Ifølge helbredsoplysningsloven må din læge ikke skrive, hvad du fejler (diagnosen). Ligesom din arbejdsgiver ikke må spørge ind til, hvilken sygdom du har.
Løn under sygdom
En funktionær vil modtage sin sædvanlige løn, selvom funktionæren er syg. Det følger af funktionærlovens § 5. Sygdom er dermed lovligt forfald.
Fuld løn under sygdom gælder ikke for andre medarbejdergrupper. Dog er der i mange overenskomster nu opnået ret til løn helt eller delvist under sygdom i en periode, hvis man har været ansat i længere tid hos den samme arbejdsgiver.
Dokumentation for sygdom
Når arbejdsgiveren skal betale løn – uden at modtage en arbejdsydelse fra den ansatte, vil arbejdsgiveren ofte have en interesse i at få en lægelig udtalelse – det gælder i særdeleshed ved den ansattes længerevarende sygdom.
Ofte bliver den syge medarbejders kollegaer pålagt ekstraarbejde i sygdomsperioden – hvorfor det også for tilrettelæggelse af driften i virksomheden er vigtigt at få oplysninger om sygdommens forventede varighed.
Arbejdsgiveren kan forlange forskellige typer af dokumentation for den ansattes sygefravær.
Tro- og love-erklæring:
Den ansatte erklærer her, at han er syg, ved at underskrive en ”tro- og love-erklæring”, der returneres til arbejdsgiveren. ”Tro- og love-erklæringer” anvendes ret sjældent, da det jo blot er den ansattes egen vurdering af, om man er syg.
Friattest:
Ønsker din arbejdsgiver en lægelig vurdering af din sygdom – vil arbejdsgiveren kunne anmode om en friattest. Det er en attest, som din læge skal udfylde, hvor lægen blot bekræfter, at du er syg.
Varighedserklæring
Efter funktionærloven kan arbejdsgiveren efter 14 dages sygdom anmode om en varighedsattest. Din læge skal i så fald udarbejde en lægelig vurdering med sit skøn over varigheden af dit sygefravær i fremtiden.
Mulighedserklæring
Denne erklæring er den oftest anvendte ved længere sygdomsperioder. Formålet med mulighedserklæringen er at afdække hvilke tiltag, der skal gennemføres, for at du hurtigst muligt kan vende tilbage til arbejdet.
Din arbejdsgiver vil som oftest indkalde dig til en sygesamtale, hvor man i fællesskab udfylder første del af mulighedserklæringen. Andel del udfyldes senere af dig og din læge. Din læge skal foretage en lægefaglige vurdering af de oplysninger, som fremgår af mulighedserklæringen. Der kan bl.a. aftales skånehensyn, en indkøringsperiode med lavere arbejdstid end sædvanligt, flere pauser etc.
Den færdige mulighedserklæring skal herefter sendes retur til din arbejdsgiver.
Du har pligt til at møde til samtalen med din arbejdsgiver, medmindre sygdommen forhindrer dig i at møde op – i så fald kan samtalen holdes som et telefonmøde.
Udgifter til lægerklæringer
Det er din arbejdsgiver, der skal betale udgifterne til lægeerklæringerne.
Har du udlagt beløbet, skal du sende kvitteringen til din arbejdsgiver.
Konsekvens ved manglende lægerklæring
Har din arbejdsgiver anmodet om en lægeerklæring, har du pligt til at indhente erklæringen hurtigst muligt. Holder din egen læge eksempelvis tre ugers ferie – skal din arbejdsgiver ikke acceptere at vente. Så må du søge anden læge.
Den manglende dokumentation for din sygdom kan i yderste konsekvens medfører, at du bliver bortvist af din arbejdsgiver, idet dit manglende fremmøde i stedet vil blive betragtet som ulovlig udeblivelse fra dit arbejde.
Læs mere om reglerne indenfor ansættelse og arbejde på vores hjemmeside