Udlejning Holstebro

Udlejningsejendomme: Få professionel rådgivning fra advokat i Holstebro

Udlejningsejendomme kan være en god investering, men det er vigtigt, at du er bekendt med de muligheder og forhindringer, der følger med ejendommen – både nu og fremadrettet. Hos Ret&Råd Advokater Holstebro gennemgår vi din sag, så du får det nødvendige overblik.

Gennem årene har vi beskæftiget os med en lang række sager vedrørende fast ejendom, erhvervsejendomme og lejeloven, og det har givet os en unik viden i forbindelse med køb af udlejningsejendomme – og den viden deler vi gerne med dig, så du kan foretage en sund investering.

At købe en udlejningsejendom er en kompliceret proces, som kræver et indgående kendskab til de juridiske aspekter af både ejendomssalg og udlejning. Som advokat i Holstebro kender vi de store spillere på markedet, vi ved, hvor faldgruberne er og vi kan formidle de juridiske og økonomiske sider af sagen i et sprog, der er til at forstå.

Jo tidligere i processen du kontakter os, jo bedre rådgivning kan vi tilbyde.

Lejefastsættelse – et kompliceret spørgsmål

Ønsker du at investere i en boligudlejningsejendom, skal du overveje, hvilken leje du kan opkræve af dine lejere – i sidste ende er det trods alt den, der er afgørende for, om det er en god investering eller ej – men det er ikke så enkelt endda.

Der findes særskilte regler, alt efter antallet af beboelseslejemål, hvornår ejendommen er taget i brug og hvornår de forskellige lejemål eventuelt har været igennem en gennemgribende renovering. I sidste ende er det huslejenævnet og domstolene, der fastsætter den lovlige leje for et lejemål, og derfor kan du ikke prissætte boligerne efter forgodtbefindende.

Hos Ret&Råd Advokater Holstebro hjælper vi dig med at forstå de komplicerede regler, ligesom vi kan rådgive dig i forbindelse med fastsættelse af lejen.

Få rådgivning gennem hele forløbet

Hvis du ønsker at investere i en udlejningsejendom, kan du med fordel kontakte os allerede i overvejelsesfasen, så vi kan rådgive dig gennem hele processen og gennemgå de relevante bilag, inden du begynder forhandlingerne.

Vi kommer blandt andet omkring:

  • Samtlige relevante dokumenter vedr. ejendommen, f.eks. aktuelle lejekontrakter, vedligeholdelsesregnskab, servitutter på ejendommen, lokalplaner i området etc.
  • Forurening på matriklen, vejlovgivning, miljøbeskyttelse etc.
  • Vurdering af det lovlige lejeniveau.
  • Forsikringsforhold og muligheder for finansiering.
  • Sælgers dokumentation for tidligere vedligehold af ejendommen.
  • Behovet for supplerende undersøgelser af ejendommens konstruktioner.
  • Eventuelle verserende sager fra nuværende og tidligere lejere.

Som advokat i Holstebro har vi rådgivet i en lang række sager i området, og vi ved præcis, hvad vi skal kigge efter, hvad du har brug for at vide og hvordan vi sikrer dig en tryg og gennemsigtig handel.

Kontakt os i dag ved at sende en mail på holstebro@ret-raad.dk eller ringe på tlf. 97 95 18 33, så vi kan få en uforpligtende snak om de ting, vi kan gøre for dig!

Ret&Råd Advokater Holstebro – din advokat i Holstebro

Kontakt Ret&Råd Holstebro

Samtykke(Påkrævet)
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.