Messerschmidt-sagens genoptagelse A-Z

retssag mod Messerschmidt går om pga. like på FB

Straffesagen mod politiker Morten Messerschmidt genoptages til november, da der som bekendt blev rejst tvivl om dommerens upartiskhed i sagen. Dommerens ‘like’ på Fecebook er den direkte årsag til, at sagen nu må gå om. Her en grundig gennemgang af de retslige aspekter.

Dommerinhabilitet – dommeres ” likes” på sociale medier i relation til en afgjort straffesag  – appearancekravet i EMRK art. 6 – uskyldsformodningen i EMRK art. 6, stk. 2

1.

Denne artikel omhandler nogle principielle spørgsmål om konsekvenserne af en juridisk dommers “likes” af opslag på Facebook i og uden for hans embedsvirksomhed i relation til hans medvirken som retsformand i medieomtalt straffesag mod politikeren Morten Messerschmidt.

Der tages udgangspunkt i den den 21.12.2021 af Østre Landsret ophævede straffedom af 13.8.2021 mod Morten Messerschmidt, der skal gå på grund af dommerinhabilitet om i Frederiksberg Ret fra november 2022 til december 20.2022 og mod flere tiltalte.  

Virkningen af den ophævede straffedom er, at politikeren er uskyldig, indtil det modsatte er bevist ved endelig straffedom.

Se fx om uskyldsformodningen Menneskeretskonventionen (EMRK) artikel 6, stk. 2.

Den fremtidige straffedom fra Frederiksberg Ret vil kunne ankes til Østre Landsret af parterne afhængig af dommens resultat.

Endelig dom vil derfor måske først foreligge i 2023/2024. Dermed vil straffesagens samlede varighed fra sigtelser til endelig dom have varet i urimelig lang tid. 

Straffesagens samlede varighed kan derfor bevirke, at tiltalte ved endelig domfældelse skal kompenseres i strafudmåling, fx ved en betinget dom, hvor der ellers idømmes ubetinget fængselsstraf.

2.

Østre Landsret har nylig også afgjort, at retsbøgerne med alle forklaringer fra den ophævede straffedom, afsagt af Lyngby Ret, kan benyttes af anklager i den nye straffesag ved Frederiksberg Ret. Eftersom den tiltalte politiker i efteråret 2022 får en ny og selvstændig hovedforhandling med ny bevisførelse og nye habile dommere, kan tiltaltes retssikkerhed næppe lide skade ved at bruge retsbøgerne fra den ophævede dom fra Lyngby Ret.

3.

Når sagen ikke skal gå om igen i Lyngby Ret, skyldes det, at retspræsidentens habilitet ikke var utvivlsom, se nedenfor pkt.18.

4.

”Selvom man som dommer på den ene side har sin grundlovssikrede ytringsfrihed, medfølger der på den anden side et stort ansvar i forhold til at forvalte denne ytringsfrihed på en sådan måde, at dommeren fremtræder med den værdighed og det ansvar, der følger med embedet.”

Citatet er hentet fra den indklagede byretsdommers indlæg for Den særlige Klageret, hvortil Morten Messerschmidt havde klaget, se link hertil sidst i artiklen.

5.

Habilitetsreglerne har dobbelt formål: 

  • at garantere afgørelsernes rigtighed (garantihensyn),
  • at sikre, at der er tillid til, at dommerne er upartiske (tillidshensyn).

Om inhabilitet hos en dommer eller en retspræsident har afsmittende virkning på hele domstolen, og dens øvrige dommere beror på særlige forhold. 

Udgangspunktet er, at det ikke smitter af på øvrige dommere, at en af deres kolleger er erklæret inhabil.

Messerschmidt-sagen er dog en undtagelse herfra, se nedenfor.

6.

Dommerhabilitet er bl.a.  reguleret i generalklausulen i Retsplejelovens § 61: Ingen må handle som dommer i en sag, når der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at rejse tvivl om dommerens fuldstændige upartiskhed. Se i øvrigt link til retsplejelovens regler om inhabilitet i slutningen af denne artikel.

7.

Højesteret udtalte i en kendelse i UfR 2011.3374/3 H:

»Bestemmelsen i § 61 har et dobbelt formål, nemlig dels at undgå en reel risiko for, at afgørelsen i den konkrete sag påvirkes af uvedkommende hensyn, dels at undgå, at der hos parterne eller omverdenen opstår mistillid til upartiskheden hos de dommere, der skal medvirke i sagen. Det sidstnævnte formål indebærer, at en dommer er inhabil, hvis der på grund af dommerens tilknytning til sagen eller dens parter kan rejses tvivl om dommerens upartiskhed. For at føre til inhabilitet skal tvivlen være rimeligt begrundet i objektive omstændigheder. 

