bopælspligten ved at leje ud, er det dog en betingelse, at det er en fysisk person, der er lejer, og at vedkommende faktisk bor på ejendommen. Det er desuden normalt en betingelse, at hele stuehuset lejes af den person, der opfylder bopælspligten.

Ophør af bopælspligt

Pligten til at bebo en landbrugsejendom varer ikke evigt. Når der er gået 10 år fra det tidspunkt, hvor der er indgået en endelig aftale om erhvervelse, ophører bopælspligten på ejendommen, og ejer er berettiget til at flytte til anden bolig evt. i byen uden at være tvunget til at sælge eller udleje landbrugsejendommen. Hvis landmanden imidlertid f.eks. tilkøber jord begynder der en ny 10-årig bopælspligt, som skal opfyldes.

Dispensation

Det er muligt, men svært, at få dispensation fra pligten til at bebo en landbrugsejendom. Af vejledningen følger det, at der under særlige omstændigheder kan give dispensation i visse situationer:

  • hvis beboelsesbygningen er under genopførelse eller istandsættelse, og således er ubeboelig
  • hvis uddannelse eller arbejde gør det umuligt at flytte til en ejendom, som overtages ved arv eller familiehandel.
  • hvis ejer bor på en anden landbrugsejendom, som vedkommende bestyrer.
  • hvis der erhverves en slægtsejendom.
  • hvis beliggenhed gør det umuligt at opfylde bopælspligten.
  • hvis ejer har bopæl på skovejendom uden bopælspligt (ikke landbrugsejendom).
  • hvis bopælspligten ikke kan opfyldes på grund af andet erhverv fx udstationering, eller
  • hvis udlejning af ejendommen er ikke mulig.

Selvom det lyder som om mulighederne for dispensation er mange, er parksis meget streng, og en ansøgning om dispensation skal være velbegrundet.

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?

Felter med * skal udfyldes.

"*" indikerer påkrævede felter

Name
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med juridiske nyheder
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.