Psykisk lidelse som arbejdsskade
Men hvornår er en psykisk lidelse en arbejdsskade? Det afhænger blandt andet af, hvad du har været udsat for, hvor længe belastningen har stået på, hvilken psykisk lidelse du har udviklet, og om sammenhængen med arbejdet kan dokumenteres.
Nyere praksis viser, at psykiske arbejdsskader ikke kun handler om PTSD efter voldsomme oplevelser. Også depression og forskellige belastningsreaktioner kan under visse omstændigheder anerkendes.
Stress er ikke nødvendigvis en diagnose
Mange beskriver deres tilstand som stress. I en arbejdsskadesag er det imidlertid vigtigt at få afklaret, hvilken psykisk sygdom belastningerne har medført. Det kan f.eks. være depression, belastningsreaktion, tilpasningsreaktion eller PTSD.
Det er ikke tilstrækkeligt, at du har haft meget travlt eller har følt dig stresset. Der skal som udgangspunkt være opstået en psykisk personskade eller sygdom, og der skal være den nødvendige sammenhæng mellem sygdommen og arbejdet.
Hvornår kan en psykisk lidelse være en arbejdsskade?
En psykisk skade kan være enten en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom.
Skyldes skaden en enkeltstående eller kortvarig hændelse, f.eks. et voldeligt overfald, en alvorlig trussel eller et røveri, kan der være tale om en arbejdsulykke.
Har belastningerne derimod stået på gennem længere tid, vil sagen normalt blive behandlet som en erhvervssygdom. Det kan eksempelvis skyldes ekstraordinært arbejdspres og omfattende overarbejde, mobning eller chikane, seksuelle krænkelser, vold og trusler eller gentagne traumatiske oplevelser.
PTSD, depression og belastningsreaktioner
PTSD har siden 2005 været optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme. For at PTSD kan anerkendes efter fortegnelsen, stilles der blandt andet krav til karakteren af de traumatiske påvirkninger.
I marts 2026 anerkendte Erhvervssygdomsudvalget eksempelvis PTSD hos en socialpædagog, der havde været udsat for vold, trusler, udadreagerende adfærd og voldsom selvskadende adfærd fra borgere på et botilbud.
Læs AES’ afgørelse om socialpædagogen her.
Også andre psykiske sygdomme kan anerkendes. Hvis sygdommen ikke er omfattet af fortegnelsen, kan sagen efter omstændighederne forelægges for Erhvervssygdomsudvalget, som vurderer, om sygdommen udelukkende eller i overvejende grad skyldes arbejdets særlige art.
Nyere praksis indeholder blandt andet eksempler på anerkendelse af depression og belastningsreaktioner efter ekstraordinært arbejdspres, seksuelt grænseoverskridende adfærd samt gentagen vold og truende adfærd.
Læs AES’ resuméer af konkrete sager om øvrige psykiske sygdomme her.
Praksis viser dermed, at det ikke alene er diagnosen, der er afgørende. Der lægges stor vægt på belastningernes karakter og omfang samt på dokumentationen.
Dokumentation kan blive afgørende
En af de største udfordringer i sager om psykiske arbejdsskader er at dokumentere, hvad der faktisk er foregået på arbejdspladsen.
Relevant dokumentation kan blandt andet være e-mails og sms’er, arbejdstidsregistreringer, vagtplaner, henvendelser til ledelsen, mødereferater, APV-materiale og oplysninger fra kolleger eller andre vidner.
Den lægelige dokumentation er samtidig vigtig. Det gælder både diagnosen, tidspunktet for symptomernes opståen og oplysninger om sammenhængen mellem sygdommen og arbejdet.
Du kan også have et erstatningskrav mod din arbejdsgiver
Det er vigtigt at skelne mellem arbejdsskadesagen og et eventuelt erstatningskrav mod arbejdsgiveren.
En arbejdsskade kan anerkendes, selv om arbejdsgiveren ikke har begået nogen fejl. Hvis arbejdsgiveren derimod har handlet ansvarspådragende, kan medarbejderen samtidig have et selvstændigt erstatningskrav efter de almindelige erstatningsregler.
Det kan blandt andet have betydning, om arbejdsgiveren vidste eller burde vide, at medarbejderen var udsat for en sundhedsskadelig psykisk belastning, og om arbejdsgiveren reagerede tilstrækkeligt.
En central dom er Højesterets dom af 15. november 2011, U 2012.524 H – den såkaldte personaleweekend-dom. Sagen vedrørte en pædagog, som under en personaleweekend blev udsat for et betydeligt psykisk pres i forbindelse med ledelsens håndtering af hendes sygefravær og arbejdsforhold.
Højesteret fandt kommunen erstatningsansvarlig. Dommen fastslår samtidig principielt, at en psykisk skade kan være en erstatningsberettigende personskade, selv om medarbejderen ikke samtidig er blevet fysisk skadet eller har været i fare for fysisk skade.
Hvilken erstatning kan du få?
Hvis den psykiske sygdom anerkendes som arbejdsskade, kan der blandt andet være ret til godtgørelse for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne. Læs mere på vores side om Opgørelse af erstatning.
Hvis arbejdsgiveren samtidig er erstatningsansvarlig, kan der efter omstændighederne også være krav på blandt andet godtgørelse for svie og smerte, tabt arbejdsfortjeneste og behandlingsudgifter.
Der kan ikke opnås dobbelt erstatning for det samme tab.
Hvornår bør du reagere?
Du bør overveje at få sagen vurderet, hvis du har udviklet en psykisk lidelse og mener, at arbejdet er en væsentlig årsag. Det gælder særligt ved længerevarende ekstraordinært arbejdspres, mobning eller chikane, seksuelle krænkelser, vold, alvorlige trusler eller gentagne traumatiske oplevelser.
Det er en fordel at reagere tidligt. Der gælder regler om anmeldelsesfrister og forældelse, og det kan samtidig blive vanskeligere at dokumentere arbejdsforholdene, jo længere tid der går.
Få både arbejdsskadesagen og arbejdsgiveransvaret vurderet
I sager om psykiske arbejdsskader bør man ikke alene undersøge, om sygdommen kan anerkendes af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det bør også vurderes, om arbejdsgiveren kan være erstatningsansvarlig – særligt hvis arbejdsgiveren kendte til problemerne, men ikke reagerede tilstrækkeligt.
Artiklen er skrevet af advokat Brian Bruun Hansen ved Ret&Råd Advokater København. Der er anvendt AI til artiklen, og alle oplysninger er verificeret.
Spørgsmål eller henvendelser vedrørende erstatning kan rettes til din lokale Ret&Råd-advokat ved at skrive til os.
Læs mere om Erstatning eller Arbejdsskade på vores hjemmeside, eller downloade brochuren Erstatning for personsskade.