§ 61 skal i øvrigt fortolkes i lyset af artikel 6, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvorefter enhver har ret til rettergang for en upartisk domstol, og den hertil relaterede praksis fra Menneskerettighedsdomstolen.«

8.

Denne udtalelse er på linje med Mennesksrettighedsdomstolens (EMD) fortolkning af

konventionens (EMRK) artikel 6, stk. 1 om retfærdig rettergang.

EMRK med tillægsprotokoller blev en væsentlig bestanddel af dansk ret den 1.7.1992.8.Strasbourg Domstolen (EMD) udtalte i en storkammerdom er af 23. april 2015 i sag nr. 29369/10, Morice mod Frankrig: …  73. The Court reiterates that impartiality normally denotes the absence of prejudice or bias and its existence or otherwise can be tested in various ways. According to the Court’s settled case-law, the existence of impartiality for the purposes of Article 6 § 1 must be determined according to a subjective test where regard must be had to the personal conviction and behaviour of a particular judge, that is, whether the judge held any personal prejudice or bias in a given case; and also according to an objective test, that is to say by ascertaining whether the tribunal itself and, among other aspects, its composition, offered sufficient guarantees to exclude any legitimate doubt in respect of its impartiality …

76. As to the objective test, it must be determined whether, quite apart from the judge’s conduct, there are ascertainable facts which may raise doubts as to his or her impartiality. This implies that, in deciding whether in a given case there is a legitimate reason to fear that a particular judge or a body sitting as a bench lacks impartiality, the standpoint of the person concerned is important but not decisive. What is decisive is whether this fear can be held to be objectively justified …

78. In this connection even appearances may be of a certain importance or, in other words, »justice must not only be done, it must also be seen to be done« … What is at stake is the confidence which the courts in a democratic society must inspire in the public. Thus, any judge in respect of whom there is a legitimate reason to fear a lack of impartiality must withdraw …«

Disse synspunkter er fulgt op i senere domme fra Strasbourg.

9.

En dommer er uden for de tilfælde, som er opregnet i retsplejelovens § 60 – kun inhabil, hvis en mistanke om manglende upartiskhed er rimeligt begrundet i objektive omstændigheder.

Som professor, dr. jur. Eva Smith har påpeget, skal man også passe på ikke at ende i det rene  “inhabilitetshysteri”. Danmark er et lille land, hvor de fleste kender hinanden. Dertil kommer, at ophævelse af en straffedom betyder længere sagsbehandlingstid, hvilket går ud over hensynet til en hurtig og effektiv strafferetspleje.


10.

Den 13.8.2021 afsagde Lyngby Rets tre dommere en enstemmig dom, hvor de fandt Morten Messerschmidt skyldig i tiltalen om EU svig og dokumentfalsk og idømte ham seks måneders betinget fængsel.  “Straffen fastsættes til fængsel i 6 måneder, jf. straffelovens § 289 a, stk. 1 og 2, og § 171, stk. l, jf. § 172, stk. 1.  Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder den betingelse, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 1.

Det hedder i dommen: 

“Retten har i forhold 1 lagt vægt på beløbets størrelse. Der er i formildende retning lagt vægt på, at tiltaltes forsæt efter bevisførelsen først indtraf et stykke inde i gerningsperioden. Der er i skærpende retning lagt vægt på, at tiltalte opretholdt vildfarelsen gennem længere tid, herunder i forhold til den revision, som DG Finans på Europa-Parlamentets vegne foretog. Det er ligeledes tillagt skærpende virkning, at svigen er begået i forhold til en mellemfolkelig myndighed. Retten har i forhold 2 i formildende retning lagt vægt på, at initiativet til dokumentfalsk efter bevisførelsen ikke udgik fra tiltalte, og i skærpende retning lagt vægt på, at det falske dokument blev benyttet som led i en formueforbrydelse. Retten finder det upåkrævet, at fængselsstraffen kommer til fuldbyrdelse. Retten har herved lagt vægt på tiltaltes særdeles gode personlige forhold. Retten har tillige lagt vægt på sagsbehandlingstidens længde, der kun i et delvist omfang kan tilskrives tiltaltes forhold.”

11.

