Familieadvokaterne i Ret&Råd København

Vores familieretsadvokater i København har mange års erfaring med familieretlige sager, herunder sager om skilsmisse, bodeling, samvær, forældremyndighed, børns bopæl, arvesager, ægtepagter og meget mere inden for det familieretlige sagsområde.

Vi lytter til dine behov og varetager dine interesser bedst muligt, så du er hjulpet godt gennem den livssituation, du er i. Hos os er du sikret uafhængig og kompetent rådgivning under hele din sag.

Vi er et stort team på syv familieretseksperter hos Ret&Råd i København, der kan hjælpe dig med kort varsel. Ring eller skriv til en af vores familieretsadvokater, så hjælper vi dig meget gerne.

Familieretsadvokaterne i København har mange års erfaring med hele det familieretlige system hos både Familieretshuset (tidligere Statsforvaltningen) og hos retterne, nu familieretterne. Vi har stor procedureerfaring og kan varetage din sag både i byretten, landsretten og Højesteret.

Vi kender dine juridiske muligheder

Kontakt os, og få rådgivning, inden du underskriver vilkår for din skilsmisse eller bodeling. Kontakt os også, inden du skal til møde i Familieretshuset, eller hvis du ønsker ordnede forhold via testamente og/eller en ægtepagt i forbindelse med indgåelsen af ægteskab. Vi kan fortælle dig om de juridiske muligheder, de mange faldgruber og fortælle dig om den juridiske praksis, så du ved, hvad du kan forvente i din sag og hvilke løsninger, der er mulige.

Vi kan hjælpe dig med at finde frem til de bedste løsninger for jeres børn, hvis I er uenige om samvær, forældremyndighed, børnenes bopæl og børnebidrag. Vi kan give dig rådgivning, så du er godt klædt på til selv at gennemføre et møde i Familieretshuset, eller vi kan gå med dig, så du har støtte og hjælp med hele vejen. Vi hjælper dig også hele vejen, hvis jeres sag om samvær, forældremyndighed og børnenes bopæl skal behandles ved retten, nu kaldet familieretten, hos domstolene.

Vi har mange års erfaring i bodelings- og arvesager, hvor vi sørger for en korrekt, kompetent og effektiv deling af boet. Vi er vant til at have med mange parter at gøre i sagerne, og vi kan bevare overblikket over de mange ønsker og hensyn, der skal varetages inden for lovens rammer.

Hvad koster en familieretsadvokat?

Ret&Råds familieretsadvokater i København rådgiver dig og følger din sag hele vejen. Inden vi indgår en aftale om advokatbistand, vil du få et overslag over udgifterne. Vi aftaler en fast timepris incl. moms.

Hvis der skal anlægges en retssag, vil din Ret&Råd familieretsadvokat undersøge, om du kan få dækning fra din retshjælpsforsikring eller få fri proces. Du kan læse mere om retshjælpsforsikring og fri proces her.