Ved dødsfald

Når der sker et dødsfald i familien, er det første du skal gøre at rette henvendelse til bedemanden, der via sognepræsten giver Skifteretten oplysning om dødsfaldet. Dernæst skal du tage stilling til hvorledes dødsboet skal behandles. Her kan det være en god idé at få råd og vejledning fra en dygtig dødsboadvokat.

Vil du vide mere om dødsbobehandling? Læs mere det – og om arv, på vores hjemmeside.

Det sker der, når vi dør

Når en person afgår ved døden, vil de pårørende normalt kontakte en bedemand. Bedemanden kan vejlede og bistå med de praktiske ting i forbindelse med begravelsen. Bedemanden vil typisk også hjælpe med at indsende en dødsanmeldelse til skifteretten.

Læs mere om skifteretten på domstol.dk.

Overblik over afdødes gæld og aktiver

Skifteretten vil indenfor relativt kort tid tage kontakt til den person, som i dødsanmeldelsen er angivet som kontaktperson. Vedkommende vil typisk, men ikke altid, være en arving.

Skifteretten retter henvendelse efter et dødsfald, fordi der skal ske “skifte” af afdødes formue til andre (arvingerne).

I praksis betyder det:

  • afdødes gæld skal betales,
  • aktiver skal sælges eller arveudlægges som en del af arven, og
  • et overskydende beløb skal fordeles blandt afdødes arvinger.

Hvem arver afdøde?

Arvingerne kan være de personer eller institutioner, den afdøde har begunstiget i et testamente. 

Er der ikke et testamente tilfalder nettoformuen de slægtninge arveloven har defineret som arveberettiget. Disse er først og fremmest afdødes ægtefælle og livsarvinger (børn & børnebørn).

Hvis afdøde ikke var gift, kan det være forældre, søskende eller nevøer/niecer. Hvis afdøde heller ikke havde sådanne, kan det være bedsteforældre eller forældres søskende. Derimod går arvelovens arveret ikke længere ud i slægtleddene.

Spærring af bankkonti

Ved dødsfald spærres den afdødes bankkonti, og der lukkes for NemId og pensionsinfo. Det kan derfor være fornuftigt, at ægtefæller har en vis økonomisk reserve anbragt på egne bankkonti. Der kan godt kan gå nogle uger med at træffe bestemmelse om, hvordan dødsboet skal behandles, og dermed mulighed for genåbning af kontiene.

Adgang til bolig

I langt de fleste tilfælde vil arvingerne kunne få adgang til afdødes bolig. Blandt andet for at ordne praktiske gøremål, såsom at rydde madvarer ud eller bortskaffe tøj eller lignende inspektion. Hvis der ikke kan opnås enighed om dette, kan skifteretten udpege en midlertidig bobestyrer til at foretage uopsættelige handlinger.

Hvis der er store uoverensstemmelser mellem arvingerne og/eller store værdier i dødsboet, kan der også iværksættes særlige foranstaltninger til sikring af disse værdier.