Efter dommens afsigelse blev det klarlagt, at den medvirkende juridiske dommer og retsformand havde været forudindtaget mod tiltalte. Dommeren havde – både før og efter byretsdommen liket over 20 opslag og skrevet kommentarer på Facebook, som kunne tolkes som kritiske over for tiltalte selv og Dansk Folkeparti som sådan.  Opslaget på Facebook, som byretsdommeren “likede” den 14. august 2021, dagen efter dommen af 13.8.2021, havde i uddrag følgende ordlyd:

”Ære spiller ikke længere en rolle i politik. Eller i samfundet .S …..fortsætter som X-næstformand, skønt en idømt fængselsstraf…… Det er en blandet fornøjelse at leve i en æreløs tid. Kan nogen se og huske flere eksempler, hører jeg dem gerne. Overvejer at skrive om det interessante kulturelle fænomen.” 

Dommeren slettede efterfølgende sine udsagn og lukkede sin profil ned, da hans udsagn blev kendt i offentligheden.

12.

Tiltalte indbragte dommen for Østre Landsret med påstand om ophævelse og hjemvisning til ny hovedforhandling ved uvildige dommere

13.

Dommerens opslag, likes og kommentarerne  på Facebook inden og efter dommen i byretten den 13.8.22 beskrives i Østre Landsrets dom af 21.12.2021 således:

“I almindelighed vil en dommers generelt holdte udtalelser om politik og samfundsforhold ikke i sig selv medføre inhabilitet. Udtalelser om tiltaltes person og navnlig om den omhandlede sag eller forhold, der vedrører denne, vil derimod efter en konkret vurdering kunne indebære, at dommeren er inhabil. I vurderingen kan både kommentarer og likes på sociale medier indgå. Ved vurderingen må der anlægges en helhedsvurdering af de pågældende kommentarer og likes………….

[Dommer Bs] ytringer og likes, der alle er fremsat på Facebook, [kan] overordnet … opdeles i tre grupper. 

En gruppe, der vedrører politik og samfundsforhold, og som isoleret set ikke kan føre til inhabilitet, men som med begrænset vægt kan indgå i den samlede vurdering af spørgsmålet. 

En anden gruppe omhandler tiltaltes person og Dansk Folkeparti. 

Endvidere er der en gruppe, der kan siges at have en vis relation til MELD-sagen, og dermed i større eller mindre grad til straffesagen mod tiltalte. 

Flere af udtalelserne er tvetydige, men kan efterlade det indtryk, at [B] ikke har sympati for Dansk Folkeparti og tiltalte. Ytringerne og likes har involveret forskellige personer, herunder flere offentligt kendte debattører……

Herefter – og uanset at det ikke er påvist, at dommeren også rent faktisk har ladet sig påvirke af uvedkommende hensyn ved behandlingen af sagen – tager landsretten påstanden om ophævelse af dommen og hjemvisning af sagen til byretten til følge.”

14.

Ved mails af 30. august 2021 og 5. september 2021 klagede tiltalte til retspræsidenten i Lyngby over den konkrete dommer.

Ved brev af 17. september 2021 anførte retspræsidenten bl.a., at det lå uden for hendes kompetence at tage stilling til spørgsmål om habilitet og tilrettelæggelse af den konkrete straffesags hovedforhandling. 

Følgende fremgik desuden af retspræsidentens brev, at dommeren havde anført følgende:

 ”Mit “like” den 14. august 2021 til et opslag på D’s private – og lukkede – Facebook-profil var alene en anerkendelse af opslagets generelle budskab og min interesse for et generelt emne i samfundsdebatten – ikke en tilkendegivelse vedrørende domfældte. Da jeg blev gjort opmærksom på, at mit ”like” kunne misforstås i relation til domfældte, fjernede jeg naturligvis straks det omhandlede “like”, da jeg ikke ønskede at være en del af denne misforståelse. Jeg anerkender, at ”liket” set i sammenhængen var en uheldig tilkendegivelse.  Jeg skal oprigtigt beklage, at domfældte har følt sig stødt over det passerede. Det har ikke været min hensigt på noget tidspunkt”.

Retspræsidenten bemærkede, at det er vigtigt, at en dommer ved sin adfærd er opmærksom på domstolenes og dommerens særlige rolle i samfundet, sådan som det også fremgår af Den Danske Dommerforenings etiske principper for dommere, se link hertil i slutning af denne artikel. Retspræsidenten anførte yderligere:

“Jeg skal til din klage bemærke at henset til, at dommeren straks har fjernet det omhandlede ”like”, og henset til hans udtrykte beklagelse, som jeg kan henholde mig til, finder jeg ikke anledning til at foretage mig yderligere i anledning af din klage, jf. retsplejelovens § 48.”

