Arveafgift

Hvordan skelner arveloven ved afgift på arv? Om der skal betales afgift af det, du arver. Hvor stor arveafgiften er, afhænger af hvilken relation du havde til afdøde.

Relation til afdøde

Når det kommer til arveafgift afhænger størrelsen af afgiften på relationen til afdøde. Arveloven skelner derfor mellem familiære relationer, så ugifte samlevende/personer der lever i et papirløst forhold, skal være opmærksomme på, at de ikke automatisk arver hinanden ved den enes død – det gør derimod børnene. Du kan læse mere om Arv & ugifte samlevende på vores hjemmeside.

Arveafgift for ægtefæller og velgørende organisationer

Ægtefæller betaler ingen arveafgift. Det samme gælder for velgørende organisationer/foreninger. 

Der kan dog være flere forhold, at tage hensyn til, hvis man skal arve efter sin ægtefælle, eksempelvis spørgsmålet omkring uskiftet bo eller ej. Læs mere om Arv & ægtefæller.

Arveafgift for nærtstående

De nærtstående, som altså ikke inkluderer ægtefæller, skal betale en arveafgift på 15 %.

I gruppen af nærtstående indgår følgende:

  • Børn, børnebørn og oldebørn
  • Stedbørn
  • Samlever, som afdøde har boet sammen med i mindst 2 år og
  • Forældre

Du skal være opmærksom på, at der ved dødsbobehandling gives et bundfradrag i dødsboet ved beregningen af boafgiften, således der kun skal betales 15 % arveafgift ud over dette beløb.

Ved skifte af et uskiftet bo ved længstlevendes død gives to bundfradrag.

Arveafgift for alle andre

Alle andre arvinger end de ovenfor nævnte skal ud over de 15 % boafgift betale en såkaldt tillægsafgift, det er således f.eks.:

  • Søskende, nevøer og niecer
  • Samlever, som har boet sammen med afdøde i mindre end 2 år og
  • Ubeslægtede arvinger

Disse personer skal altså både betale boafgift på 15 % og den yderligere afgift på 25 %. Den samlede arveafgift bliver således ca. 36,25 %, idet tillægsboafgiften beregnes af restbeløbet efter der er beregnet boafgift. Ved beregningen af tillægsboafgift gælder der ikke noget bundfradrag.

Afgift af gaver og arveforskud

Der er ingen krav til, hvorledes gaven/arveforskuddet skal gives.

Af bevismæssige årsager er det dog en god idé at udfærdige et såkaldt gavebrev/dokument om arveforskud (sidste evt. ved at skrive arveforskuddet ind i et testamente) som dokumentation for beløbets størrelse, og hvornår beløbet er givet.

Indholdet heraf vil således typisk være en angivelse af, hvem der er giver, hvem der er modtager, beløbets størrelse, tidspunktet for beløbets modtagelse, om der er tale om en gave eller et arveforskud og evt. i visse tilfælde baggrunden for at beløbet givet. Der gælder ingen formkrav til hvordan et sådan dokument skal udfærdiges.

Der kan også i gavebrevet f.eks. være anført, at gaven gives som særeje.

Uanset om der er tale om en gave eller et arveforskud, skal der betales afgift på 15 % af det beløb, som beløbet overstiger den afgiftsfrie bundgrænse – (i 2024 er grænsen 74.100 kr. pr. kalenderår).

Gaver og arveforskud kan alene gives til gruppen af nærtstående.

Har du et spørgsmål til vores advokater?

"*" indikerer påkrævede felter

Navn
Postnummer*
Tilmeld dig vores nyhedsbreve
Samtykke*
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.