Ønsker man således som længstlevende ægtefælle at sidde i uskiftet bo (det kan man som udgangspunkt uden tilladelse, hvis der alene er fællesbørn), bevirker det, at man indtræder i afdødes rettigheder og forpligtelser.
Man påtager sig derfor at hæfte for afdødes gæld, hvis man vælger at sidde i uskiftet bo.
Når afdøde for eksempel er selvstændig erhvervsdrivende og har man ikke fuldstændig overblik over afdødes forpligtelser, skal man således tænke sig meget godt om, før man vælger at sidde i uskiftet bo.
Arvingerne kan også vælge et privat skifte.
Hvis arvingerne helt eller delvist har delt aktiver, bortset fra deling af sædvanligt indbo og personlige effekter eller har anvendt samtlige boets midler til dækning af gæld uden at opfylde eller sikre opfyldelsen af forpligtelser, der kan kræves dækket af boet, hæfter de personligt og solidarisk for gælden (dette gælder også, hvis arvinger har delt boet imellem sig uden at dække legatarers krav).
Viser det sig således at boet bliver insolvent (der er ikke dækning til samtlige krav), da kan en arving undgå den personlige hæftelse for afdødes forpligtelser, hvis boet overgår til bobestyrerbehandling, men arvingen skal samtidig fralægge sig den berigelse, som vedkommende har opnået – det vil sige, at man tilbageleverer det, man har modtaget i dødsboet.
Ved privat skifte er der således en ”udbakningsregel”, men det forudsætter, at man altså tilbageleverer det, man har modtaget i boet.
I de situationer, hvor man ikke er helt sikker på, at boet er solvent, skal man derfor vælge at lade boet skifte ved bobestyrerbo.
Er du i tvivl om, hvilken bobehandling du skal vælge, så kontakt din lokale Ret&Råd advokat i dag.