15.

Det fik tiltalte til at klage til Den særlige Klageret over dommeren, hvor flertallet  i sin afgørelse af 11.2.2022 udtalte kraftig misbilligelse af retsformandens “ likes “ før og efter Lyngby Rets domfældelse af tiltalte den 13.8.2021. Klageretten har mulighed for at afsætte en dommer, give bøder og udtrykke misbilligelse.

Selvom dommerens opslag på Facebook forud for dommen af 13.8.21 ikke skete som led i hans embedsvirksomhed, var opslagene ifølge Klageretten egnede til at give det indtryk, at dommeren ikke kunne lide tiltalte. Under disse omstændigheder burde dommeren ikke have påtaget sig tiltaltes straffesag i hans egenskab af juridisk dommer og retsformand.

16.

Domfældte og hans forsvarer ankede som nævnt den enstemmige dom til Østre Landsret, hvor de påstod dommen ophævet og hjemvist til byretten pga. retsformandens subjektive udsagn og likes på sociale medier, idet de fandt, at retsformanden ikke havde været uvildig eller habil og dermed ikke havde sikret tiltalte en retfærdig rettergang, jf. også EMRK artikel 6.

Østre Landsret fandt, at den juridiske dommers aktivitet på Facebook indebar, at der var grund til at så tvivl om dommerens fuldstændige uvildighed og habilitet. Landsretten lagde blandt andet vægt på, at dommeren har liket kritiske opslag om Morten Messerschmidt på Facebook. 

I kendelsen skriver Østre Landsret, at en række af dommerens ytringer og likes ikke i sig selv kan føre til inhabilitet, mens andre af udtalelserne er »tvetydige, men kan efterlade det indtryk«, at Dommeren »ikke har sympati for Dansk Folkeparti og tiltalte«.

Samlet set vurderer Landsretten, at dommerens aktiviteter på Facebook sår tvivl om dommerens fuldstændige upartiskhed. 

»Landsretten vurderer, at der er konkrete omstændigheder, der kan rejse tvivl om dommerens fuldstændige upartiskhed. Uanset at det ikke er påvist, at dommeren har ladet sig påvirke, tager landsretten påstanden om ophævelse af dom til følge”.

Landsrettens dom er helt på linje med det i retspraksis og i Menneskerettighedsdomstolens domme fastslåede retssikkerhedsprincip om dommeres appearance:  

Dommeren skal ikke blot være, men skal også udadtil fremstå som fuldstændig uvildig, upartisk og habil. En dommer skal behandle alle med fornøden ordentlighed og respekt.

17.

Derfor har også retspræsidenten i Lyngby, der er chef for den omhandlede inhabile dommer, er- klæret sig inhabil ved en kendelse. Det gør hun, fordi hun blandt andet har afgjort en klage over nævnte dommer fra tiltalte efter straffesagen, ligesom hun har håndteret mange mediehenvendelser både under og efter retssagen. Så selv om hun ikke har taget stilling til den rejste tiltale, kan der fra omverdenen rejses berettiget tvivl også om hendes 100 % upartiskhed. Derfor bør hun og Lyngby ret ikke behandle den hjemviste straffesag, fordi hun blandt andet har  afgjort en klage over den omhandlede byretsdommer.

18.

Lyngby Ret har den 9.3.2023 annonceret, at den hjemviste straffesag om Meld- og Feldsagen, der vedrører EU-svig og dokumentfalsk, SS-181/2022, er berammet i Frederiksberg Ret fra 19.11.2022 til 19.12.2022 og mod flere tiltalte.

Dette er også på linje med retspraksis og fx en – utrykt – Landsretsafgørelse, hvor daværende retspræsident Ziegler erklærede Østre Landsret som helhed for inhabile til at behandle en retssag om erstatning til Thuleboerne på grund af deres tvangsflytning på Grønland. 

Det skyldtes, at retspræsidenten havde været formand for en offentlig kommission om præcis de samme emner, der var genstand for Thuleboernes da verserende landsretssag. Retssagen blev derfor flyttet til Vestre Landsret og senere afgjort endeligt af Højesteret som appelinstans.

19.

I en anden straffedom havde tiltalte og en domsmand i en straffesag i mange år været medlemmer af en mindre afdeling af en større golfklub. Det førte til inhabilitet hos domsmanden.

I Rigsretssagen i 2021 veg 2 højesteretsdommere af egen drift deres sæde i Rigsretten, bl.a. pga. personligt venskab med en af anklagerne og et centralt vidne, se link nedenfor til Rigsrettens kendelse af 17.2.2021.

