Boligadvokat

Rådgivning af boligkøbere og sælgere i Randers og omegn

I Ret&Råd Randers kan du få hjælp af vores boligadvokater til køb og salg af bolig, både ejerbolig og andelsbolig. Vi er din uafhængige boligadvokat, og vi kender Randers og omegn.

Skal du købe hus, lejlighed eller rækkehus i eller omkring Randers? Uanset om du køber en ejerbolig eller en andelsbolig, er det formentlig en af de største økonomiske dispositioner i dit liv. Vores boligadvokater i Ret&Råd Randers rådgiver om fx jordbundsforhold, miljøforhold, servitutter, lokalplaner, bygningers lovlighed, tilstandsrapporten og tilbud om ejerskifteforsikring og alternativer hertil, usædvanlige finansieringsforhold, ejendommens prisniveau mv. Advokaterne udarbejder evt. supplerende aftaler, skøde og tinglyser samt laver refusionsopgørelse. 

Hos Ret&Råd Randers er vi din boligadvokat - vi er uafhængige af sælger, af ejendomsmægleren og af andre rådgivere, og vi har et mangeårigt kendskab til lokalområdet i Randers. Husk at ejendomsmægleren er sælgers mand, og selvom du opfatter banken som din ven, så gennemgår banken ikke de ca. 200 siders dokumenter, der indgår i en bolighandel, og det er ikke bankens opgave og kompetence at rådgive om detaljer i købsaftalens dokumenter.

Vi har også ekspertise i andelsbolighandel, hvor der gælder helt særlige regler for overdragelse. Hvis disse regler ikke overholdes, kan en aftale mellem køber og sælger – også selvom der måtte være forløbet længere tid siden købers indflytning – tilsidesættes, og køber kan forlange erstatning.

Vil du sælge din bolig uden en mægler? Hos Ret&Råd Randers rådgiver vi købere såvel som sælgere om deres retsstilling ved boligsalg og boligkøb, når de ønsker at være helt trygge ved deres overdragelse af ejendommen. 

Nogle gange finder sælger og køber hinanden uden hjælp fra en mægler, eller der kan også være tale om en familieoverdragelse af en bolig. I de tilfælde rådgiver vi om overdragelsen, hjælper med at fremskaffe de nødvendige bilag og udarbejder og tinglyser overdragelsesaftalen. 

Det er advokat Lars Fredslund og advokat Jes Weyhe Grønbæk, der rådgiver om handler. De står til rådighed – også for møder med kort varsel og udenfor almindelig åbningstid, således at alle frister i bolighandlen kan overholdes.


Tilbage til Ret&Råd Randers