Et rentefrit familielån - også kaldet anfordringslån - kan gives afgiftsfrit til forskel fra et arveforskud eller en gave, hvor der skal betales 15% afgift, når beløbsgrænsen for afgiftsfrie gaver overstiges.
Et rentefrit familielån, også kalder et anfordringslån, er meget almindeligt, når forældre låner deres børn et beløb, f.eks. i forbindelse med overdragelse af en bolig. Et rentefri familielån kan principielt anvendes over for alle og ikke blot de nærmeste. Ofte vil anfordringslånet dog blive anvendt f.eks. fra forældre til børn eller mellem ugifte samlevende. Betegnelsen familielån er således ikke helt retvisende.
Ved et rentefrit familielån kan långiver altid opsige lånet (”på anfordring” – deraf også navnet anfordringslån). Dette modsvares ofte af, at lånet gives på gunstige vilkår (rente- og afdragsfrit).
Fordele og ”ulemper” ved et rentefrit familielån/anfordringslån
Fordelen ved at yde et rentefrit familielån eller et anfordringslån frem for f.eks. et arveforskud eller en gave er, at man derved kan undgå at skulle betale afgift af beløbet ved overførslen. Overfører I som forældre f.eks. 200.000 kr. som en gave til jeres barn, vil jeres barn skulle betale en gaveafgift svarende til 15% af det beløb, der overstiger grænsen for det afgiftsfrie gavebeløb. Overføres 200.000 kr. som et rentefrit familielån, modtager barnet alle 200.000 kr. med det samme. I har herefter som forældre mulighed for at afskrive anfordringslånet over de kommende år med det afgiftsfrie gavebeløb. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at det ikke på forhånd kan aftales, at lånet årligt skal afdrages med det afdragsfrie beløb. Nedskrivningen skal ske ”som et udslag af pludselig gavmildhed”.
”Ulempen” ved at et beløb gives som et rentefrit familielån, som skal afdrages (evt. ved løbende gaver) er, at såfremt långiver afgår ved døden, skal den resterende del af lånet indbetales til boet, idet anfordringslånet forfalder ved død. Du kan dog eventuelt tage højde for denne situation i et testamente.