I UfR 2014.2898 udtaler Højesteret, at det er et klart udgangspunkt, at en dommer ikke bliver inhabil, fordi dommeren har skrevet eller udtalt sig generelt om et retsspørgsmål, som på et senere tidspunkt kommer til pådømmelse. 


Højesteret udtaler endvidere, at dette udgangspunkt hænger sammen med, at dommere ligesom alle andre borgere har ytringsfrihed, og at det er gavnligt for samfundet, at dommerne med den erfaring, de har opnået i kraft af deres arbejde, har mulighed for at give udtryk for deres faglige syn i bøger, artikler og foredrag mv. uden derved at risikere at blive inhabile.

20.

Udgangspunktet må dog fraviges, hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder. 

Som et klart eksempel herpå nævner Højesteret den situation, hvor dommerens udtalelser er møntet på en konkret sag, således at man kan sige, at dommeren gennem udtalelserne på forhånd har vurderet, hvordan den konkrete sag skal afgøres.

Konkret fandt Højesteret i UfR 2014.2898, at dommeren, som leder Sø- og Handelsrettens skifteafdeling, ville være inhabil i en sag om konkursbehandling af en andelsboligforening.

Dommeren havde bl.a. udtalt sig til pressen og under en høring i Folketingets Retsudvalg om konkursbehandling af andelsboligforeninger. 

Højesteret foretog en detaljeret gennemgang af dommerens udtalelser og fandt, at de gik langt videre end blot at beskrive retstilstanden og efter en samlet vurdering var egnede til at skabe berettiget tvivl om, hvorvidt han på forhånd havde taget stilling til, hvordan Sø- og Handelsrettens skifteafdeling ville afgøre konkursbegæringer fra andelsboligforeninger. Der forelå herefter ganske særlige omstændigheder, som medførte inhabilitet.

UfR 2017.3544 Ø angår en domsmand, som efter afsigelse af dom, hvori den pågældende havde deltaget, udtalte sig om sagen og sin personlige holdning hertil i et radioprogram og på Facebook. Da hun samtidig med at udtale en privat holdning havde givet klart udtryk for at have været bundet af loven og at have handlet inden for lovens rammer ved pådømmelsen af sagen, gav udtalelserne ikke grundlag for berettiget tvivl om hendes fuldstændige upartiskhed.

Et sundt og godt princip er derfor altid at huske på og følge i navnlig straffesager er, at alle aktører i straffeprocessen tier stille om sagen, mens uafhængige og uvildige domstole vurderer tiltaltes skyld og straf.

I en ældre straffesag fra 1986 mod Bonde-Nielsen havde en Landsretsdommer Harald Boas, der skulle medvirke i tiltaltes straffeankesag, internt udtalt til kolleger, at han skulle nok få dømt svindleren Bonde-Nielsen, der var blevet frifundet i byretten i 1986. Dommeren var klart inhabil og kunne ikke deltage i pådømmelsen af tiltaltes skyld og straf i ankesagen. Ankesagen blev senere opgivet, fordi Bonde-Nielsen ikke mødte, men forblev i England.

21.

Man bør derfor – hverken som dommer, domsmand, nævning, anklager eller forsvarer – aldrig udtale sig uden for retslokalet og/eller “procedere “ sine straffesager på sociale medier, så længe der ikke foreligger en endelig dom om skyld og straf eller frifindelse. 

Rettidig omhu og særlig omtanke er også på dette strafferetsområde meget tilrådelig og helt på sin plads.

Links med mere info

https://themis.dk/synopsis/docs/Lovsamling/Retsplejelovens_kapitel_05.html

https://domstol.dk/lyngby/aktuelt/2021/8/dom-i-straffesag-om-eu-svig-og-dokumentfalsk/

https://www.domstol.dk/oestrelandsret/aktuelt/2021/12/hjemvisning-af-straffesag-om-eu-svig-og-dokumentfalsk/

https://domstol.dk/media/l1afetaw/19606-anonymiseret.pdf

https://www.k-news.dk/nyheder/dommers-like-puster-til-en-principiel-debat-om-ytringsfrihed-i-magtens-tredeling

https://www.dommerforeningen.dk/dommerforeningen/etiske-principper-for-dommere/

https://rigsretten.dk/media/laqle122/rigsrettens-kendelse-af-19-februar-2021.pdf

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?

Felter med * skal udfyldes.

*” indikerer påkrævet felt

Name
Samtykke*
This field is for validation purposes and should be left unchanged.