Sagens fakta er, at lejeren havde en lejlighed hos udlejer pr. 01.08.2011 og fraflyttede lejemålet igen den 15.08.2014. Samtlige vand- og varmeregnskaber som udlejeren afleverede til lejeren i den periode de boede i ejendommen, var ugyldige, fordi regnskaberne ikke indeholdt oplysninger om lejerens ret til at fremsætte indsigelse mod regnskaberne.
Da regnskaberne, som følge af de manglende oplysninger om mulighederne for at fremsætte indsigelse, var ugyldige var spørgsmålet herefter om lejeren kunne kræve de til udlejer indbetalte a conto bidrag retur.
Lejernes krav udgjorde ca. kr. 50.000.
Den afsagte dom er efter min opfattelse kontroversiel henset til, at udlejer med dommen i hånden kan se stort på at overholdelse af lejeloven – normalt ”ufravigelige beskyttelses bestemmelser”.
Lejeren gjorde i byretten gældende, at da vand- og varmeregnskaberne var ugyldige, skulle der ske tilbage betaling. Udlejer gjorde derimod gældende, at lejer ikke havde krav på tilbagebetaling af indbetalte a conto bidrag, da udlejer havde dokumenteret at forbruget var i overensstemmelse med de til lejeren afleverede regnskaber.
Sagen blev først behandlet i boligretten og senere i Vestre Landsret.
Vestre Landsret konkluderede, at regnskaberne der var fremsendt til lejeren var ugyldige, da regnskaberne ikke indeholdt oplysninger om lejers adgang til at fremsætte indsigelser. Vestre Landsret traf, på trods af ugyldigheden, følgende afgørelse:
”Det følger derimod ikke af ugyldigheden af regnskaberne, at udlejer er afskåret fra at beholde modtagne a conto bidrag. Det må i stedet bero på, om udlejer kan dokumentere at han har afholdt udgifterne til lejers forbrug af varme og vand, og at opgivelserne i øvrigt er i overensstemmelse med lejerens forbrug”.
Da lejer ikke var fremkommet med indsigelser mod regnskaberne, lagde landsretten til grund, at lejerens forbrug var korrekt opgjort, og udlejer skulle derfor ikke tilbagebetale de indbetalte a conto bidrag. Udlejer fik således medhold i sin påstand om ikke at skulle tilbagebetale a conto bidragene, når der kunne føres bevis for, at der havde været et forbrug, der svarede til lejers a conto indbetalinger.
At lejer havde indbetalt a conto bidrag på trods af, at regnskaberne var ulovlige, kan i øvrigt undre, når lejer rent faktisk havde haft mulighed for at stoppe indbetalingerne på grund af regnskaberne var ugyldige.
Den afsagte dom er efter min opfattelse kontroversiel henset til, at udlejer med dommen i hånden kan se stort på at overholdelse af lejeloven – normalt ”ufravigelige beskyttelses bestemmelser”.